Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Joan Ørting: "Vi har alle en gnist af det guddommelige" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Joan Ørting: “Vi har alle en gnist af det guddommelige”

"Her i livet skal vi lære at leve sammen. Vi skal lære, at menneskeheden er én. Vi hænger sammen," mener sexolog og parterapeut Joan Ørting.

- Les Kaner/Scanpix Denmark

Fakta

Citat:

JULEKALENDER: Hvad er meningen med livet? Hvad sker der, når vi dør? Hvad er dit livsmotto?
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

skole | krise | Joan Ørting | partner | guddommelig | sexolog | livet | guld | lære | Gud | mennesket | meningen
flexblock
7 debatindlæg Hold mig opdateret

1. DECEMBER: Lige som man ser en vanddråbe i et mikroskop, der viser hele havet, indeholder hvert menneske Gud, mener sexolog og forfatter Joan Ørting

JULEKALENDER: Hvad er meningen med livet? Hvad sker der, når vi dør? Hvad er dit livsmotto?

Vi har bedt 24 danskere med forskellig religiøs overbevisning om at besvare de store spørgsmål i livet, som alle går og stiller sig selv.

Hver dag frem til juleaften vil du på religion.dk finde en kalenderlåge med et bud på meningen med livet.

I dag har vi spurgt sexolog, forfatter og parterapeut Joan Ørting:
Hvad er meningen med livet? Hvad er menneskets vigtigste opgave i livet?

"For mig at se er livet en skole. En skole, hvor vi skal lære en masse ting. Hvis vi ikke lærer det i første omgang, får vi serveret det igen og igen, og så bliver konsekvenserne tydeligere og tydeligere. Når vi så har lært det, går vi videre til næste undervisningstime, så at sige."

"Det er forskellige ting, vi skal lære, forskellige lærdomme. I mit fag skal man lære mennesker at elske hinanden ubetinget. Lære at elske sig selv og andre, både sol – og skyggesiderne. Og det kan tage et helt liv at lære."

"At elske betinget er, når man siger: 'Jeg elsker dig, men... Kan du ikke lige lave dét og dét om?' Men vi kan ikke lave os selv eller andre mennesker om, selvom vi synes det ville gøre det hele lettere. Vi ville opdage, når vi er 90 år, at vi har spildt en masse tid på at prøve at lave hinanden om. Dét, mener jeg, er en vigtig lære."

"En anden ting, vi skal lære, er, at, at i krisen ligger guldet. For når vi er i krise, når vi før eller siden til et punkt, hvor vi rækker vi ud efter redskaber og værktøjer til at løse krisen. Vi får et ønske om, at der skal ske noget, at vi skal gøre noget andet og noget anderledes, og at vi skal lære. Krisen giver os et wake up call. Den viser os en vej videre."

Hvorfor er vi her?

"Her i livet skal vi lære at leve sammen. Vi skal lære, at menneskeheden er én. Vi hænger sammen. Mange går rundt og tror, at de skal være alene, men vi er ikke alene. Vi er alle lige, og vi har alle grund til at være her."

"Vi er alle sammen en gnist af Gud. Vi har alle en gnist af det guddommelige. Lige som man ser en vanddråbe i et mikroskop, der viser hele havet, indeholder hvert menneske Gud. Vi er lys og energi, vi er alle små vanddråber, der henviser til noget større. Hvis vi forstod det, ville vi være ordentlige ved hinanden og ikke bekrige hinanden."

Hvad sker der, når vi dør?

"Så går vi over i en anden dimension. Menneskeheden er på en måde blot et eksperiment. Det er ét stadie, én mulighed, og så kan der komme andre senere. Lige nu har vi en unik chance at være her på jorden og smage, opleve, sanse og lære."

"Energi er energi, og det kan ikke slukkes. En jordkrop forbliver ikke en jordkrop, den bliver til en anden krop i en anden dimension.
Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske. Men det handler i hvert fald om kærlighed."

