Hvordan kan Fadervor og "Et barn er født i Betlehem" opfattes som anstødeligt? spørger sognepræst Gudmund Rask Pedersen

Visse skoleledere vil ikke længere have, at eleverne deltager i skolejulegudstjenester med noget så anstødeligt(!) som ”Et barn er født i Betlehem” (alle vers inklusive) og Fadervor på programmet. Der skal tages hensyn. Og som altid når den slags kammer over, lander vi i virkeligheden i hensynsløshed.

Hellig forargelse
Noget lignende gør sig gældende i forholdet til rygere og rygning. Nu senest på grotesk vis med fødevareminister Mette Gjerskovs installering af rygekabine på sit kontor på Christiansborg som eksempel. Af rygelovens regler om hensyntagen er der her opstået en hensynsløs adfærd. Ikke, vil jeg mene, fra Mette Gjerskovs side, men fra de mange forargedes side.

Noget af det uhyggelige, i de næsten entydigt fordømmende reaktioner på Mette Gjerskovs lovlige adfærd med hensyn til rygning og installation af rygekabine på sit kontor, er at mærke, hvad enten det sker udtalt eller mellem linjerne, at bag Mette Gjerskovs rygning, og forargelsen herover, trumfes der (for ikke at sige triumferes der) med ministerens overvægt som et vægtigt argument oven i al den anden retfærdige forargelse.

Julen bliver mager
Pyha, det bliver værre og værre at forestille sig, hvordan man kommer frelst gennem julen. Uden smøger, uden julesul og flæsk, stærke øl og kraftig vin, uden Fadervor og gammelkendte julesalmer om barnet født i Betlehem med tak ”for frelser bold og broder blid”!

Gudmund Rask Pedersen er sognepræst og foredragsholder
Indlægget er oprindeligt skrevet som et indlæg til eftertanke.dk