“Meningen er at sprede mest mulig lykke”

15. DECEMBER Da vi ikke kan kræve, at andre skal skabe lykke for os, kan vi i stedet sørge for at skabe størst mulig lykke for andre og håbe på, at vi får noget igen, skriver den muslimske debattør Anna Rytter

Spørgsmålet ”Hvad er meningen med livet?” kan forstås på to måder. Enten spørges der til meningen med, at vi overhovedet er til, meningen med at mennesket er sat på jorden og meningen med universets eksistens – altså meningen med det hele.

Ellers spørges der til meningen med det enkelte menneskes liv – hvad er det, der giver livet værdi og dermed skaber mening for den enkelte.

Der må være en Gud
Det første spørgsmål, om meningen med at det hele overhovedet eksisterer, er komplet umuligt at svare på. Man kan sagtens forestille sig, hvilken betydning det ville have, hvis mennesket ikke eksisterede, men man kan ikke begribe tanken om, at intet som helst eksisterer.

Hvis hverken jorden eller universet er til, ophæves jo selve fænomenet væren. Man kan ikke engang sige, at så findes intet, da ikke engang ”intet” eksisterer.

Selvom filosoffer i årtusinder har beskæftiget sig med spørgsmålet om livets mening, er det for mig fuldstændig formålsløst at filosofere over meningen med det hele, da spørgsmålet jo ikke kan besvares uden at inddrage en eksistens, der transcenderer menneskelivet og universet. Dermed har jeg ikke sagt, at der ikke er nogen mening med livet.

Personligt er jeg overbevist om, at der findes en større magt, en skaber, en Gud. Jeg er også overbevist om, at der er en mening med det hele, men jeg kan ikke på nogen måde forsøge at forstå, hvad meningen er, da jeg dermed skulle kunne sætte mig i Guds sted, hvilket er umuligt.

Vi ved ikke, hvad der er på den anden side
Derfor må jeg i stedet acceptere at leve i dét paradoks, at jeg på den ene side er overbevist om, at der er en mening med livet og på den anden side er overbevist om, at jeg aldrig vil kunne vide, hvad meningen med livet er.

På samme måde er jeg overbevist om, at livet ikke slutter, når jeg dør, men hvad der er ”på den anden side” kan jeg først få at vide, når jeg er der.

Mennesker er sociale væsener
Det andet spørgsmål, altså hvad der giver mening til menneskelivet, kan formodentlig svares på lige så mange forskellige måder, som der er mennesker til. Meningen med livet handler nemlig om at være lykkelig, og lykke er noget dybt individuelt, der også er kulturelt og historisk betinget af de omstændigheder, vi lever under.

Da vi mennesker jo er nogle yderst sociale væsner, der er dybt afhængige af relationer til andre individer, handler vores lykke, og dermed meningen med livet, også om vore relationer til andre mennesker.

De fleste forbinder formodentlig lykke med varme følelser som kærlighed og glæde. Lykken forbindes med de nære relationer til vores familie og først og fremmest vores børn. Det handler om at få nogle sunde, varige og kærlige relationer til andre mennesker. Det mest ulykkelige må være at dø alene uden at blive savnet.

Lykken skaber vi for hinanden
Hvis vi som mennesker vil sørge for at skabe mest mulig lykke, og dermed mest mulig mening, gør vi klogt i at alliere os med andre mennesker.

Lykken skaber vi nemlig for hinanden. Jeg kan ikke gøre mig selv lykkelig uden hjælp fra andre. Da vi ikke kan kræve, at andre skal skabe lykke for os, kan vi i stedet sørge for at skabe størst mulig lykke for andre og håbe på, at vi får noget igen.

Det er altid en god prøvesten for vore handlinger at spørge ”Hvad nu hvis alle gjorde det?” Og hvis jeg spørger "Hvad nu hvis alle gjorde det?" til det at sprede lykke, glæde og kærlighed, er svaret, at så ville jeg selv få flerfold igen, hvad jeg har givet. Og livet ville formodentlig blive mere meningsfuldt både for mig selv og for alle andre.

Anna Rytter er muslim og debattør og er uddannet BA i filosofi og historie. Hun har tidligere siddet i Odense Byråd for Enhedslisten