“Vi bør se på det store billede”

Mit ønske for 2012 er, at vi klarer den økonomiske krise, ignorerer snæversynede politiske dagsordener og tager os i agt for antidemokratiske tendenser, skriver formand for Det mosaiske Troessamfund Finn Schwarz

Det jødiske nytår falder ikke sammen med det danske nytår. Vi fejrede nytåret (rosh hashana) allerede i slutningen af september fulgt op af den store forsoningsfest (jom kippur) ugen efter.

Nytåret en en anledning til at gøre rent bord
Det jødiske nytår er som det danske nytår kendetegnet ved, at man siger goddag til et nytår med alt det, som det nye kan bringe af både godt og dårligt for en selv, ens familie og den omgivende verden.

Samtidig er der et betydeligt fokus på, hvordan man har opført sig i det forløbne år - først i forhold til sine medmennesker og derefter i forhold til Gud.

Uanset gode intentioner vil vi hver især i vores omgang med hinanden komme til at såre, genere eller måske direkte skade hinanden, og det er efter jødisk opfattelse en forudsætning for at opnå forsoning med Gud, at man har gjort rent bord over for sine medmennesker.

Guds dom kan mildnes
I den afgørende bøn til det jødiske nytår opregnes alle de muligheder og risici, som det nye år kan bringe, og bønnen sluttes af med, at såfremt den bedende undskylder, støtter gode formål økonomisk og beder om tilgivelse, kan Guds dom indskrevet i livets bog ændre sig fra det mindre gode til det gode.

Denne tradition om, at man ikke blot skal sige godt nytår til sine venner, men samtidig forsøge for eksempel at få løst uenigheder, søge det positive, uddele ros til sine kolleger går fint i spænd med det danske nytår, således at nytårsforsættet ikke blot er noget, der starter den 1. januar 2012, men i virkeligheden begynder med afslutningen på uafsluttede problemstillinger.

Nytår kalder også på personlig evaluering
Personligt bruger jeg også det jødiske nytår til en slags evaluering over, hvor er jeg kommet i livet siden sidste nytår, og ikke mindst om sidste nytårsønsker til livet helt eller delvist er blevet opfyldt. Jeg skal gerne afsløre, at det ikke altid er tilfældet.

På en eller anden måde synes det enklere at gennemføre denne evaluering, når man sidder i synagogen under en af de temmelig lange nytårsgudstjenester, end når man har travlt med at forberede en nytårsaften for vennerne. Og 1. januar er ofte for kort, og jeg er for træt til, at en meningsfyldt "evaluering" kan gennemføres.

Der findes formentligt ikke noget nytår uanset religion eller kultur, som ikke er ensbetydende med, at man har ønsker eller forventninger for det kommende år for eget og sin families liv samt det eller de samfund, man tilhører.

På det personlige plan er det et ønske om godt helbred, gode relationer til andre mennesker - måske endda kærlighed - og en fornuftig livssituation.

Forhåbentligt kan vi komme ud af krisen
Som borger i Danmark er det naturligt at tage udgangspunkt i det, der rører sig lige nu. Vi er midt i en økonomisk krise, og mange gode kræfter både indenlandsk og udenlandsk forsøger at få os tørskoet over i mere smult vande.

Det er naturligt at ønske, at den proces lykkes. Vi skal dog hele tiden huske, at der ikke er noget quick fix - navnlig ikke i forhold til at sætte funktionalister (eksperter) til at redde os ud af krisen.

Ude i Europa er der indsat teknokrater som ledere af samfund, og vi bør være på vagt overf or tanker om, at "singaporemodellen" med en slags demokrati med ekspertbistand er bedre end "rigtigt" demokrati.

I vores egen lille andedam har vi haft et regeringsskifte. Jeg er personligt forundret over, at den "slagne" blå sides tilhængere er så frygtsomme og ofte hadefulde over for den nye regering.

I Danmark taler vi altid om, at noget nærmer sig "amerikanske tilstande." Er det dér, vi hastigt er på vej hen, når vi efter et demokratisk valg, som altså efter 10 år medfører en anden regering, oplever et modarbejde og nærmest endeløse, personorienterede kampagner mod en regering, der kun har siddet siden oktober?

Kombinationen af en af de værste økonomiske kriser i Danmark og "amerikanske tilstande" i dansk politik og nyhedsformidling er på ingen måde til gavn for det danske samfund og øger efter min opfattelse kun antidemokratiske tendenser - herunder politikerlede.

Vi bør se bort fra sværsynede politiske dagsordener
Mit (nærmest utopiske) ønske for Danmark for 2012 er, at vi alle klarer den nuværende krise og måske på længere sigt omstillingen af samfundet til en ny verdensorden ved sammen at "sejle op ad åen" - altså i et vist omfang ser bort fra egne snæversynede politiske dagsordener og ser på det store billede i vores gøren og laden.

Lakmusprøven kunne i hverdagen være spørgsmålet: Kommer Danmark som demokratisk nation videre med denne handling?

Godt Nytår!

Finn Schwarz
Formand for Det mosaiske Troessamfund - Det jødiske samfund i Danmark