Hvad betyder venskab i buddhismen?

Spørgsmål:

Hej

Hvad siger buddhismen om venskab?

Venlig hilsen
René

Svar:

Buddhister forholder sig til venskaber som så meget andet i livet; man forsøger at forstå dets forgængelige natur og tager derfor ikke tilflugt i det.

Det betyder med andre ord, at venskaber er som ægteskaber, kæresteforhold, familieforhold, job, karriere, materielle ting, fjender, ja selv kroppen og følelser; noget der forandrer sig hele tiden og med tiden forsvinder igen og dermed ikke noget, der kan bringe ultimativ lykke.

LÆS OGSÅ:
Zen-buddhist: Den vigtigste opgave i livet er at kende sin egentlige natur

Tværtimod vil vi altid opleve lidelse på et eller andet tidspunkt, hvis vi tror, at nogle af de nævnte forhold kan gøre os lykkelige. De kan måske i en periode gøre os glade og tilfredse, og da er det også fint nok at nyde det.

Men er vi afhængige at disse omstændigheder for at føle os glade, ja da er vi ikke frie. Rigtig frihed opstår derfor ved at søge tilflugt i sindet selv, for dermed fokuserer man på, at lykken skal opstå indefra og ikke være afhængig af nogle omstændigheder andet end sindet selv.

Venskaber er derfor fine nok, og mange mennesker har dejlige venskaber, hvor alle parter giver hinanden gode oplevelser og hjælper hinanden til at udvikle sig i positive retninger.

Den rette indstilling i et venskab vil være ikke at forvente noget af dine venner, ikke forvente at de skal gøre dig lykkelige, og ikke at være afhængig af dem, for da vil du altid være slave af andre.

Derimod kan du fokusere på hvad DU kan gøre for at hjælpe dine venner. Og så giver det sig selv, at jo mere glæde og frihed du naturligt har i sindet, des mere kan du gøre for dine venner.

Med venlig hilsen
Linda Clod Præstholm
Sygeplejerske og praktiserende diamantvejsbuddhist