"For en, som ikke ville beskrive sig selv som en religiøs person, optræder Gud meget i mine sange," siger musikeren Paul Simon.
- FABRICE COFFRINI/Scanpix Denmark
Egil Bargfeldt |
26. januar 2012
For musikeren Paul Simon, som ikke kalder sig selv religiøs, har spiritualitet spillet en vigtig rolle gennem hele karrieren. Ifølge kunstneren handler det primært om taknemmelighed
”Jeg tror, det er en del af mine tanker generelt. Jeg tænker det mest som en spirituel følelse. Det er noget, jeg erkender i mig selv, og som jeg holder af, og som jeg ikke helt forstår.”
Sådan beskriver musikeren
Paul Simon i et interview til programmet '
Religion & Ethics NewsWeekly' den gennemgående spiritualitet, han finder i sit liv og i sine sange.
”For en, som ikke ville beskrive sig selv som en religiøs person, optræder Gud meget i mine sange,” siger han blandt andet i interviewet.
Simon definerer nemlig ikke sig selv som religiøs. Alligevel erkender han, at religion spiller en stor rolle i hans musikalske univers.
Den 70-årige sanger har en imponerende karriere bag sig og har gennem årene modtaget stor anerkendelse for sit musikalske virke.
Ikke mindre end 13
Grammy-priser er det blevet til - heriblandt den prestigefulde '
Grammy Lifetime Achievement Award'.
Den første Grammy modtog han i 1968 med gruppen '
Simon & Garfunkel', sammen med den daværende makker, Art Garfunkel.
Religiøs musik?I april 2011 udkom Simon med albummet '
So Beautiful or So What', og det er følgende blevet beskrevet som en af Simons mest religiøse udgivelser.
Den evangelikale kulturskribent
Cathleen Falsani, som skriver for det kristne magasin '
Sojourners', kalder albummet for en kandidat til årets bedste, kristne album.
”Det er fascinerende. Det er et utroligt smukt album, og han er en overraskelse for mig og ærligt talt en enorm velsignelse,” udtaler Falsani til Religion & Ethics NewsWeekly.
Paul Simon har selv en jødisk baggrund, men havde som barn egentlig ikke nogen særlig interesse i jødedommen som sådan:
”Jeg blev opdraget til et punkt, hvor jeg gennemgik
bar mitzva (den jødiske form for konfirmation, red.) og har altså så meget jødisk lære, selvom det ikke havde nogen interesse, ingen,” fortæller han i interviewet.
I dag finder han en anden interesse i religionen og gør sig ofte tanker om skabelse og efterlivet.
I sangen 'Getting Ready For Christmas Day', fortæller Simon, blev han inspireret af en prædiken fra 1941 af pastor
J.M. Gates.
SE VIDEO: '
Getting Ready For Christmas Day'
Simon beskriver, hvordan han stødte på en gammel optagelse af prædikenen, og fandt dens pessimistiske indhold fascinerende:
”Jeg kunne lide det rytmiske i kaldet og svaret mellem pastoren og forsamlingen. Hvad han sagde var meget dystert. Det var en meget pessimistisk prædiken. Du ved ikke, hvor du ender, du ender måske i en ensom grav,” fortæller Simon.
På albummet finder man også sangen ' The Afterlife'.
Her spekulerer Simon over, hvad der sker efter døden, og han associerer i teksten blandt andet døden med at vente i en kø:
”You got to fill out a form first, and then you wait in the line (Du skal udfylde en formular først og så vente i køen, red.),” synger Simon i sangens omkvæd.
SE VIDEO: 'The Afterlife' af Paul SimonTaknemmelighedenNår Paul Simon skriver, tænker han ikke på et bestemt budskab eller en forskrift, men forsøger at lade fortællingen udvikle sig i løbet af sangen.
I nummeret 'Love in Hard Times' indleder Simon med teksten:
”God and His only Son - Paid a courtesy call on Earth - One Sunday morning (Gud og hans enbårne søn – Kom på høflighedsvisit på jorden - En søndag morgen, red.)”.
Sangen udvikler sig egentlig til en kærlighedssang til Simons kone, fortæller han, med sangen er for ham mest af alt en ode til taknemmeligheden.
Taknemmeligheden er nemlig for Simon et essentielt aspekt af livet. Og her kommer Gud ind i billedet:
”Når du ønsker at være taknemmelig på højeste niveau, har du brug for noget specifikt, og dette specifikke er Gud. Det er, hvad sangen handler om,” forklarer han.
Verdens og menneskets skabelse spiller en vigtig rolle for musikeren, og religiøse forestillinger kan svare på mange spørgsmål, mener han:
”Hvordan blev det hele skabt? Hvis svaret på det spørgsmål er 'Gud skabte alt, der var en skaber,' så siger jeg 'fint! Godt lavet.' Og jeg kan lide idéen. Jeg finder den komfortabel på en måde.”
Viser det sig at være forkert, bekymrer det dog heller ikke Simon, tilbage er nemlig taknemmeligheden:
”Hvis svaret er, at der ikke er nogen gud, så føler jeg mig ikke som en idiot. Jeg føler: åh, fint, så er der et andet svar. Jeg kender det ikke. Jeg er bare et støvkorn, her i et nanosekund, og jeg er meget taknemmelig,” siger han i interviewet.
At tale om livet og religionenSimon har i sin karriere mødtes med nogle af verdens mest prominente religiøse skikkelser, heriblandt
Dalai Lama og den nu afdøde teolog
John Stott.
Simon beskriver sit møde med John Scott som en interessant udveksling af tanker og synspunkter om det religiøse og om spørgsmål om skabelsen, livet og døden.
Albummet 'So Beautiful or So What' er heller ikke første gang, Simon taler om det religiøse.
På 2006-udgivelsen '
Surprise', som ifølge Simon selv var inspireret meget af
2001-terrorangrebet på New York og krigen, der fulgte.
På dette album er det religiøse dog fremstillet i et noget andet lys end på den nye udgivelse.
I nummeret 'How can you live in the Northeast' synger han blandt andet:
How can you be a Christian?
How can you be a Jew?
How can you be a Muslim, a Buddhist, a Hindu?
How can you?
Weak as the winter sun, we enter life on earth.
Names and religion come just after date of birth.
Then everybody gets a tongue to speak, and everyone hears an inner voice.
(Hvordan kan du være kristen?/Hvordan kan du være jøde?/Hvordan kan du være muslim, buddhist, hindu?/Hvordan kan du?/Svag som vintersolen starter vi livet på jorden/Navne og religion kommer først efter fødslen/Så får alle en tunge at tale med/Og alle hører en indre stemme, red.).
På nummeret, med den sigende titel 'I Don't Believe', fra samme album, synger Simon:
I don't believe we were born to be sheep in a flock
To pantomime prayers with the hands of a clock
(Jeg tror ikke på vi blev født til at være får i en flok/Til patomime-bønner med hænder som ure, red.)
Med 'So Beautiful or So What' synes Simon at have et mindre dystert forhold til det religiøse.
Han finder det i øvrigt glædeligt, at mange synes at spore religiøst og spirituelt indhold i hans sange.
Og selvom han ikke ser sine sange som endegyldige sandhedsbetragtninger, værdsætter han idéen om, at kombinationen af tekst og musik kan afstedkomme en effekt hos lyttere:
"[...] Jeg føler det som om, jeg er et fartøj, og at [sangene] passerer gennem mig, og at jeg er redaktøren, og at jeg er glad for, at folk synes om det," slutter han.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk