Naser Khader: “Vi skal tage ejerskab over vores eget liv”

2. DECEMBER Indtil den dag kommer, hvor vi finder svarene på livets gåder, tror jeg, det må være enhvers opgave at leve mest muligt, mener forfatter og debattør Naser Khader

Nogle af de spørgsmål, der har fyldt mest i mine tanker i de senere år, har omhandlet livets mening.

Især efter min fars død er jeg blevet mere optaget af eksistentielle spørgsmål, som ”Hvem er vi? Hvorfor er verden skabt? Er der et liv efter døden? Er der en mening med livet? Hvordan bør vi leve?”.

Jeg ville virkelig gerne have svar på disse spørgsmål. Jeg ville virkelig gerne vide, hvorfor vi er sat her på jorden. Jeg ved ikke, om jeg tror på en eksistens efter døden, jeg ved bare, at jeg har svært ved at forestille mig, at der ikke er noget. At man blot ophører med at være. Derfor er mit livsmotto og det, der skal stå på min gravsten:

”Fortsættelse følger... ”

Muhammed er for konkret, og Jesus er for vag
Jeg har søgt svar i min barndoms religion uden at finde et tilfredsstillende eller fyldestgørende svar. Og nu er jeg (blandt andet via teologistudiet) ved at søge svaret i kristendommen.

På den ene side synes jeg, at Muhammed er alt for konkret. Vejen til det rette liv er for detaljeret. Den er for snæver. Man får et tilbud, man ikke må afslå, diskutere eller sætte spørgsmålstegn ved.

På den anden side synes jeg, at Jesus er lidt for vag og til tider også for naiv. Han elsker dig og tilgiver dig, uanset hvad du gør.

Selv om jeg har større sympati for Jesu budskab end Muhammeds, så bliver begge løsninger på hver deres måde lidt for virkelighedsfjerne efter min smag.

Man skal leve mest muligt
Der er selvfølgelig nogle generelle leveregler; disse findes i de fleste religioner, som jeg er helt på linje med: Man skal behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet, og man må selvfølgelig heller ikke lyve, stjæle eller myrde. Men indtil den dag kommer, hvor vi finder svarene på livets gåde, tror jeg, det må være enhvers opgave at leve mest muligt.

Hvad der er det rette for den enkelte, er ikke mit ærinde at udtale mig om. Det er vigtigt, at man selv finder ud af det. Og det afhænger i høj grad af, hvilken situation, man befinder sig i.

Den sultne vil sige, at mad er det vigtigste. Den ufrie vil holde på frihed. Hvad der er vigtigst for den enkelte, kan man således ikke udstikke nogle generelle regler for. Og slet ikke for dem, hvis basale behov ikke er dækkede.

Oprigtighed er fundamentalt
Jeg vil dog sige så meget, at oprigtighed må være en del af fundamentet. Det må være en del af livet, at man som minimum er lige så oprigtig over for sig selv som for andre. Jeg har direkte aversioner imod dem, der lurepasser, og dem, der lader andre (som selv kan) kæmpe deres kamp for dem.

Man skal finde ud af, hvad der virkelig betyder noget for én. Hvad man er villig til at dø for. Sat lidt på spidsen, er det først dér, man rigtigt har noget at miste. Og det er først dér, man lever rigtigt.

Hvad vil du dø for?
For mit vedkommende ville jeg dø for min frihed og mine børns frihed og selvbestemmelse. Jeg ville ikke kunne leve i et ufrit samfund. Jeg har ofte sagt, at hvis jeg boede i Syrien, ville jeg være død for længst. Jeg ville ikke kunne lade være med at blande mig. Jeg ville ikke kunne lade være med at råbe op. Jeg ville ikke kunne finde ud af leve i ufrihed.

For mig er mennesket ikke født frit – det er skabt frit. Enhver indskrænkelse af friheden vil være et overgreb på menneskets natur. Derfor er jeg heller ikke tilhænger af, at man altid skal vende den anden kind til. I nogle tilfælde, når friheden bliver sat under pres, når de svage bliver undertrykt af de stærkere, dér må det være vores pligt at gøre modstand.

Menneskets forpligtelse er at sætte aftryk
Jeg tror, vi har en grundliggende forpligtelse over for os selv og vores omgivelser i forhold til at leve et oprigtigt og ærligt liv. Vores handlinger sætter spor efter sig. Nogle af dem vil måske ikke være så åbenlyse, men vi præger vores omgivelser gennem det liv, vi fører.

Derfor har vi fra start til slut en pligt, som vi fik med livet, til at sætte et positivt aftryk. Det er en pligt, hvor vi både ærer dem, hvis liv har sat deres positive aftryk i vort eget, og hvor vi gør, hvad vi kan, for at vores egen gang på jorden også vil sætte sine positive aftryk i andres liv.

For at vi kan gøre dette, må vi tage ejerskab over vores eget liv. Vi er nødt til at sætte handling bag vores ord. Hvis disse ting lykkes os, så tror jeg, vi er nået et godt stykke i retning af at leve et meningsfuldt liv.

Og det er vel det nærmeste man kan komme vores vigtigste opgave i livet – når vi nu ikke er i besiddelse af svarene på disse store spørgsmål.

Naser Khader
Cand.polit, forfatter og foredragsholder

Foredrag med Naser Khader kan bookes her.