Tillader min religion, at jeg tilmelder mig donorregisteret, så andre kan få gavn af mine organer, hvis jeg bliver hjernedød?

Det er et spørgsmål, som mange ikke umiddelbart kan besvare, simpelthen fordi det ikke var et aktuelt spørgsmål, da de største religiøse skrifter blev forfattet. Organdonation noget, ledere inden for de forskellige religioner har måttet tage stilling til i nyere tid.

Det britiske sundhedsvæsen, National Health Service (NHS), har i samarbejde med lærde ledere fra fem store religioner undersøgt, hvad religion har at sige om organdonation. Vi videregiver her, hvad NHS har fundet frem til og supplerer med tekster fra Kristeligt Dagblads og kristendom.dk's arkiv.

De religiøse lærde, som NHS har talt med, konkluderer for hver af verdensreligionerne:

1: Buddhisme og organtransplantation
Der er ingen bestemmelser i buddhismen hverken for eller imod organdonation.

Dødsprocessen anses i buddhismen for at være en meget vigtig tid, hvor den døende skal behandles med størst mulig omsorg og respekt. Inden for visse buddhistiske traditioner defineres dødsøjeblikket efter andre kriterier end i moderne vestlig medicin, og der er derfor også forskellige syn på, hvor acceptabelt organdonation er. Den døende persons behov og ønsker må ikke kompromitteres, fordi man ønsker at redde et andet liv. Hver beslutning hviler altså på omstændighederne.

Men centralt i buddhismen er et ønske om at lindre lidelse, og der kan være omstændigheder, hvor organdonation kan ses som et udtryk for generøsitet. Hvis det er den døendes ønske, ville organdonation ses i dette lys.

Hvis der er tvivl om den traditionelle undervisning inden for den gren af buddhismen, som en person tilhører, bør kyndig vejledning søges hos en lærer inden for den pågældende tradition, anbefaler NHS.

Da Buddha så en syg munk, som ingen tog sig af, sagde han:

"Den, som vil tage sig af mig, lad ham tage sig af dem, der er syge." (Mahavagga VIII.26.1-8. Kucchivikara-vatthu)

GUIDE: Buddhisme og organdonation (engelsk pdf)


2: Kristendom og organtransplantation
Gennem hele sit liv lærte Jesus folk at elske hinanden. Det virker i overensstemmelse med dette, at kristne betragter organdonation som en reel kærlighedshandling og en måde at følge Jesu eksempel. Denne kærlighedshandling er motiveret af medfølelse for at hjælpe sin næste og demonstrerer en følelse af socialt ansvar.

Princippet om at gøre for andre, hvad du håber, at andre ville gøre for dig, er et centralt tema i kristendommen.

Jesus siger i Bibelen:
"I har fået det for intet, giv det for intet."
(Matthæusevangeliet kapitel 20, vers 8)


LÆS OGSÅ: Spørg om kristendom: Hvad siger Gud til organdonation?

LÆS OGSÅ: Paven klar til at være organdonor

EKSTERNT LINK: Vejledende kristent ritual ved organdonation (via Ribe Stifts hjemmeside)

GUIDE: Kristendom og organdonation (engelsk pdf)


3: Hinduisme og organdonation
Der er mange referencer i hinduistiske skrifter, der umiddelbart kan tolkes som støtte til tanken om organdonation, konkluderer NHS’s ekspertpanel af lærde hinduister og akademikere. For eksempel: På listen over de ti Niyamas (dydige handlinger) kommer Daan ind på en tredjeplads, og ”Daan” er det oprindelige ord i sanskrit for donation. Det betyder uselvisk at give.

Der er en stærk tro på et liv efter døden og genfødsel blandt hinduister. Loven om karma bestemmer, hvilken vej sjælen vil gå ind i det næste liv.

"... Det siges at sjælen er usynlig ... når du ved dette, bør du ikke sørge over kroppen."
Bhagavad Gita, kapitel 2:25

GUIDE: Hinduisme og organdonation (engelsk pdf)