For det første ser udtalelsen et ønske om at tilpasse sig moderne vestlig kultur i de europæiske og amerikanske kirker. For det andet en frygt i de nordlige kirker for politiske indgreb i kirkernes anliggende, hvis de ikke følger trop med den bredere samfundsmæssige trend. For det tredje en understregning af individuel og personlig frihed i forhold til ægteskab og kærlighedsliv.

Den anden del af udtalelsen fastslår ELCTs officielle holdning, som står i stærk kontrast til de ovenfor nævnte grunde. Udtalelsen fremhæver troskab over for de bibelske skrifter og fastslår, at "perverse fortolkninger" ikke er acceptable, for "De hellige skrifter er nøjagtige, fikserede og uforanderlige."

For det andet, selv om kærlighed er fundamentet for ægteskab, så kan kærligheden kun gælde to personer af forskelligt køn. Med en sammenkædning af disse to argumenter drager udtalelsen den første konklusion: I modsætning til omskiftelige kulturer, politikker og økonomier, så står de bibelske skrifter urokkeligt fast og indeholder visse principper, som aldrig kan ændres.

Et sådant princip er ægteskabet mellem en mand og en kvinde, og det deraf følgende bibelske påbud om at "blive talrige og opfylde jorden," det vil sige at få børn. Ægteskab er med andre ord ikke kun to individers anliggende, men også deres bredere families og efterkommeres ansvar.

Udtalelsens konklusion fremhæver, at selv om ELCT ikke kan ændre de europæiske og amerikanske kirkers syn, så står de fast på deres forståelse. Det er med andre ord særstandpunktet i de nordlige kirker, som forårsager splittelse, ikke de sydlige kirkers traditionelle forståelse af ægteskabet som mellem mand og kvinde, siges det.

Derfor er ELCT ikke villig til at modtage eller samarbejde med præster (eller andre udsendinge) som accepterer de nordlige kirkers forståelse af ægteskab mellem to personer af samme køn, og ELCT vil ikke lade sig presse økonomisk eller på andre måder til at ændre sin forståelse.

Der er flere interessante ting, som vi kunne se nærmere på, ud over naturligvis spørgsmålet om ægteskab mellem to af samme køn: Den meget udbredte homofobi i afrikanske kontekster, sammenstødet mellem afrikanske og europæiske forståelser af familie og individ, forståelsen af de bibelske skrifter, eller spørgsmålet om kultur og kristen tro.

Svært at fastholde et godt samarbejde med afrikanske kirker
Her vil jeg imidlertid koncentrere mig om et enkelt problem, nemlig hvilke praktiske konsekvenser ELCT og andre afrikanske kirker er parate til at tage i forhold til vores danske kirkelige organisationer:

Det mest radikale skridt ville naturligvis være at afbryde alle forbindelser – teologiske såvel som økonomiske. Der har været røster fremme om dette i de sydlige kirker.

Men hvor vidt det vil ske i praksis er vanskeligt at gennemskue, da det økonomiske bidrag fra de nordlige kirker ikke er uden betydning selv for de store kirker i for eksempel Tanzania og Etiopien.

Men en langtidsvirkning vil være, at de sydlige kirkers tillid til nordlige danske partnere bliver undermineret. For det er ikke så lidt sigende for folkekirken, at den uden den mindste tanke på internationale partnere har besluttet sig for en ændring, som uden for Danmark er meget kontroversiel, og at selve processen vidner om alt andet end sandt og gensidigt partnerskab mellem nordlige og sydlige kirker.

Selv om de sydlige kirkers ikke kan gøre deres konservative bibel- og ægteskabssyn gældende på grund af deres manglende økonomiske indflydelse, så er min bekymring derfor, at selve processen vidner om et snæversyn i den danske folkekirke, som udgør en dyster baggrund for fremtidens internationale kirkelige partnerskaber.

Jonas Adelin Jørgensen er generalsekretær i Dansk Missionsråd og ekstern lektor på Københavns Universitet