“Hvem tager ansvar for islamdebatten i Frankrig?”

Hvorfor er et offentligt udtryk for islam et problem – ikke kun i Frankrig, men i hele Europa? Sidst var det bygningen af minareter i Schweiz, og før det var det tørklædet. Nu er det kravet om halal-kød i kantiner og forbudte gadebønner, der skaber spændinger og en følelse af udstødelse fra det franske samfund.

Det er i denne kontekst, at en ny rapport blev udgivet i oktober. Den omhandler islam i de franske forstæder, der har en overvægt af arabere. Rapporten bærer titlen ”Suburbs of the Republic” [Republikkens forstæder, red.] og er skrevet af Gilles Kepel, en fransk analytiker med speciale i islam og den nutidige, arabiske verden. Den er udkommet et par måneder før det franske præsidentvalg, og den konfronterer både politikere og muslimer med et gensidigt ansvar.

”Suburbs of the Republic”-rapporten tager fat i nogle af områderne af muslimsk integration i Frankrig siden 1980’erne, og den konkluderer, at der har været en styrkelse af religiøsiteten i de fattigere distrikter. Den øgede religiøsitet i forstæderne skyldes delvist en ligegyldighed og skødesløshed fra politikere og offentlige myndigheder.

På grund af den isolerende boligpolitik, som både højre- og venstreorienterede regeringer har opretholdt i årtier, har muslimske immigranter eksempelvis været nødt til at leve i homogene samfund, i stedet for forskelligartede samfund.

At lede efter en identitet
Ser man nærmere på manglen på uddannelse i disse dele af Frankrig (mere end 50 procent af de studerende i de pågøldende forstæder tager ikke en videregående uddannelse), hvem er da ansvarlig? Af åbenlyse årsager understreger Kepel uddannelse som en væsentlig udfordring i sin konklusion, som han retter mod regeringen.