“Vi skal hjælpe hinanden igennem livet”

14. DECEMBER Stedt her i uvidenhedens tåger om "Meningen," "Planen" og "Formålet" er vi overladt til at tage vare på hinanden. Og det er ikke så slemt endda, mener lektor og medlem af Etisk Råd Mickey Gjerris

Vi hænger på hinanden. Uadskillelige og uden ophør som nisser på gran og flormelis på æbleskiver.

Den danske teolog K.E. Løgstrup kaldte fænomenet interdependens. Gensidig afhængighed. Du er afhængig af mig, og jeg af dig. Nogle gange kun en lille smule, andre gange forbløffende meget.

Ingen kommer uden om at tage stilling til, hvordan de vil håndtere den magt, som de har over andre. Ingen kommer uden om at erkende, at det kun er, når de andre griber én, at man undgår at falde igennem. Det er, som Løgstrup udtrykker det, "stærkt foruroligende."

Magtfrie forhold findes ikke
I enhver relation mellem to mennesker er der magt. Vi kan ikke vælge magten fra, men vi kan vælge, hvad vi vil gøre med magten. Om vi vil bruge den til egen fordel eller til fordel for den anden. Men vi kan ikke undsige os magten. Magtfrie forhold findes ikke.

Magt er normalt ikke et fænomen, som opfattes positivt. At ville have magt er suspekt, at udøve magt endnu mere. Derfor indfører vi i øjeblikket så uendeligt mange kontrolsystemer på alle samfundsområder, hvor magten er for synlig til, at vi kan lade som om, at den ikke er der.

Vi forsøger at benægte magtens rolle
Hvor mennesker skal tage sig af andre, anvender de, der har magten, mere og mere tid på at dokumentere, at de ikke har misbrugt deres magt. Ofte så meget tid, at de ikke når at tage vare på de mennesker, som er i deres varetægt.

Vi lever i en forestilling om, at magtforhold mellem mennesker er en beklagelig undtagelse. En forestilling, der dybest set hviler på den antagelse, at magtforhold kan afskaffes. At der findes en idealtilstand, hvor vi kan leve sammen i magtfrie rum.

Vi vil ikke vide af magten, hvis vi kan slippe. Og kan vi ikke slippe, behandler vi de, der har magt med den dybeste mistænksomhed.

Acceptér det gensidige magtforhold
Men magt er ikke et onde. Magt er et grundfænomen i tilværelsen, som den udspiller sig mellem mennesker. Lader vi som om, der ingen magt er, bliver det for alvor farligt. Så skjules magten under falske forestillinger om lige muligheder.

Magten bliver så at sige usynlig, men ikke uvirksom. Tværtimod kan de, der har magten nu, for alvor misbruge den. Som når ledere lader beslutninger fremstå som kollektive løsninger, og institutioner gennemfører høringsprocesser på skrømt.

Gensidig afhængighed er en velsignelse
Noget ganske andet er, at interdependensen ikke kun er foruroligende. Det er den naturligvis også. Det er ikke rart at være henvist på de andre og måtte erkende, at tanken om den stærke ener, der kun skylder sig selv sin succes, er en latterlig indbildning og mere end ubehageligt at forstå omfanget af sit ansvar for andre.

Men lige så vigtigt er det at have øje for, at interdependensen også er en af velsignelserne i vores liv. Den sætter os i meningsfulde fællesskaber med andre, hvor vores handlinger og ord kan række ud og hjælpe andre. Og den åbner op for erfaringer af andres kærlighed og tillid som gaver, der muliggør vores liv.

Den amerikanske forfatter Kurt Vonnegut (1922-2007) skrev blandt mange andre kloge ting, at meningen med livet er at hjælpe hinanden igennem det – hvad det så end går ud på. Stedt her i uvidenhedens tåger om ”Meningen”, ”Planen” og ”Formålet” er vi overladt til at tage vare på hinanden. Og det er ikke så slemt endda.

Mickey Gjerris, cand.theol, ph.d.
Lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd