“Vær tyranner!”

23. DECEMBER Vi skal herske over verden, men det er den "verden," der er inde i os selv, vi skal "tyrannisere," skriver den jødiske blogger og studerende Peter Kaltoft

»Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!«

Sådan står der skrevet i 1. Mosebog 1,28. Jeg har egentlig aldrig rigtig tænkt så meget over lige netop dette vers, før for nogle uger siden, da jeg sad og studerede det sammen med en rabbiner. Han pegede på ordet for "underlæg jer den" og spurgte mig: "Hvad tror du, det betyder?"

Jeg mumlede noget med, at vi vel skulle sprede os over hele jorden og være dens herskere, eller i hvert fald en art herskere. Han kiggede mig ind i øjnene og udbrød: "Vær tyranner! Det er hvad der står: Tyrannisér verden! Og vi gør et fantastisk job!"

Men – påpegede han efterfølgende – vi har tilsyneladende misforstået noget, for det er "verden" inde i os vi skal "tyrannisere."

Livet tog en drejning
Jeg har brugt en del tid de sidste to år på at studere etik og filosofi, især Maimonides' etik og filosofi. Og jeg har haft muligheden for at og sidde og fordybe mig i studierne.

Men på det sidste har det hele ændret sig. Pludselig har jeg fået et arbejde, der tager halvdelen af min tid, et studie, der tager den anden halvdel, ved siden af min kone og hendes to børn, der – selv i dette øjeblik – kræver min opmærksomhed.

Mit liv har ændret sig. Fuldstændigt. Før var jeg alene. Bevares, jeg havde da venner og familie, men jeg havde samtidigt kun mig selv at fokusere på og tage ansvar for.

Nu er jeg sjældent alene, og jeg skal både tage ansvar og fokusere på min kone, to børn og en hund. Det er en hård omvæltning, især fordi den kom så hurtigt.

Verden er større end mig
Men – tror jeg – den var også vigtig, for pludselig gik det op for mig, at verden ikke drejer sig om mig, at der er andre, der har behov for mig, og at jeg må tilsidesætte mig selv og mine behov.

Og det er en kamp, en kamp mellem mit behov for kun at tænke på mig selv og min ansvarsfølelse, min erkendelse af, at jeg ikke kun kan tænke på mig selv, at jeg sjældent – nu – kan tænke på mig selv. Til tider må jeg virkelig undertrykke mit "selv" og være en tyran.

Jeg har en opgave. Ikke kun som ægtemand og stedfar, men også som medmenneske. Kollega, medstuderende, siddende ved siden af en fremmed i bussen. Og ofte kræver det, at jeg sætter mig selv til side, i hvert fald i nogen grad.

Vi skal give andre plads
Det er ikke altid let, især ikke hvis den anden part gør det svært. Men jeg må erkende, at jeg også kan være umulig til tider, og når jeg prøver at forklare – i hvert fald mig selv – at det skyldes umiddelbare omstændigheder, så må jeg også fortælle mig selv, at det kan være samme årsag til, at andre gør det svært for mig.

Det er min opgave som medmenneske at give andre plads og at gøre det lidt lettere for dem at være.

Jeg tror det er noget vi må lære i dette liv: At undertrykke os selv nu og da, at lade andre få plads, selv når vi føler, at de ikke fortjener det.

Vi kan ikke vide, hvad der sker i deres liv, og vi bør ikke tyrannisere dem på grund af, hvad der sker i vores liv, uanset hvor meget vi føler, at de gør netop dette.

Hvis vi vil have en forandring, så må vi starte med os selv. Og netop dét er vores opgave i livet: At forsøge at forandre tingene til det bedre via en forbedring af os selv.

Jeg ved ikke hvad der kommer på den anden side af den overgang, vi kalder "døden," men jeg tror, at fokus på at skabe en bedre verden i denne verden via selvforbedring er vigtigere end at finde ud af hvad der sker på den anden side. Det skal vi alligevel tids nok finde ud af.

Må vi alle forsøge at lyse op i en mørk tid.

Peter Kaltoft
Blogger og kandidatstuderende i hebraiske studier.
Læs også Peter Kaltofts blogs Qol Yehudi og A Jewish Voice.