“En børnehave meldte i går afbud til julegudstjeneste for alle sognets børnehavebørn. De bad mig om ikke at lyse velsignelsen over børnene. I årevis er børn – også muslimer og buddhister – kommet til julegudstjeneste for at høre historien om Jesus genfortalt, synge “Et barn er født i Bethlehem” og modtage det bedste ønske, jeg kan give enhver: Herrens velsignelse. I vejen for integration står tit danskernes egen berøringsangst. For år tilbage havde vi krybbespil i samarbejde mellem skole og kirke. Og vores første jomfru Maria hed Sara, var muslim og den mest bedårende Jesu mor. …

Hvorfor skal børn fra kulturåbne muslimske familier og alle de andre børn fratages et stykke dansk juletradition, fordi enkelte familier eller pædagogisk fortolkning ikke vil udsætte børn – for velsignelse?

I kommunens legatbestyrelse af julehjælp fik vi i fællesskab ændret praksis, så muslimske familier fik en julekurv med flæskesteg byttet ud med kyllinger, selvom de ikke holdt “jul”. For mange fejrer højtid – for at deres Hassan kan glæde sig sammen med naboens Simon, der i øvrigt er “verdens bedste venner”. Halvdelen af modtagerne af julehjælpen fra rådhuset er i dag muslimske familier, der vil det samme som du og jeg: gøre deres børn glade.

I den landspolitiske debat tales der igen om, at det forulemper fx muslimer at få en attest fra kirken ved navngivning eller begravelse. Det er bedrevidende bekymring uden hold i virkeligheden! I ægte kristen humanisme deler vi glæde og sorg med mennesker, når deres kære fødes eller begraves på kirkegård og der skal ordnes papirer, uanset deres tro. Man kan ikke integrere ind i ingenting. Men det er netop, hvad vi risikerer som med nævnte børnehave: Ingenting. Det er ikke respekt for muslimer, men despekt for egen historie.“ Sogne præst fra Lillerød Kirke

Det må og skal være muslimernes pligt at indordne sig det danske – ikke omvendt. Vis man skal tage på nogen jule udflugt så bliver det i den danske folkekirke. Og så kan man jo på de selvandelige turer tage i moske eller hvad pokker de vil.
De institutionsledere, der mener noget andet, er ubrugelige og bør modarbejdes med hele folkets indsats.

Præsten har dg evigt ret. Og når de “politisk korrekte institutioner” vil fratage noget så dansk som en julegudstjeneste for skolebørnene, så skal der råbes op. Siddende regering jubler sikkert. Men hvor er forældrene henne, hvor er protesterne henne. Hvad er det, vi skammer os over her i landet? Der er ingen grænser har, for det vil da netop lukke op for en relativering, der vil betyde, at det danske vil komme under et yderligere pres.
Så længe vores land i grundloven er defineret som Luthersk Kristen, er der sikkerhed for, at vi ikke for sharia og at der er højt til loft for tanke og tale.

Vis vi skal tage i en moske så skal vi også mødes i et nazistisk forsamlings hus. Islam er kun "godkendt" idag fordi den har fået så mange tilhængere, vis nazistmen havde været her i over 1400 år så ville der ikke være noget i vejen med nazistmen og dens tilhængere ville have været ligeså stor som islams.

Der er nemlig mange nazistiske træk ved Islam. Hinduer i Afghanistan skal bære kendetegn, lige som jøder skulle i Nazityskland. Nazisterne havde deres overmenneskeideer; muslimerne betragter sig selv som stående på et højere existensstade end ikke-muslimer.

Nazisterne brugte som bekendt “lavere racer” som slavearbejdere. Iflg. Koranen betragter Allah slaveri som en normal foreteelse; i Islam er Koranen den uforanderlige og evige forskrift for alt her i livet.
At Islam, ligesom Nazismen, er bragende antisemitisk, nævnes kun for fuldstændighedens skyld.

Vi bør lytte til digteren Henrik Nordbrandt. Han har boet mange år i Tyrkiet og ved hvad han taler om:

“Det er muligvis ikke god tone at sammenligne en af de store ver-densreligioner (islam) med nazismen, men ligheden mellem de to fænomener er for iøjnefaldende til, at man kan forsvare at ignorere den i den gode tones, eller for den sags skyld tolerancens navn.” ….”Jeg betragter den (islam) som en historisk ulykke”.
http://sortelexicon.dk/index.php?option=com_content&view=article&id...
http://www.danmarksfrihedsraad2006.org/Eksterne/Nazisme-hoerer-til-paa-vens...
http://www.youtube.com/watch?v=d51poygEXYU&feature=player_embedded#!

"Ser du, det har været vores uheld at have den forkerte religion ... Den muhamedanske religion ville også have været mere kompatibel med os end kristendommen. Hvorfor skulle det være kristendommen med sin sagtmodighed og slaphed?"
Adolf Hitler - August 28, 1942

"Havde Karl Martel ikke sejret ved Poitiers-allerede, kan du se, verden var allerede faldet i hænderne på jøderne, så rygradsløse noget kristendommen!-Så bør vi efter al sandsynlighed er blevet konverteret til muhamedanismen (islam), at kult, der forherliger det heltemod, og som åbner den syvende himmel til den modige kriger alene. Da den germanske races ville have erobret verden. kristendommen alene forhindrede dem i at gøre det."
Adolf Hitler - August 28, 1942

P.S Vi ser flere og flere tilfælde hvor offentlige institutioner giver positivt særbehandling til vores muslimske gæster, denne gang er det en julegudstjenste der bliver aflyst, næste gang er det måske påsken der bliver aflyst, vi gør os selv en bjørnetjeneste, ved at indrette vores hverdag efter muslimerne, vi lever i Danmark og er danskere, og vi skal være stolte af vort land og vores kultur og traditioner, vi skal ikke give kald på noget som helst fordi et mindretal i Danmark kan føle sig stødt.

