Troen er i sit væsen tillid. Tilliden til Gud udspringer i kristendommen af mødet med Gud, sådan som vi møder ham i Jesus, svarer sognepræst Morten Munch
Spørgsmål: Man kan tro på Gud. Man kan håbe på, han er der. Man kan elske ham.
Men kan man stole på ham?
Hvad nytter det at bede, hvis det alligevel ikke hjælper?
Venlig hilsen
Kenneth
Svar:Kære Kenneth
Det er min tro og erfaring som kristen, at det nytter at bede, men det har ikke altid den ”nytteeffekt,” jeg personligt ønsker mig.
Jeg får ikke altid det svar, jeg håber på, men det gør ikke Gud utroværdig. Troen er i sit væsen tillid. Tilliden til Gud udspringer i kristendommen af mødet med Gud, sådan som vi møder ham i Jesus.
LÆS OGSÅ:
Hvordan skal jeg bede?Tro som tillid baserer sig på, at Jesus fremstår som troværdig i sine ord og handlinger og gennem opstandelsen. Det hører til den kristne erfaring, at Helligånden bærer denne sandhed ind i hjertet, men sådanne erfaringer kan komme og gå.
Derfor er troens basis den troværdighed, der møder os i Jesu person, virke og budskab. Dermed er troen også en gave, der rækkes os i dette møde.
Troen kan opleve rystelser, når vi oplever svære ting i livet eller ikke synes, at vore bønner når længere end til loftet. Den kristne bønserfaring er dobbelt: Mange har erfaringer af at have fået hjælp gennem bøn, men vi får ikke altid, hvad vi beder om. Vi må derfor også leve med forhold i livet, vi ikke får svar eller løsninger på.
Jesus lærer os, at vi kan stole på Gud under alle forhold, også når vi ikke får de bønnesvar, vi ønsker os. Jesus sidestiller tro med at ”komme til ham,” det vil sige bede til ham, søge ham, lægge sit liv i hans hænder.
Det Nye Testamente fortæller om en mand, der opsøgte Jesus og bad på denne måde: ”Jeg tror, hjælp min vantro.” Jesus accepterede hans famlende tro, fordi han kom til Jesus med sit problem. Selve det at komme til Gud er at tro, selv om vi samtidig kan opleve tvivl. Det er ikke modsætninger.
Det vigtige i den kristne tros- og bønsforståelse er at finde ind i en relation til personen Jesus Kristus. I denne relation vil vi over tid opleve bønner, vi ser besvaret, og bønner, vi ikke ser besvaret. Begge erfaringer kan føre os tættere til Gud, når relationen er det bærende.
Med venlig hilsen
Morten Munch, sognepræst