“Folkekirken kommer andre religioner i møde”

Mødet med andre religioner har været en inspiration til at genopdage og udvikle elementer i den kristne tradition, som måske har været glemt eller tildækket af historiens støv, skriver formand for Folkekirke og Religionsmøde Leif Vestergaard

Baggrunden for, at Folkekirke og Religionsmøde i sin tid blev oprettet, var en erkendelse af, at antallet af medborgere i Danmark med en anden religiøs baggrund end kristendom var stigende. For ti år siden, i 2002, var der omkring 300.000 indvandrere og godt 87.000 efterkommere, hvoraf man skønnede, at 75% havde en anden religion end kristendommen.

Religionsmødet kom på den folkekirkelige dagsorden
Det blev blandt andet dokumenteret i en rapport, som et udvalg nedsat af folkekirkens biskopper fremlagde i år 2000 med titlen "Samtalen fremmer forståelsen." Af praktiske grunde beskæftigede dette udvalg sig udelukkende med folkekirkens møde med muslimer.

Men blandt andet på baggrund af undersøgelsen "Karma, Koran og Kirke," der er en repræsentativ undersøgelse foretaget blandt folkekirkens præster, og hvor der blev spurgt ind til religiøs mangfoldighed som folkekirkelig udfordring, blev arbejdsfeltet i løbet af kort tid udvidet til også at omfatte folkekirkens møde med østligt inspireret religiøsitet.

Danmark var ved årtusindskiftet i fuld gang med at udvikle sig til et multietnisk og multireligiøst samfund, og det var en ny erfaring og udfordring, som både stat og kirke måtte forholde sig til.

Trods et meget beskedent sekretariat er det lykkedes Folkekirke og Religionsmøde at være med til at placere religionsmødet på den folkekirkelige dagsorden.

Det er blandt andet sket gennem "lytterunder" i muslimske miljøer og grupper inspireret af østlig religiøsitet, som har udmøntet sig i konkrete uddannelsesforløb for præster og årlige møder mellem kristne og muslimske ledere.

Det er sket gennem et frugtbart samarbejde med frivillige kirkelige organisationer, forskellige uddannelsesinstitutioner og ikke mindst en forankring i ni af folkekirkens stifter. Og det er sket gennem netværk og udveksling af erfaringer med en lang række lokale initiativer i blandt andet de stiftsbaserede udvalg, der arbejder specifikt med religionsmøde.

Udfordringen til samtale mellem religionerne er ikke blevet mindre
Da Folkekirke og Religionsmøde blev etableret for ti år siden, blev det fremhævet, at samfundet havde ændret sig radikalt i det tiår, der gik forud. Det samme kan siges i dag.

Det sidste tiår har ikke medført mindre radikale ændringer, hverken på det politiske eller religiøse område. Udviklingen og konkrete begivenheder, både ude i verden og i Danmark, har betydet, at udfordringen til samtale mellem religionerne ikke er blevet mindre.

Behovet for at lære hinanden at kende, både som samfundsborgere og som religiøse mennesker, er ikke blevet mindre. Og nødvendigheden af at beskæftige sig med religionernes teologi og deres konkrete udtryk og aftryk i hverdagsliv og samfund er blevet endnu mere påtrængende.

Religionsmødet har fremprovokeret en selvbesindelse
Konsekvenserne af, at folkekirken i dag står over for og møder andre religioner og livstydninger, er betydelige. Det har skabt en ny erkendelse af, hvad det vil sige at være et religiøst fællesskab, og det har udfordret til ny besindelse af den rolle, som religion har i samfundet.

Men det har også fremprovokeret en selvbesindelse, ikke blot blandt de kristne, men også blandt muslimer og tilhængere af østligt inspireret religiøsitet:

Vi er alle blevet udfordret til at kunne gøre rede for dét, vi tror på. Samtidig er der ingen tvivl om, at mødet med andre religioner også har været en inspiration til at genopdage og udvikle elementer i den kristne tradition, som måske har været glemt eller tildækket af historiens støv.

Leif Vestergaard er præst og formand for Folkekirke og Religionsmøde