“En forandring man tør tro på”

Lokalt og globalt nærmer vi os afslutningen på et betydningsfuldt år. Et stort antal ”opvågninger” har ændret den strategiske, sociale og politiske kontekst i den region, jeg kalder ”Vestasien Nordafrika” (almindeligt kendt som Mellemøsten og Nordafrika).

På globalt plan ser man en udbredt belastning af verdensøkonomien, der ikke kun begrænser sig til vestlige lande. En overglobalisering har fundet sted og medført, at muligheder, lighed, retfærdighed og social mobilitet er blevet kompromitteret i en grad, der er uacceptabel.

Underskud skaber oprør
Nationalbudgetternes underskud verden over har skabt og markeret et tillidsunderskud og et underskud af menneskelig værdighed både i vesten og Vestasien Nordafrika. Denne virkelighed har resulteret i Occupy-bevægelsen i London og USA og ”De indignerede” i Spanien. Begge disse bevægelser har været under påvirkning af og fundet en fælles sag i det arabiske forår.

Det, vi muligvis er vidner til, er starten på en ny global retorik med oprindelse i Vestasien Nordafrika-regionen. Retorikken beskriver grundlæggende, at mennesker er ”for store til at fejle.” I 2012 bliver det dog nødvendigt med en yderligere formulering: ingen af demonstrationerne på Tahrir-pladsen i Kairo, på Wall Street i New York eller andre steder er blevet intellektuelt eller politisk kodificeret.

Idéen om den menneskelige sikkerhed er i stedet blevet opretholdt gennem konkrete hændelser: en kritisk masse er opstået – en kritisk masse bestående af det flertal, som engang blev bragt til stilhed.