Jesusbarnet i krybben er så uskyldigt og fredeligt, at de fleste kan være med. I stalden i Betlehem har vi kulturkristendommens svar på den lettilgængelige og tiltrækkende dyrkelse af livets store balance og indre harmoni a la Dalai Lama, som ellers bliver mere og mere fremherskende i årets øvrige måneder.

Hvis folkekirken havde en spindoktor, ville han eller hun formentlig have vundet priser på stribe for at have opfundet advents- og juletiden.

Journalister holder også fri juleaften
Julens succes i medierne beror imidlertid netop på, at begivenheden ikke er opfundet af nogen kommunikativ strateg.

Julen er rundet af traditioner, der rækker meget længere tilbage i tid end det mediesamfund, som vi kender det i dag. Julens ritualer er desuden så rodfæstede i befolkningen, at de ikke lader sig forandre af nok så megen pågående religionsdebat.

Julens salmer fra ”Glade jul” over ”Et barn er født i Bethlehem” til ”Dejlig er den himmel blå” er så elskede og så kendte af både børn og voksne, at de overskrider adskillige barrierer mellem troens og kulturens verden.

Omtrent hver fjerde dansker går i kirke juleaften. Det er så mange, at en typisk dansk sognekirke fyldes op til tre gange, inden klokken bliver 18 på den 24. december.

Pudsigt nok bringer stort set ingen medier reportager netop fra denne begivenhed, der er julens største fælles og folkelige arrangement. Det skyldes, at de fleste journalister og redaktører her selv holder fri. Deres medier udkommer ikke den 25. december. De hiver stikket ud og ændrer tilgang fra at være iagttagere og kritikere til selv at være med direkte eller indirekte.

Julen byder på mange meningsmålinger om tro
I dagene lige op til jul har situationen gerne været en anden. Det hører til juletidens medielogik, at der skal offentliggøres meningsmålinger om danskernes juletro.

Det er ligesom op til et valg til folketinget. Aldrig bringes der så mange meningsmålinger som lige før. Meningsmålingerne lige før jul viser gerne, at flertallet af befolkningen for eksempel slet ikke tror bogstaveligt på, at Maria var jomfru, eller at Jesusbarnet voksede op og blev til verdens frelser.

Men i forhold til mediernes logik i juletiden er det helt underordnet, hvad folk svarer på spørgsmålene. Medierne skal bare fylde fladen. De skal afspejle, hvad medieforbrugerne er optagede af. De skal på én gang gøre det spændende, overraskende og virkelighedsnært at se TV eller læse avis, når det nu alligevel er december.

Meningsmålinger har i øvrigt også vist, at omtrent fire ud af fem danskere synger mindst en julesalme, når de danser rundt om juletræet juleaften. Det viser sig altså, at folk som flest her til lands fastholder traditioner og ritualer i juletiden, også selvom alle ikke nødvendigvis tror, at alt for 2000 år siden foregik præcis, som vi får det at vide.

Mediernes julehistorier minder os om denne særlige logik. Dermed bliver pressens julearbejde i virkeligheden til en del af nutidens juleritualer. Vi tror, og vi tror alligevel ikke. Vi går i kirke, og vi taler gerne om, at det i grunden er pudsigt, at vi gør det. Men vi gør det alligevel, for hyggens skyld, for familiens skyld eller for vanens skyld. Og mediernes prioritering og vinkling af julestoffet afspejler, at det er lige sådan, vi har det.

Julen er kulturkristendommens store fest
Massemedier er mestre i at indfange og beskrive medieforbrugernes virkelighed og behov. Også derfor kan vi regne med, at når kirkens liv typisk går fra nichestof til mainstream i december, så skyldes det, at et flertal i befolkningen rent faktisk mener, at det er interessant og vedkommende.
Julen er den danske kulturkristendoms helt store, årlige fest. Medierne i Danmark bidrager til at holde festen i gang.

Morten Thomsen Højsgaard er ph.d. og generalsekretær i Bibelselskabet