Mayaernes kalender spår, at jorden vil gå under den 21. december i år. Forskere mener, at man formodentlig ikke skal lægge for meget i de gamle dommedagsforudsigelser.
- Colourbox.com
Egil Bargfeldt |
13. januar 2012
Mayaernes berømte dommedagsprofeti skal nok ikke tages så alvorligt, mener forsker
Ifølge en gammel
maya-kalender vil jorden, som vi kender den, gå under den 21. december 2012.
Maya-civilisationen, som eksisterede i Mellem- og Sydamerika fra cirka 2000 f.Kr., gik til grunde for cirka 500 år siden, da Spanien erobrede Mexico i 1600-tallet.
Maya-kulturen har blandt mange vakt interesse på grund af sine omfattende skriftlige overleveringer, sin kunst og ikke mindst den imponerende arkitektur, som blandt andet kan opleves ved det enorme pyramidebyggeri '
El Mirandor' i Guatemala.
Selvom mayaerne faktisk ikke selv definerede et dommedagsscenarie for jorden, har forestillinger om flodbølger, meteornedslag og jordskælv hersket blandt forfattere, filminstruktører og science fiction-interesserede - alle inspireret af mayaernes forudsigelse.
Og spekulationerne er vokset i omfang med nytårsskiftet.
Men mayaernes kalender skal tages med et gran salt, siger forfatter og historiker Finn Madsen til forsknings-nyhedsavisen
Videnskab.dk.
Men havde der i dag stadig været en maya-civilisation, ville man formodentlig bare have fornyet kalenderen og altså udskudt dommedag, mener Finn Madsen.
”Mayaerne selv siger ikke noget om det, men mit bud er, og det mener de fleste maya-forskere nok, at de ville have startet en ny kalender op, hvis de stadig levede på samme måde,” siger han.
Til Videnskab.dk beskriver Finn Madsen, hvordan mayaernes kalender som udgangspunkt var cirkulær og derfor forudsatte en tidsopfattelse, der var
cyklisk frem for
lineær.
Dette betød blandt andet, at tiden ikke skulle ses som noget definitivt, men som noget, der fortsatte i et evigt kredsløb.
”Mayaernes kalendere kan afbildes som en kæmpe cirkel. Der er hjul, der løber inden i hinanden og en hel masse dagstegn og månetegn, og når de falder sammen, så kommer der et årsskifte og så videre. Det er selvfølgelig kompliceret, men pointen er, at det hele starter forfra igen,” forklarer han til avisen.
Mayaernes kalender forløb typisk i cykluser på 52 år, også kaldet 'maya-århundreder'.
Begivenheder blev nedfældet på en slags stentavler – de såkaldte '
steler', som er en af grundende til den viden, man har om mayaerne i dag.
Men stelerne angiver ikke nøjagtigt, hvilket år der er tale om, og det gør det svært for forskere at datere begivenhederne, beskriver Finn Madsen:
”[Man levede] et eller andet sted i deres cyklus på 52 år, men om det lå i 1300-tallet eller 400-tallet, var de ligeglade med,” siger han.
LÆS OGSÅ: Dommedagsforestillinger i verdens religionerI øvrigt beskrev mayaerne også begivenheder fra både før og efter kalenderregningen – noget der måske også kan tyde på, at de ikke tog dommedagen så alvorligt, mener Finn Madsen.
Kalenderens start- og slutpunkt var som noget lineært mere af symbolsk karakter, da den cykliske tidsopfattelse har spillet den afgørende rolle.
Dommedag skal altså i denne betydning tages med et gran salt og tidsregning af denne slags ses som noget mytisk i maya-regi, mener han.
LØS OGSÅ: Dommedagsviseren rykker tættere på midnatMayaernes tabte civilisation har ofte været udgangspunkt for bøger og filmindspilninger.
Skuespilleren
Mel Gibson tog med sin '
Apocalypto' fra 2006 udgangspunkt i maya-kulturen, mens dommedagsfilmen '
2012' fra 2009 indledes med en direkte reference til mayaernes dommedagsprofeti.
LÆS OGSÅ: Wikipedia om 2012-profetienI filmen bliver mayakalenderens profeti til virkelighed, da jorden går under, og de overlevende tvinges til at arbejde sammen på tværs af kulturer og nationalitet.
De fleste forskere peger dog som Finn Madsen på, at der egentlig ikke foreligger nogen direkte omtale af jordens undergang i mayaernes skriftlige efterladenskaber.
Der findes i dag stadig mayaer i Guatemala, Mexico og Belize.
LÆS OGSÅ: Hvad står der i Bibelen om dommedag?
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk