Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Hare Krishna-medlem: "Livets mening er at nyde" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hare Krishna-medlem: “Livets mening er at nyde”

Ubrudt nydelse er faktisk mulig, for vores sande natur er at leve i et evigt kærlighedsforhold til Gud (Krishna). At vi ikke gør det nu, er grunden til vores lidelse, mener Leif Asmark

- Privatfoto

Fakta

Citat:

JULEKALENDER: Hvad er meningen med livet? Hvad sker der, når vi dør? Hvad er dit livsmotto?
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

sjæl | kærlighed | lykke | åndelig | Gud | Hare Krishna | meningen med livet | Leif Asmark | nydelse
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

10. DECEMBER Ubrudt nydelse er faktisk mulig, for vores sande natur er at leve i et evigt kærlighedsforhold til Gud, skriver Hare Krishna-medlem Leif Asmark

JULEKALENDER: Hvad er meningen med livet? Hvad sker der, når vi dør? Hvad er dit livsmotto?

Vi har bedt 24 danskere med forskellig religiøs overbevisning om at besvare de store spørgsmål i livet, som alle går og stiller sig selv.

Hver dag frem til juleaften vil du på religion.dk finde en kalenderlåge med et bud på meningen med livet.

I dag har vi spurgt forfatter og Hare Krishna-medlem Leif Asmark Jensen:
”Er der en mening med livet?”

Godt spørgsmål. Jeg har ikke læst Dostojevskij, men jeg har set ham citeret for at skulle have sagt, at hvis Gud ikke findes, kan der ingen mening findes, og hvis der ikke er liv efter døden, kan der ingen mening være. Hvis livet slutter, når vi dør, er alt, vi gør, meningsløst, for resultatet er det samme i alle tilfælde.

Gud ser dog ud til at findes, og der ser ud til at være liv efter døden, så spørgsmålet om livets mening giver mening.

Mennesker skal lære at nyde
”Meningen er at nyde,” sagde Srila Prabhupada engang. Tilhørerne blev overraskede over at høre dette fra en alvorsfuld mester, så han fortsatte: ”Desværre ved vi ikke, hvordan vi skal nyde. Vi forsøger at nyde, hvor der ingen nydelse er. Meningen med menneskelivet er at lære at nyde rigtigt.”

Han forklarede videre, at fordi vi tror, vi er disse kroppe, forsøger vi at nyde ved at tilfredsstille kroppens sanser med mad, søvn, sex og så videre, eller vores sind med kunst, skønhed og så videre.

Men vi er hverken kroppen eller sindet, men evige sjæle, der er indespærret i midlertidige kroppe. Således svarer forsøget på at blive lykkelig gennem kropslig nydelse til at forsøge at gøre en fugl lykkelig ved at passe buret uden at give fuglen mad.

Åndelig nydelse er kærlighed
Som åndelige sjæle bliver vi kun lykkelige gennem åndelig nydelse. Hvad er åndelig nydelse? Svaret er ’kærlighed’. "All You Need is Love," sang Beatles. Men kærlighed betyder kun at ønske sin elskedes lykke uden at ønske noget til sig selv. Paradoksalt nok opleves sand nydelse derfor først, når man opgiver ethvert ønske om personlig nydelse.

Dette illustreres mellem mor og barn. Moderen laver mad til barnet uden tanke for sig selv. Når barnet spiser, oplever hun større nydelse, end når hun selv spiser. Det er kærlighed.

Ubrudt nydelse er faktisk mulig, for vores sande natur er at leve i et evigt kærlighedsforhold til Gud (Krishna). At vi ikke gør det nu, er grunden til vores lidelse.

Vi eksisterer for Guds skyld
Lykke opleves kun sammen med andre, som "Palle Alene i Verden" måtte sande. Det gælder også for Gud. Derfor eksisterer vi for Guds nydelses skyld.

Hver især er vi små evige sjæle, der er ekspanderet fra Krishna. Selv om Han af natur er lykkelig i Sig selv, oplever Han en uendelig større nydelse i kærlighedsforhold til andre. Derfor eksisterer vi, og derfor lever alle sjæle i den evige verden bag denne midlertidige verden i tætte forhold til Krishna.

Kærlighed indebærer frihed og udelukker enhver form for tvang. Forholdet mellem Krishna og sjælen er altså et frit forhold. Det betyder, at vi også kan bryde forholdet og ønske vores egen nydelse i stedet for Krishnas nydelse.

For sådanne sjæle skaber Gud en verden, hvor vi liv efter liv kan glemme Ham og forsøge at blive lykkelige ved at give os selv nydelse. Det er mysteriet bag denne verden. Denne verden eksisterer for at muliggøre en illusion om nydelse uden Gud. Da dette er mod selve vores natur, resulterer det kun i frustration.

Dyrk forholdet til Gud
Menneskelivets formål er derfor at erkende, hvor umuligt det er at blive lykkelig i denne verden og at kultivere sit evige forhold til Gud. Dette kan opleves allerede nu og give os en smag af en lykke, vi alle længes efter.

Den gamle tekst Kali-santarana Upanisad anbefaler at gøre dette ved at meditere på eller synge Guds navne gennem forskellige mantraer som Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare, Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare.

Leif Asmark Jensen
Forfatter, debattør og Hare Krishna-medlem

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​