Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen "Mon der bliver jul i år?" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Mon der bliver jul i år?”

Problemerne med at forene familier, der spiser gås, med familier der spiser gris, er nok ikke overstået helt endnu! skriver decemberblogger Marie Vejrup Nielsen

- Aarhus Universitet.

Fakta

Citat:

I december vil fem unge med forskellig religiøs baggrund gøre sig bemærket på eftertanke.dk.
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

kirke | december | juleaften | jul | Marie Vejrup Nielsen | decemberbloggen
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

DECEMBERBLOG Julen blev indvarslet tidligt i år for mig, da min far allerede i begyndelsen af november udtalte de forjættende ord: ”Der bliver ingen jul i år,” skriver adjunkt Marie Vejrup Nielsen

I december vil fem unge med forskellig religiøs baggrund gøre sig bemærket på eftertanke.dk.

De fem bloggere er blevet bedt om at forholde sig til ”juleriet” i december måned og fortælle, hvordan de oplever julefænomener som nisser, pakkeleg, julefrokoster, julegudstjenester, julemænd og krybbespil. Følg med og bliv klogere på, hordan julen også kan opfattes!
Vi har en tradition i min familie hver jul. Og uden denne tradition er det ikke rigtigt jul. Sådan er det nok i de fleste familier. I min familie er det, at min far hvert år på et passende tidspunkt udbryder: "Der bliver ingen jul i år."

Og hvert år mødes denne traditionelle markering af, at julen er på vej af hele familiens suk og smil. For det bliver jo jul. Også i år. Og det bliver med alle de traditioner, som er med til at skabe netop "vores" jul.

Sådan som det er det for alle de andre familier, der holder jul, og sådan som det er for alle de store traditionelle fejringer på kryds og tværs af religioner og kulturer.

I kirken samles man om juletraditionerne
For mange danskere hører et besøg i kirken med til fejringen af julen, også selvom de ikke kommer i kirken i øvrigt. Og julen er dermed et eksempel på hvordan ”mine og vores” traditioner møder de kirkelige traditioner, sådan som de udfolder sig i kirkerummet, med hellige tekster og rituelle handlinger. Altså mødet mellem familien og individets traditioner på den ene side, og de officielle ritualer og rum.

For de familier, som kun sjældent kommer i kirken, men som netop kommer juleaften som en del af deres juletradition, er det, der sker i kirken en del af hvad man kan kalde for et ”langt” ritual.

Et ritual, som rummer mange flere elementer end det, der sker i kirken, men hvor julegudstjenesten spiller en rolle. Dette lange ritual, julen, begynder i hjemmet, når julen så småt gør sit indtog, for eksempel ved en bestemt markering af en begyndelse gennem adventskrans eller kalenderlys.

Hos mig derhjemme begynder julen den dag, vi åbner ind til skunkrummet og finder alle kasserne med julepynt frem for at sætte adventskransen sammen. Og så er der igennem december en række ritualer, i hjemmet, med den større familie, med skole, børnehave og arbejdsplads.

Imens det hele langsomt intensiveres frem imod den 24. Og den 24. er i sig selv for mange omgærdet af højintensive ritualer - og kirkebesøget kan ses som et centralt element her. Ligesom med barnedåb og kirkebryllupper har vi altså at gøre med et ritual, som strækker sig længere end det, der foregår i kirkens rituelle rum, og hvor det, der sker i kirken i høj grad får mening netop af den ramme, det sættes ind i, som en del af en række af elementer, som er med til at skabe netop ”vores jul.”

NU er det jul
Besøget i kirken er derfor heller ikke afslutningen på ritualet ”jul,” nærmere en markering af at nu, NU!, er den her. Den særlige tid, det særlige rum har indfundet sig lidt efter lidt over lang tid. Men nu er alt på plads, - og mange familier er på plads på kirkebænkene. Der er trangt i kirkerne netop denne dag, og der høres velkendte tekster og synges velkendte salmer. Og når man forlader kirken igen, så begynder juleaften for alvor, så er der ikke lang tid til den særlige julemad - og gaverne! Også denne del er stærkt ritualiseret i mange hjem. Problemerne med at forene familier, der spiser gås, med familier der spiser gris, er nok ikke overstået helt endnu!

Hvornår slutter dette ”lange” ritual så? Ja, det siges jo, at julen varer lige til påske! I min familie har vi tradition for at få sokkegaver d. 25. om morgenen.

Det er en gammel tradition som vi har med fra mine bedsteforældre. Den 26. var der altid stor middag hos min farmor, men den tradition er afløst af et stille besøg hos hende på plejehjemmet, nu er hun jo oldemor og det er en ny generation af bedsteforældre, der står for julemiddagen. Og så pakkes julen sammen igen, lige så stille.

Men nu er julen kun lige ved at begynde, - og jeg kan glæde mig over, at det bliver jul - også i år. For den blev indvarslet tidligt i år for mig, da min far allerede i begyndelsen af november udtalte de forjættende ord: ”Der bliver ingen jul i år.”

Fortsættelse følger...

Marie Vejrup Nielsen er adjunkt på Afdeling for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​