"Hvad er sand glæde. Hvor er jeg glad? Det er jeg når jeg er rolig".

Sådan sagde en præst foran mig engang.

Jeg har aldrig selv tænkt over, hvorfor jeg ikke føler mig forstyrret af uro. Den kommer sommetider, men forsvinder indenfor minutter.

Svaret er Jesus - han giver ro. Jeg har ikke selv nogen logisk forklaring på, hvorfor jeg skulle være rolig eller glad. Det er jeg bare. Og i andres øjne har jeg ikke speciel grund til at være det, men jeg har alt. For der er intet at være urolig over. Det er ikke noget man ved, man begynder bare at opleve det sådan. Sådan er det for mange, der har lært Jesus bedre at kende.

Nogle er syge. Men alligevel nu så rolige, så samtidens mennesker kan have svært ved at forstå, at de lider af sygdomme eller er glade. En pædagog som passede min kone brød op og begyndte selv at spørge nærmere til det. For han kunne ikke gøre mere end det. Og han vidste det tilsyneladende godt, at det ikke var ham som havde hjulpet i denne sammenhæng. Så en sund interesse for eller en konstantering af, at det virker. Der sker noget - det er virkeligheden.

Hvor kommer uroen fra? Bliv normal igen - få mental styrke - derfor kan kroppen godt være syg eller der kan være problemer eller udfordringer, men mennesket kan være rolig og glad. For der er ikke noget at være bange for.