11. DECEMBER Det er først efter dødsøjeblikket, at mennesket kommer til den ”virkelige” verden, mener forfatter Safia Aoude

Vi mennesker er så små i denne verdens sammenhæng, at vi ikke har ret mange chancer for at gennemskue skabelsens mirakler endsige baggrund.

Vi kan ikke begribe Gud, fordi vi er fanget i en midlertidig verden af begrænsende materialisme. Det er først efter dødsøjeblikket, at mennesket kommer til den egentlige, den ”virkelige” verden, og dér vil man forstå verden, dens skabelse og dens baggrund.

I Koranen bliver spørgsmålet om meningen med livet besvaret sådan her: ”Vi har skabt mennesket og jinn (dæmoner) kun for at tilbede Mig” (Koranen 51:56)

Tilbedelsen er vigtigst
Vores liv i denne verden er baseret på tilbedelse, refleksion over tilbedelsen og stillingtagen til tilbedelsen. Som muslim eller som ikke-muslim; ingen af hos kan undgå at tage stilling til tilbedelsen. Som troende stræber vi efter den, mens ikke-troende undgår den eller afviser den.

Menneskets vigtigste opgave her i livet er således beskrevet i Koranen: vi skal tilbede Allah, den Ene.

Det betyder ikke, at man som muslim skal bede 24 timer i døgnet, selvom om den muslimske bøn fylder rigtig meget i en muslims hverdag.

Tilbedelse kan være mange ting
Tilbedelse inden for islam kan bestå af mange ting. For eksempel kan man tilbede Allah ved at ihukomme ham, ved at give til velgørenhed, ved at faste, hjælpe nogen, smile til et andet menneske eller ved at trække vejret. Hele vores liv, alle vore handlinger, både de bevidste og de ubevidste er altså en del af tilbedelsen eller relaterer til den.

Når dette liv bliver afsluttet, vil vores tilbedelseshandlinger og vores intentioner blive målt og vejet. Som muslim frygter vi denne bedømmelse, og derfor motiverer den os til hele tiden at forbedre os, stræbe efter at fuldkomme tilbedelsen, og den motiverer os til at gøre det gode og undgå det onde.

Vi har fået et utal af valgmuligheder, og når dette liv er omme, er der ikke flere muligheder for at ændre på sin adfærd, forny sine intentioner eller søge om tilgivelse. Det eneste, man kan håbe på, når døden indtræffer, er Allahs uendelige barmhjertighed.

Vi må undgå splittelse
Af Koranvers elsker jeg især dette: ”Og Hold godt fast i Guds reb, alle sammen, og del jer ikke op!” (Koranen 3:103)

Der er stor splittelse mellem muslimer verden over, både på makro- og på mikroplan. Søger man Guds nåde, finder man den netop gennem sammenhold og gennem Guds reb, som nogle vil fortolke som et metafor for Koranen selv.

Vi skal værne om Koranens visdom og søge den i alle vores dage, reflektere over dens ord, udøve dens vejledning og omfavne dens barmhjertighed.

Dette er for mig meningen med livet.

Safia Aoude
forfatter, jurist og debattør