Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Skal jeg respektere mine forældres nej? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal jeg respektere mine forældres nej?

"I tilfælde som her, hvor dine forældre ikke begrunder deres nej med islamiske årsager, så kan du søge hjælp hos en imam," skriver shiamuslim og studerende Tessie Nour Jørgensen.

- Colourbox

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock

Emneord for denne artikel

islam | ægteskab | imam | rettigheder | Profeten | Tessie Nour Jørgensen
flexblock
8 debatindlæg Hold mig opdateret

Dine forældre er forpligtet til at sige ja til ham, du vil giftes med, hvis han har den rette tro og adfærd, svarer shiamuslim og studerende Tessie Nour Jørgensen

Spørgsmål:

Jeg er en muslimsk kvinde på 21.

Jeg vil gerne giftes med en fyr, som også er muslim, men ligesom Nadias forældre er også mine forældre imod det, fordi, som de siger: ’det er en skam, og der kommer rygter om, at vi ikke er en god familie, og folk vil snakke om os'.

LÆS OGSÅ: Nadia: Mine forældre vil ikke acceptere min kæreste!

Det er deres svar, men jeg vil bare vide, hvilken rettigheder har jeg, hvis jeg vil giftes med ham, og forældrene ikke accepterer det?

Annonce
Han beder og faster. Han er religiøs, mere end hvad jeg er. Bliver mit ægteskab halal, hvis jeg gifter mig med ham, eller bliver det ikke accepteret?

Med venlig hilsen
M

Svar:

Kære M

En muslim er forpligtet til at passe på sit ry for, at man ikke bliver omdrejningspunkt i en verden af bagtalelse og løgne. Men når det er sagt, så er dine forældre forpligtet til at sige ja til ham, hvis han har den rette tro og den rette adfærd.

Så hvis han passer sin bøn og afholder sig fra synd samtidig med, at han har en god adfærd og moral over for mennesker omkring ham, så har de ikke et islamisk argument for at sige nej, og dertil vil de skulle stå til regnskab for deres valg over for Gud.

Normalt skal en pige, som ikke er selvstændig (ikke har været gift før) have en værge (om det er hendes far eller en anden mandlig repræsentant) for at hun kan blive gift.

Men i tilfælde som her, hvor dine forældre ikke begrunder deres nej med islamiske årsager, så kan du søge hjælp hos en imam, som kan være din værge, og I kan blive gift.

Det er ikke anbefalet at bryde båndet med sine forældre, og man skal respektere sine forældre, men der er undtagelser, når de overtræder islamisk lov.

Håber det hjalp lidt. Jeg vil råde jer til at søge hjælp hos en imam.

Med venlig hilsen
Tessie Jørgensen
Studerende, shiamuslim og panelist på religion.dk

Spørgsmål:

Kære Tessie Jørgensen

Jeg er meget glad for jeres svar. Tusinde tak!

Jeg har bare lige et sidste spørgsmål. Du nævner, at man skal respektere sine forældre, men at der er undtagelser, når de overtræder islamisk lov. Kan du fortælle, hvilke undtagelser det er?

Med venlig hilsen
M

Svar:


Kære M

Hvis dine eller andres forældre overtræder islamisk lov eller benægter Guds eksistens, så har du pligt til at behandle dem godt, og det er ilde set at bryde kontakten til dem, men du skal ikke følge deres råd over Guds.

Så når Gud har gjort ægteskab nemt for mennesker, og Profeten har sagt, at man skal lægge vægt på to ting: tro og adfærd, når man vælger sin partner, og ens forældre vælger at sige nej på grund af nationalitet eller status, så går de imod Guds ønske for menneskeheden.

Det er meget alment blandt muslimer fra Mellemøsten at vælge ægtefæller til deres børn på baggrund af nationalistiske årsager. Lad mig komme med et eksempel:

Da Gud skabte Adam, bad Gud Iblis (Satan) om at bukke sig for Adam. Men Iblis bukkede sig ikke for Adam og sagde i stedet:

"Jeg vil ikke bukke mig for ham, fordi jeg er skabt af ild og han er skabt af ler."

Iblis mente altså, at han var bedre end Adam. Profeten (fred være med ham) har sagt i utallige beretninger, at I skal gifte jer og blande jer blandt nationer og ikke kun holde sig til sin egen nationalitet.