Hvad er dit livsmotto?

"Jeg har mange, jeg bruger. Her er en, som alle kender, og som jeg bruger meget og har brugt meget de sidste to år: 'Det er altid mørkest før daggry.' Lyset er altid lige omme på den anden side. Vi skal bare lige igennem nogle ting først - og så kommer lyset."

"Et andet vigtigt motto er: 'Det er, som det er.' Ofte tænker vi på, hvordan det hele burde være. Toget burde komme til tiden. Han burde give mig blomster. Burde burde burde. Men kunsten er at se på de muligheder, der er i virkelighedens verden og at finde guldet i den virkelighed, vi er i. Men det er enormt svært at leve efter."

Joan Ørting har bl.a. skrevet bogen "Vær åben - energi og glæde i parforholdet." Læs mere her: www.joanoerting.dk

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

mening med livet . . .

Mette, publiceret d.01/12 11:14 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Joan Ørting: "Vi har alle en gnist af det guddommelige"
Meningen med livet er at vi skal formere os. Udover det har vi fået en hjerne, så vi selv kan danne os en mening! Når vi dør, er vi døde - punktum.
Del Link

Joan Ørting: "Vi har alle en gnist af det guddommelige"

jmp, publiceret d.04/12 17:22 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Joan Ørting: "Vi har alle en gnist af det guddommelige"
Og når vi lever?

Hvem er vi så?

Del Link

Sv. mening med livet . . .

Peter Rubæk, publiceret d.05/12 22:47 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Joan Ørting: "Vi har alle en gnist af det guddommelige"
Mette skrev:
Meningen med livet er at vi skal formere os. Udover det har vi fået en hjerne, så vi selv kan danne os en mening! Når vi dør, er vi døde - punktum.

Det er rigtigt at der er sat et punktum for vort fysiske liv når vi dør. Men livet er andet og mere end de fysiske celleaktiviteter.

En ting er at vi er i stand til at danne os en mening, men hvad der forårsager, at vi under de samme fysiologiske betingelser danner os forskellige meninger som endog ikke er styret af intelligens, er en anden sag.

Mennesker der er opvokset i et religiøst miljø kan som voksen tage afstand fra det religiøse, og mennesker der er opvokset i et ikke religiøst miljø kan blive religiøs. Selvom arv og miljø kan påvirke et menneskes mening så er der mennesker der gør sig fri af det arvelige og miljømæssige grundlag, og her er intelligensen ikke den afgørende faktor.

Vi er alle sammen unikke mennesker og føler os overbevidste om rigtigheden af vore egne meninger og det både politisk og religiøst, og intelligens er ingen garanti for rigtigheden af meningen.

Din tro er ikke noget du selv er herre over, den er givet dig, og det uanset om du er ateist eller religiøs. Så længe naturvidenskaben ikke ved hvordan tankeindholdet danner sig, må vi nøjes med at hengive os til vor oplevelse af de tanker der opstår. På det grundlag danne vi vor mening om tingene.
Del Link

Sv. mening med livet . . .

UNO, publiceret d.05/12 22:55 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Joan Ørting: "Vi har alle en gnist af det guddommelige"
Mette skrev:
Meningen med livet er at vi skal formere os. Udover det har vi fået en hjerne, så vi selv kan danne os en mening! Når vi dør, er vi døde - punktum.


Jeg må forstå det sådan, at hvis man (som i Mette's optik) vil stile mod at opnå og leve det helt perfekte liv, så skal man fokusere på at formere sig dagen lang som hjernedøde kaniner.

At dét skulle være den dybere mening med livet, er helt ude i hampen. I øvrigt aner Mette ikke en døjt om hvad der sker efter livet/døden, det er jo bare noget hun tror - punktum.

UNO
Del Link

Sv. mening med livet . . .

