“Vi skal finde hjem til os selv”

20 DECEMBER Livet har veje og midler til at kalde os hjem. Kærligheden er den ypperlige vej, hvad enten kærligheden drager os eller skubber os, skriver forfatter Ben Alex

Findes der en mening med livet? Mit bud på, om der findes en mening med livet er dette: Ja, der findes en mening med livet – selv om de fleste af os aldrig opnår andet end at få en mening om livet.

Den første form for mening er åbenbaring gennem, hvad der har hændt os, den anden form for mening er vore eller andres meninger, synspunkter og fortolkninger af, hvad der hændte os.

Hvordan bliver man virkelig?
Da mine børn var små, læste jeg en børnebog for dem, som hed "The Velveteen Rabbit." I forkortet version lød historien nogenlunde således:

Skindhesten var det ældste stykke legetøj i børneværelset. Den var så gammel, at hårene var slidt af, og den var gået op i sømmene. Den havde set rigtig meget i tidens løb. Den havde også set, hvordan det nye mekaniske legetøj var blevet gemt og glemt, efterhånden som det var blevet uinteressant eller var gået i stykker.

Ovre i et hjørne lå en lille fløjlskanin og kedede sig. En dag spurgte den skindhesten: "Skindhest, hvad vil det sige at være virkelig? Betyder det, at man må have tandhjul og skal kunne bevæge sig af sig selv?"

"Nej," svarede skindhesten, "at være virkelig har ikke noget at gøre med, hvordan man ser ud. Det har at gøre med, hvad der hænder en. Når et barn f.eks. elsker en i lang, lang tid, bliver man virkelig.”

"Gør det ondt?" spurgte kaninen.

"Somme tider," svarede skindhesten. "Men når man er virkelig, gør det ikke noget, at det gør ondt."

"Sker det pludseligt – ligesom når man bliver trukket op – eller sker det over lang tid?" spurgte kaninen.

"Det sker ikke lige med det samme. Det tager sin tid. Derfor sker det ikke så tit for dem, der let går i stykker og skal opbevares i glasskabe. Almindeligvis er det sådan, at når man endelig er blevet virkelig, er det meste af ens hår slidt af, øjnene er faldet ud, og man er blevet løs i leddene. Men det gør ikke noget. For når man først er blevet virkelig, kan man umuligt være grim – bortset fra for dem, som alligevel ikke forstår, hvad det vil sige at være virkelig. Og man kan heller aldrig blive uvirkelig igen, når man først er blevet virkelig."

Vi skal komme til os selv
I denne historie ligger en lille åbenbaring. Den siger os, at meningen med livet ikke er at blive lykkelige, at få succes, berømmelse og ph.d. Meningen er ikke at klare sig godt, at få et sikkert job, sunde interesser, kone, børn, familie, hus med have til.

Meningen ligger snarere i at komme til det punkt, hvor vi ikke længere tillægger den slags værdier nogen betydning. Meningen ligger i at blive virkelig - i at blive sig selv og ingen anden.

Men for at blive os selv, må vi først komme til os selv. For vi er ikke pr. natur hjemme i os selv. Vi er ude af os selv. Og med mindre noget kalder os hjem i os selv, kan vi ikke blive os selv.

Livet har veje og midler til at kalde os hjem. Kærligheden er den ypperlige vej, hvad enten kærligheden drager os eller skubber os. Det gør mest ondt at blive skubbet: en ulykke, et tab, en fyring, en dårlig nyhed. Det gør mindre ondt at blive draget: at elske og blive elsket. Men uanset hvad, skal vi en dag miste det hele og gå alene herfra.

Nåede vi at blive os selv? Det var meningen. Fik vi elsket? Det var meningen. Blev vi elsket? Det var meningen. For mig er dette livets tre store spørgsmål, som kimer os til julefest.

Lad os undrende gå til Betlehem med dette for øje: At Gud blev sig selv ved at blive ét med os. Hvad gave kan vi da give ham andet end at blive os selv ved at blive ét med ham?

Ben Alex er forfatter