Profeten har ligeledes sagt, at den værste plage ved nationalitet er, når man er stolt af den. Nationalitet eller status, ry og så videre er ikke islamiske grunde til at fravælge en god mand eller kvinde. Den eneste grund til at fravælge ham eller hende er, hvis han ikke passer sin religion eller har en dårlig adfærd.

Så du kan vælge at tage til din nærmeste moské, til en imam, som du stoler på, som enten kan snakke med dine forældre eller i værste tilfælde være din værge.

Dette kan dog skabe brud i familien, og dér er det din pligt at blive ved med at besøge dem, selvom de måske skulle have trang til at smide dig ud eller nægte at se dig.

Hvis ens familie fravælger kontakten til en, er det ikke nok grundlag til ikke at kontakte dem. Så i værste tilfælde, hvis de fravælger dig, fordi du har fulgt Gud og Profetens kriterier for, hvad en ægtemand skal indeholde, så er det din pligt at blive ved med at tage kontakt til dem.

Med venlig hilsen
Tessie Jørgensen
Studerende, shiamuslim og panelist på religion.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Tankevækkende at læse et langt, venligt svar, som fortæller en unge kvinde, at hun skal søge forældrenes eller den stedlige imams tilladelse til at gifte sig.

CKJuul, publiceret d.05/01 11:16 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal jeg respektere mine forældres nej?
Det er en tankevækkende erfaring at læse et langt, venligt svar, som fortæller en ung kvinde, at hun kun kan gifte sig med en ung mand, som hun holder af, hvis enten hendes forældre eller den stedlige imam godkender ægteskabet. Endnu mere tankevækkende - og provokerende - at læse, at den unge kvinde skal bevare kontakten til sine forældre, også selv om de slår hånden af hende og ikke vil se hende, fordi hun selv vælger sin ægtefælle. Hvis Tessie Jørgensens udlægning er udtryk for en mainstream fortolkning af Islam, så må sekulære, demokratisk-sindede medborgere bekæmpe ethvert tiltag i retning af at indføre og benytte parallelle regler - herunder Sharia - om ægteskab og skilsmisse og lignende i Danmark.
Del Link

Det er rystende!

grosboel, publiceret d.05/01 11:33 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal jeg respektere mine forældres nej?
At spørgsmålet overhovedet stilles! Vi må gå ud fra at det drejer sig om danske statsborgere eller herboende. Her gælder dansk lov - pigen er 21 år - hun kan gøre som hun vil.
Det er dybt deprimerende at vi i 2012 skal diskutere den slags i Danmark!
Del Link

Kære M

Peter, publiceret d.05/01 11:34 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal jeg respektere mine forældres nej?
Du skriver: "... men jeg vil bare vide, hvilken rettigheder har jeg, hvis jeg vil giftes med ham, og forældrene ikke accepterer det?"

Jeg går ud fra, at du lever i Danmark og her er dine rettigheder helt klare, idet vi har opbygget et samfund hvor du har ret til at gifte dig når du er 18 år. Og du har ret til selv at vælge hvem du vil giftes med. Uanset religion - uanset køn - uanset alder (dog 18 år mener jeg) - uanset formue etc. I skal bare være enige om det.

Der er altså ikke andre der kan blande sig. Der er sikkert mange der gerne VIL blande sig (forældre, religiøse personer med hver deres fortolkning af forskellige religiøse tekster m.fl.) men som svar på dit spørgsmål, så har du alle de rettigheder du kan forestille dig, fordi vi bor i en land med stor personlig frihed.

Så hvis du vil giftes med ham - kan du vælge det. Det kan godt være at dine forældre ikke synes om det, det kan være andre ikke synes om det, det kan betyde at de bliver sure, afbryder kontakten og meget mere - men du har ret til selv at vælge!

Du kan så VÆLGE at følge forskellige religiøse "love", men vær opmærksom på, at forskellige religiøse personer tolker dem forskelligt, så man kan ikke sige hvad man må og ikke må. Du kan VÆLGE, at følge en persons tolkning af nogle religiøse regler (fx en Imam eller præst) og hvis du ikke synes om dem, kan du blot VÆLGE at det vil du ikke mere.

Det er det der er så fantakstik ved et frit land og med religion. Du kan som menneske frit vælge. Men det betyder jo også, at du har et stort ansvar selv.

Hvis du er forelsket og tror på det, så håber jeg I bliver gift og får et lykkeligt ægteskab.

Men det er dit valg
Del Link

Til Tessie Jørgensen

Peter, publiceret d.05/01 11:48 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal jeg respektere mine forældres nej?
M skriver at "... men jeg vil bare vide, hvilken rettigheder har jeg, hvis jeg vil giftes med ham, og forældrene ikke accepterer det? "

M har da ALLE rettigheder. Hvordan kan du skrive at hun skal have forældrenes godkendelse?