HBP, publiceret d.06/12 08:17 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Joan Ørting: "Vi har alle en gnist af det guddommelige"
UNO skrev:
Jeg må forstå det sådan, at hvis man (som i Mette's optik) vil stile mod at opnå og leve det helt perfekte liv, så skal man fokusere på at formere sig dagen lang som hjernedøde kaniner.

Det kan godt være det er sådan du må forstå det, men det siger vist mere om dig end om Mette.

I øvrigt aner Mette ikke en døjt om hvad der sker efter livet/døden, det er jo bare noget hun tror

Mette (og videnskaben) har rigtigt gode grunde til at sige at det er slut når man dør. F.eks: alt hvad vi ved om bevidsthed siger at bevidstheden er knyttet til hjernen.
Derimod er der er ingen begrundelse for at antage at døden ikke er det sidste punktum - ihvertfald ingen anden begrundelse end tro.
Del Link

Sv. mening med livet . . .

Peter Rubæk, publiceret d.06/12 10:32 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Joan Ørting: "Vi har alle en gnist af det guddommelige"
HBP skrev:
Mette (og videnskaben) har rigtigt gode grunde til at sige at det er slut når man dør. F.eks: alt hvad vi ved om bevidsthed siger at bevidstheden er knyttet til hjernen.
Derimod er der er ingen begrundelse for at antage at døden ikke er det sidste punktum - ihvertfald ingen anden begrundelse end tro.

Tanker, følelser og bevidsthed følger ikke de fysiske lovmæssigheder og kan ikke begrundes i de fysiske cellers aktiviteter. Der er mange bevidnede oplevelser af bevidsthedens aktivitet udenfor kroppen medens de fysiske hjerneceller befandt sig i en inaktiv klinisk dødstilstand.

Det, som Mette og videnskaben bygger deres antagelse på ’at det er slut når man dør’ bygger alene på troen på, at det som ikke kan iagttages med de fysiske sanser eksisterer ikke. Denne tro er ikke mere underbygget end en tro på de flyvende blå elefanter, som ateister gentagne gange har sammenlignet den religiøse tro med.

At videnskaben ikke ved andet om bevidstheden end at bevidstheden er knyttet til hjernen er blot et udtryk for at videnskaben ikke ved hvordan bevidstheden opstår.

Det er ikke mere mærkeligt at en personlighed, som ikke følger de fysiske lovmæssigheder og ikke kan begrundes i de fysiske hjernecellers aktiviteter, bliver født flere gange end at den kun bliver født en gang.

Når ateistiske videnskabsmænd tror, så tror de at deres tro er sandheden. Når ateister holder sig til den videnskabelig dokumenterede viden, så kan deres bidrag være givende i en religionsdebat, men når deres tro bliver fremført som værende den videnskabelige sandhed, så bliver den videnskabelige sandhed ligegyldig.
Del Link

Sv. mening med livet .

UNO, publiceret d.10/12 11:14 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Joan Ørting: "Vi har alle en gnist af det guddommelige"
HBP skrev:
UNO: Jeg må forstå det sådan, at hvis man (som i Mette's optik) vil stile mod at opnå og leve det helt perfekte liv, så skal man fokusere på at formere sig dagen lang som hjernedøde kaniner.

HBP: Det kan godt være det er sådan du må forstå det, men det siger vist mere om dig end om Mette.

Nu var det Mette - og altså ikke undertegnede - der skrev: "Meningen med livet er at vi skal formere os".

HBP skrev:
Mette (og videnskaben) har rigtigt gode grunde til at sige at det er slut når man dør. F.eks: alt hvad vi ved om bevidsthed siger at bevidstheden er knyttet til hjernen.
Derimod er der er ingen begrundelse for at antage at døden ikke er det sidste punktum - ihvertfald ingen anden begrundelse end tro.

Johannes: 11: 25-26: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?«

I øvrigt har du, og alle andre i øvrigt, jo heller ikke nogen anden begrundelse end netop det - at tro. Så stop det der manipulatoriske ævl om, at det kun er de "troende" der må "ty" til tro(en).


UNO
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​