Meditation er ikke et narcissistisk projekt, som udelukkende tjener individet. Det kan selvfølgelig godt være motivationen for nogle, men det er jo langt fra sikkert, at det gælder for alle, skriver direktør Jon Bertelsen
- stock.xchng
Jon Bertelsen |
8. december 2011
Det er forkert at rette kritik mod spiritualitet og google-buddhisme. Man burde i stedet glæde sig over, at danskerne stadig søger efter svar på de store spørgsmål og er interessede i åndelige værdier, skriver leder af EnlightenNext Jon Bertelsen
Det er med blandede følelser, at jeg skriver om Morten Thomsen Højsgaards bog "Den Tredje Reformation – fra statskristendom til google-buddhisme."
LÆS OGSÅ:
Danmark gennemgår en tredje reformationPå den ene side er det en velskrevet og debatskabende bog, men på den anden side er forfatterens mangel på oprigtig interesse i det, han kalder for "google-buddhisme" så synlig hele bogen igennem, at jeg har svært ved at engagere mig i hans frontalangreb på en tilsyneladende hastigt voksende trosretning, som jeg ikke kan genkende i hans overfladiske generaliseringer.
Kun de etablerede religioner bliver taget alvorligtForfatterens ærinde er at bringe opmærksomhed på det, han ser som "begyndelsen på en ny reformation: Google er måden, buddhismen er retningen, reformationen er omfanget."
Højsgaard peger på en række tendenser i samfundet, som indikerer google-buddhismens fremgang. I det første kapitel nævner han blandt andet en liste over kunstnere og andre kendte mennesker, som falder under kategorien "google-buddhister."
Det forekommer mig overfladisk, at forfatteren uden begrundelse for eksempel slår musikeren Peter Bastian og skuespilleren Iben Hjejle i hartkorn med hinanden. Nu kender jeg ikke så meget til Iben Hjejle, men har kendt Peter Bastian gennem mange år, og jeg ved, at alle de karakteristika Højsgaard klistrer på google-buddhismen på ingen måde kendetegner Peter Bastians dybt seriøse engagement med spiritualitet og filosofisk tænkning.
Det giver ikke megen tillid til forfatterens interesse og reel viden om de personer, han bruger som eksempler i bogen. Hans referencer og konklusioner om Jes Bertelsen kan jeg overhovedet ikke genkende. Jeg har fulgt Jes Bertelsen lidt på sidelinen gennem de seneste 6-8 år og mødt adskillige af hans elever. Hvis de er google-buddhister, så er vi det alle!
Man foranlediges til at tro, at det er Højsgaards egentlige ærinde, at alle andre end kristne og medlemmer af de gamle og etablerede religioner skal stemples som google-buddhister.
"Ikke desto mindre vil det være uhyre vanskeligt at holde den grundlæggende religiøse forandring tilbage, der allerede har bredt sig i store dele af den vestlige verden, som Danmark er og bliver en del af. Den tredje reformation kommer ikke, fordi kirkens folk ønsker eller vil det. Den kommer, fordi det i det globale, moderne og individualistiske it-samfund kan blive meget svært at gøre modstand nok af den slags, der rent faktisk kan forhindre udviklingen i at finde sted."
Med udsagn som det ovenstående tilkendegiver Højsgaard sin frygt for forandringer, og at det i bund og grund er kristendommen, som er den sande tro.
Anderledes kan jeg ikke læse det. Det er nok også grunden til, at forfatteren ikke gør sig ulejlighed med for alvor at undersøge, hvad det er han er så bange for.
Meditation er en seriøs praksis
For eksempel lykkes det forfatteren at gøre meditation til et narcissistisk projekt, som udelukkende tjener individet. Det kan selvfølgelig godt være motivationen for nogle, men det er jo langt fra sikkert, at det gælder for alle.
I sin rene udgave er meditation en krævende spirituel praksis, som har til formål at rette opmærksomheden mod noget andet end sin egen selvoptagethed, hvilket er noget ganske andet end det, Højsgaard mere end antyder.
Vi ved ikke, hvor vi er på vej hen
Når dette så er sagt, er der mange interessante fakta i bogen om danskernes forhold til tro og religion. Også om folkekirkens tilslutning, fraktioner og bestræbelser på at modernisere sit virke. Der er ingen tvivl om, at folkekirken er under pres, og at vi befinder os i rivende forandring.
"Men lige nu befinder vi os i Danmark lige i vadestedet mellem statskristendom og google-buddhisme. Derfor er kun de færreste opmærksomme på , hvad det egentlig er, vi er ved at forlade. Og endnu færre aner, hvor vi rent faktisk er på vej hen."
Det sidste vil jeg give forfatten ret i. Ingen aner, hvor vi rent faktisk er på vej hen. Til gengæld er vi ret overbeviste om, hvad vi ikke har lyst til at indlade os på – og det lader til, at flere og flere for tiden ikke kan identificere sig med folkekirken.
I hvert tilfælde er det kun ca. 2%, som en gang om ugen besøger kirken ud af de 82%, som er medlemmer. Jeg kan godt forstå, at Højsgaard er bekymret på kirkens vegne.
Det er de postmoderne værdier, der er fjenden
Mange af de kritikpunkter, som Højgsgaard fremhæver ved google-buddhismen, kan jeg sagtens genkende fra andre sammenhænge. Jeg mener bare ikke, at kritikken skal rettes mod et luftigt begreb som google-buddhisme og begrundes i misforstået søgen efter åndelige værdier.
Jeg synes derimod, at hans frontalangreb skulle være rettet mod de postmoderne og materialistiske værdier, som vores kultur er gennemsyret af. Det er dem, som kommer til udtryk i måden, vi søger efter svar på de store spørgsmål.
Vi er bestemt i en overgangstid, som for tiden ser noget rodet ud. Højsgaard skulle glæde sig over, at danskerne stadig søger efter svar på de store spørgsmål og er interessede i åndelige værdier. Det så ellers ud til, at det fuldstændig ville uddø sammen med kirken for nogle årtier siden.
Det, som er den egentlige modstander i vores kultur, er vores postmoderne værdier, som efter at have bragt meget godt med sig, efterhånden trænger til at vige pladsen for en ny epoke.
Med den vil danskernes religiøse instinkt få helt nye udtryk, og hvis kirken er interesseret, kun man sagtens forestille sig, at en post-postmoderne folkekirke kunne få sine medlemmer engageret igen.
Vi må rette blikket fremad
Den nærværende bog kaster lys på mange af de negative sider af det postmoderne værdisæt, men efter min mening gør Højsgaard det fra et moderne, konservativt ståsted, som på ingen måde vil inspirere os til at tage det næste skridt og skabe noget virkeligt nyt.
Der var jo en grund til at vi i sin tid forlod de moderne værdier. Vi kan simpelhen ikke gå tilbage og må i stedet rette blikket fremad og begynde at skabe nogle nye fælles værdier.
Og som en sidste kommentar, synes jeg det er respektløst overfor buddhismen, at spænde den foran en kulturel krise, som er udløst af helt andre mekanismer.
Jon Bertelsen er direktør og grundlægger af it-virksomheden Metalogic A/S. Uddannet Cand. Scient i datalogi og idræt fra Københavns Universitet. Har er leder af EnlightenNext i Danmark, en organisation, som arbejder med udvikling af kultur og bevidsthed.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
2 indlæg det seneste døgn
Nu vel, Peter Bastian er da klogere end som så, selv en blindet høne kan lægge æg. Du taler med to tunger, om at kigge fremad - men i praksis kigger du jo helst indad? Hvad finder vi der, os selv og af det vil vi ha mere? 