Du skriver: "Normalt skal en pige, som ikke er selvstændig (ikke har været gift før) have en værge (om det er hendes far eller en anden mandlig repræsentant) for at hun kan blive gift."

Nej, hun har ret til at blive gift med hvem hun vil. Hun kan VÆLGE at spørge om sine forældres mening (jeg kan se du mener hendes far - ikke en gang hendes mor er åbenbart god nok :-)), men hun behøver ikke følge den.

Husk nu, at det du skriver er DIN tolkning af religiøse tekster. Mange er sikkert enige i dig, mens andre (også mange der ser sig selv som muslimer) har en anden udlægning end dig.

Du skulle i stedet fortælle M, at hun selvfølgelig kan gifte sig med hvem hun vil, men at DIN udlægning af religiøse tekster anbefaler at man får sin fars godkendelse (eller hvordan du nu vil formulere det) MEN AT hun selvfølgelig selv kan vælge.

Læg også mærke til, at hun ikke efterlyser religiøse holdninger, men hun efterlyser sine rettigheder. Og de er jo helt klare.
Del Link

Sv. Til Tessie Jørgensen

grosboel, publiceret d.05/01 12:10 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal jeg respektere mine forældres nej?
Peter skrev:
M skriver at "... men jeg vil bare vide, hvilken rettigheder har jeg, hvis jeg vil giftes med...


Godt svar! - Meget enig !
Del Link

Øhhhh, er vi ikke i Danmark?

Poul, publiceret d.05/01 12:23 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal jeg respektere mine forældres nej?
Så vidt jeg ved, kan man gifte sig med hvem man vil, når man er fyldt 18, og dermed er myndig. Det er en grundlovsmæssig ret, vi alle har, og så vidt jeg ved, er grundloven "højeste myndighed" her i landet. Og skulle man endelig være nødt til at bede en forælder om tilladelse, så har kvinder og mænd også samme ret her i landet, - dvs. at mors tilladelse er nok.
At tvinge en ung kvinde til at blive ved med at lefle for umedgørlige forældre er simpelthen en hån mod menneskerettighederne. Hvis nogen skulle tvinges til noget, så er der efter min mening forældrene, der burde være himmelhenrykte for, at de har en så sød og ærlig datter.
Og, nej, - jeg er ikke et ungt brushoved, men en gammel kone, der bliver oldemor om et par måneder. Men i tilfælde som dette føler jeg, at alt det jeg kæmpede for som ung, bliver "kørt over med en damptromle"!
Venlig hilsen,
Victoria, mor, bedstemor og snart oldemor.
Del Link

Jeg har ingen meget, meget lidt til overs for sharia

Mark Steven Pedersen, publiceret d.05/01 20:57 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal jeg respektere mine forældres nej?
men når det er sagt så synes jeg lige tågehovederne her skal tage og slappe en lille smule af.
Det synes klart at det ikke er sine JURIDISKE rettigheder M spørger efter, altså hvad hun i Danmark rent juridisk har ret til, men hvad der er acceptabelt islamisk set.

Der er dele af TJ's svar som også bekymrer mig, men prøv engang at komme ud over automatreaktionen og se pointen i svaret: Så længe den udkårnes tro og levevis er i overensstemmelse med islam, så vil ægteskab være i orden, altså IKKE i modstrid med islam, og det var dét M ville vide.
Del Link

Tågehoveder

Peter, publiceret d.05/01 21:22 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal jeg respektere mine forældres nej?
Tja Mark. Måske - måske - er det klart at det ikke er sine JURIDISKE rettigheder M spørger efter. Men hvis man lever i et meget religiøst familiemønster (uanset hvilken religion) så kan man som 21-årig jo godt tro, at ens rettigheder omkring en kæreste/ægtefælle bestemmes af familie og/eller religiøs person.
Derfor synes jeg det er vigtigt, at hun får et svar, der klart fortæller hende, at hun frit kan vælge - DET er hendes ret.
Og dem der svarer hende (altså ikke os tågehoveder) synes jeg skylder hende at sige, at det er DERES fortolkning af de religiøse tekster. Der er jo ikke nogen absolut sandhed. Religion er jo ret subjektiv - eller?
/T
Del Link

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock
Hvilken film om religion er den mest kontroversielle?
 
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​