Som gæst i Danmark må du respektere Danmark, danskerne og vores kultur og traditioner, ligesom vi skal respektere dig og din kultur, men vi skal ikke give afkald på danske traditioner, religiøse højtider og kultur på bekostning af fremmedes religiøse overbevisning, gør vi det dræber vi stille og roligt Danmark og alle vores værdier, og det kan ingen være tjent med, vi mister simpelthen den danske identitet.

Grundloven sikrer således danskerne religionsFRIHED. Vi kan tro på, hvad vi vil. Men Grundloven sikrer også, at der ikke er religionsLIGHED. Den lutherske kirke har en privilegeret position i Danmark, en part af vores kultur. Og den har skabt vores samfund som vi har idag. Vi skal alle stå imod til dem som vil lave dette om. Især imod imamer som prøver at drive ordet naivt ind i vore hjerner om et fælleskab. Vis man tog ordet i sig igen og kiggede lidt om den religiøse frihed som kommer frem bag orderne i koranen. Så ville man ikke være så i trivl om hvad imamernes opgave er her i landet, og hvor naive vi danskere er til at tro på hvert et ord af hvad folk siger...Sry....

http://civilusdefendus.wordpress.com/2010/01/10/4-stages-of-islamic-conques...Alt går efter planen... "Tilbud om "interreligiøs dialog" for at indoktrinere ikke-muslimer".

Iman Naveed Baig skrev:
"Mine egne børn har tidligere med deres institutioner (børnehave og folkeskole) været i kirke i december måned. Dog har det (så vidt jeg ved) ikke været til en gudstjeneste, men for at se kirken, juletræets pynt og møde præsten."

Når imam Naveed Baig ikke er i stand til at huske, om det var en gudstjeneste, hans egne børn har været med til, så er det ikke noget der tyder på, at den muslimske imam har interesseret sig for at orientere sine børn om de kristne værdier, og derfor er danskerne nødt til at give de muslimske børn en oplevelse af, hvad det vil sige at være kristen, og det gøres bedst i forbindelse med en gudstjeneste.

Det er ikke kun forældrene, der tager afstand fra det kristne kærlighedsbudskab, det gør de muslimske imamer også, og det er et langt større problem end de forældre, der gør det.

Imam Naveed Baig skrev videre:
"Det er vigtigt for den form for oplevelser, der fortæller om den danske, kristne tradition, uden at muslimske forældre føler sig utilpasse, fordi der ikke er nok klarhed omkring den skelnen mellem kultur/tradition og det missionerende (som nogle forældre opfatter det, som når man tager dem med til kirke)"

Når en gudstjenesteoplevelse for de muslimske børn kan give dem en oplevelse af den kristne kærlighedsforståelse på en sådan måde, at de muslimske forældre føler sig utilpasse, så er der enten noget galt med den muslimske selvforståelse eller deres kærlighed til deres børn. Når Jesus er en anerkendt profet i den muslimske religion, så burde det ikke være de store problemer i, at de muslimske børn får en oplevelse af den kærlighed, som denne profet står for.

Kristendommen er med sit kærlighedsbudskab den danske kulturs statsreligion og har til opgave at oplyse om indholdet i de kristne værdier. Som kristen er det svært at finde værdier i islams kamp for Allah til at bekæmpe de vantro, og har derfor svært ved at betragte islam som en religion der er værdig til at blive inddraget i den danske kristne kulturarv.

Hvordan forholder muslimernes sig til deres anerkendte profets kærlighedsbudskab og hvad er den muslimske kærlighed for en størrelse?

Hvis der ikke mellem kristne og muslimer kan findes en fælles forståelse af, hvad kærlighed er, og hvordan kærlighed skal forstås, så kan muslimer ikke forvente, at der i et kristent samfund bliver vist særligt hensyn til deres religion.

Hvis muslimer ønsker, at der bliver udvist en større forståelse for islam i et kristent samfund, så må de udvise en større forståelse for Kristi kærlighedsbudskab.

Så længe Kristus betragtes som en af profeterne, og ikke profeten, som udgør den eneste ene, så kommer man ikke rigtigt videre, og det skal ikke tolkes som snæversynethed, men som skinbarlig sandhed, når den er skarpest.
Kristus sagde, 'lad de små børn komme til mig, dem må i ikke hindre, thi deres er himmeriget', så skulle det tale lidt for sig selv.
Vi kan ikke gå på kompromis med troen og med budskabet, så bringer vi troen til fald, i vore egne hjerter.
Muslimerne og jøderne, har det til fælles, at de ikke anderkender Messias, og det er lige præcist den hovedhjørnesten, der ikke rigtigt finder sin plads.
Vi kan ikke blande religionerne, fordi de taler forskelligt, vi må som mennesker, gå imod den strøm, der hælder til at give lidt og tage lidt, så man kan mødes på midten et sted.
Vi skal elske hinanden og bede for hinanden, men ikke med troen som pant på forståelse, men derimod med troen som udgangspunkt.
Jesus gjorde det meget klart, mens Han var på jorden, 'du må ikke have andre guder end mig' fordi treenigheden Gudfader, kristus og den Helligånd, er en og samme person, med forskellige gøremål.
Kristus udfører sine gøremål fra himlen, men Han er hos os med sit ord, og målet er, at alle mennesker skal bøje sig i troen på Kristus, så når tiden oprinder, bliver det hele fuldbragt, til Guds ære, og vor gavn. Janne.