Kirkeordfører: De sidste 10 år har gjort os klogere på religion

Jeg håber religionsmødet vil berige os alle og holde os alle fast på vore indbyrdes demokratiske forpligtigelser. Og som storebror må folkekirken gerne gå foran, skriver formand for Kirkeudvalget Karen Klint (S)

Da jeg kom i Folketinget i marts 1998, stiftede jeg for første gang bekendtskab med religionsdebatten i Danmark. Eller fravær af debat, skal jeg måske sige. For holdningen i folketingets kirkeudvalg var meget enkelt: jo færre møder, jo bedre har kirken det.

Tro er en privatsag?
Men havde og har kirken det godt nok? Og hvad med de andre trossamfund? Fik religionsområdet politisk bevågenhed i respekt for Grundlovens intentioner om religionsfrihed og påbud om selvstændig lovgivning?

Mit parti tog trossamfunds vilkår med i et grundlovsudspil tilbage i 2003. Vi ønskede en forenklet struktur for folkekirken inden for grundlovens rammers samt en større lighed for flere vilkår de forskellige trossamfund imellem. Det blev nedstemt.

Siden har religionsdebatten i en periode været forsøgt bortvist fra det offentlige rum. Tro skulle i alt fald fylde mindre der. Tro er en privatsag, lød det. Samtidigt begyndte nogle (mest ikke religiøse) at kritisere folkekirkens rolle i samfundet og ønskede det offentlige helt ud af kirken.

Så kom folkekirken ind i Venstre og Konservatives regeringsprogram. For at beskytte kirken mod en stigende kritik, skulle statens muligheder for at gå fra løntilskud til bloktilskud undersøges. Et ganske klogt programpunkt, synes jeg, og tog det med i mit stigende antal møde rundt om i landet. Men det vandt ikke rigtigt gehør i VK-regeringens egne rækker. Rapporten blev derfor i stilhed sat i reolen til de mange andre.

Debatten om religion var ikke køn
For katten var sluppet ud af sækken. Flere og flere talte om behov for fornyelse. Også om konsekvenserne af ændret befolkningssammensætning, hvor flere og flere borgere har deres baggrund i andre trossamfund. Debatten blev derfor foldet mere ud.

Politisk var vi igennem ikke særlig kønne debatter om religiøse symboler. Lige fra klædedragt til omskæring og smykker. De andre trossamfunds vilkår dukkede op i udlændingelovgivningen, og udsagn om tvangsægteskaber, æresrelateret vold samt nogle tegninger og eksempler på religiøs tilsidesættelse af de almindelige love prægede debatten. Til skade for religionsfriheden og tolerancen mellem befolkningsgrupper.

Trossamfundene kan og vil rumme hinanden. Det viser de dagligt. For mens der var politisk uro på religions- og kulturmødet, tog kloge folk i folkekirken, på universiteterne og i de andre trossamfund sagen i egen hånd. Der har været projekter som Religion i det 21. Århundrede, Kristent Islamisk Studiecenter og senest Kristent– Muslimsk Samtaleforum. Der er også samtaleforum mellem muslimer og jøder. Kirkernes Internationale Tjeneste og det Mellemkirkelige Råd deltager også i debatten.

Religionsmødet kan berige os
De nye samtalefora er vejen frem for en større gensidig respekt og tolerance. Samtalen skal blot nå forbi de gejstlige inden i de forskellige trossamfund og ud til alle vi andre.

Vi skal alle kunne være stolte af, at folkekirken fortsat rummer næste 80% af befolkningen. Være stolte af, at andre trossamfund også ønsker at være her uden at isolere sig fra samfundet.

De sidste 10 år har gjort os alle klogere på troens betydning for mennesker. Tro kan give håb og indhold i livet. Men tro må ikke ændre på, at det er den verdslige øvrighed, der skal holde skik på samfundet!

Jeg håber, at religionsmødet vil berige os alle og holde os alle fast på vore indbyrdes demokratiske forpligtigelser. Både lokalt og globalt. Og som storebror må folkekirken gerne gå foran.

Karen J. Klint,
Kirkeordfører for S og formand for Folketingets Kirkeudvalg