Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Religionsfrihed er under pres i de europæiske retssale til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Religionsfrihed er under pres i de europæiske retssale

Religionsfriheden er i fare i de europæiske retssystemer, mener professor i filosofi, Roger Trigg, fra Oxford University.

- colourbox.com

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Oxford-professor advarer mod en ny tendens i Europas retssale til at favorisere sekulære værdier såsom ligestilling over religiøs overbevisning

Den religiøse frihed i Europa er truet af vore domstole, advarer Roger Trigg, professor i filosofi ved Oxford University i Storbritannien, i en ny bog ”Equality, Freedom and Religion”.

"Der har været en klar tendens hos domstolene i Europa og Nordamerika til at prioritere ligheds- og ikke-diskriminerende hensyn over religiøse. Det sætter religionsfriheden i fare,” skriver Roger Trigg i sin nye bog ifølge The Guardian.

LÆS OGSÅ: Flere kristne diskrimineres i Europa

Diskriminering af kristne i Storbritannien

I Storbritannien har der i de senere år været en række sager, hvor både offentlige og private ansatte er blevet bedt om at tilsidesætte eller skjule deres religiøse overbevisning og har nægtet.

Eksempelvis har den kvindelig giftefoged, Lillian Ladele, nægtet at foretage registrerede partnerskaber, da det stred imod hendes kristne overbevisning. Ladele afventer nu afgørelse i en diskriminationssag mod sin arbejdsgiver.

Annonce
Nogle diskriminationssager kan komme så vidt som til Den Europæiske Menneskeretsdomstol. En tidligere ansat hos British Airways, Nadia Eweida, blev af sine arbejdsgivere bedt om at skjule sit kors, som hun bar om halsen, og hun afventer nu at få sin sag hørt for Menneskeretsdomstolen.

I disse tilfælde har respekten for lighed i samfundet overtrumfet retten til religiøs frihed, mener Roger Trigg. Hans holdning er, ”at i stedet for at nogle rettigheder dømmes mere fundamentale end andre, bør de rettigheder, som er konfliktprægede, vægtes mere ligeligt.”

Flere prominente lederskikkelser i den engelske kirke har gjort opmærksom på kristne ofre for forskelsbehandling. I 2009 udtrykte to ud af tre medlemmer af Church of Englands lovgivende forsamling, at der var tale om diskrimination af kristne i Storbritannien. Forsamlingen, der på engelsk kaldes General Synod, styrer blandt andet kirkens årlige budget og vedtager nye former for kirkelig praksis i England.

”Det er blevet sværere at være kristen på en britisk arbejdsplads,” udtalte de i 2009. Særligt ytrede de bekymring for, at den generelle religionsfrihed i Storbritannien var svækket stærkt under Labour-regeringen, der kom til i 1997.

LÆS OGSÅ: Ledere: Kristne bliver diskrimineret på jobbet

Danske domstole afviger fra tendensen
I Danmark har der også været hændelser, som er blevet karakteriseret som religiøs diskrimination, omend i et mindre omfang end i Storbritannien. I de fleste tilfælde falder retssagerne dog ud til fordel for de religiøse parter.

Således kunne Avisen.dk i januar 2010 bringe historien om en kvindelig ansat hos Kristelig Fagforening, der blev fyret efter nogen tids sygdom.
Hun anlagde sag, da hun mente, årsagen til fyringen var, at hun ikke deltog i morgenbøn eller kom i menigheden på arbejdspladsen. Sagen endte imidlertid med, at Kristelig Fagforening fik medhold, da diskriminationen ikke kunne bevises.

Ligeledes fik teenageren Maria Mawla medhold i en sag tilbage i 2002. Hun var blevet nægtet at bære tørklæde på sit arbejde i stormagasinet Magasin, og Magasin blev efterfølgende dømt for diskrimination.

Ti år efter blev Maria Mawla endog Hjemmeværnets første tørklædeklædte medlem. Men hun faldt i unåde på grund af hendes tørklædes religiøse symbolværdi. 27-årige Maria Mawla fik ved afslutningen af sin uddannelse i Forsvaret besked om, at tørklædet var imod uniformsreglementet.

Uniformsbestemmelserne betød, at sagen ikke kunne klassificeres som diskrimination. Daværende forsvarsminister Søren Gade (V) slog fast, at uniformskravet er et spørgsmål om ensartethed i soldaternes fremtoning, og tørklæder forblev bandlyst. Så vidt vides gælder disse bestemmelser stadig i dag.

LÆS OGSÅ:- Jeg er lusen mellem to negle

Danske arbejdspladser er imødekommende
En undersøgelse af religion på det danske arbejdsmarked fra 2008 bestilt af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration viste, at danske virksomheder generelt er tolerante og imødekommende over for religion.

”Virksomhedernes tilgang er præget af at få hverdagen til at fungere, herunder også at gøre plads til at religiøse medarbejdere kan trives på arbejdspladsen,” står der i undersøgelsen.

Eksempelvis tilgodeser 9 ud af 10 virksomheder muslimske kvinders behov for tildækning af hår, og 8 ud af 10 virksomheder ville principielt ikke have noget imod, at medarbejdere beder i arbejdstiden.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Religionsfrihed?

Per Erik Rønne, publiceret d.03/02 09:01 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religionsfrihed er under pres i de europæiske retssale
Laura Fischer-Larsen nævner sagen om giftefogeden Lilian Ladele, der nægter at registrere partnerskaber. Registreringen er en del af hendes arbejdsområde som giftefoged, men strider tilsyneladende mod hendes kristne overbevisning.

Til det er at sige at indgåelse af en borgerlig kontrakt, som registrerede partnerskaber (eller en indgåelse af et borgerligt ægteskab), ikke er en religiøs handling, men noget der udelukkende vedrører civilsamfundet.

Anderledes med vielser i kirken, hvor der da også er lagt op til at den der foretager selve talehandlingen, altså præsten, skal kunne nægte at foretage den. Jeg går ud fra at det ægteskab for også to personer af samme køn, som et stort flertal i det britiske underhus snart indfører, vil indeholde tilsvarende bestemmelser.

Giftefogedens nægtelse af at betjene to personer af samme køn, må altså ligestilles med en buschaufførs nægtelse af at betjene homoseksuelle, ved at nægte at befordre dem i 'sin' bus.

Men kunne naturligvis også have sagt - hvis han havde nægtet negre samme ret. Blot for at understrege absurditeten.

I øvrigt er indførelsen af ægteskaber for også to personer af samme køn, på ingen måde et angreb på ægteskabsinstitutionen. Tværtimod er der tale om en styrkelse af den, idet dem der i dag, som følge af de gener de er undfanget med, er udelukkede fra den, fremover også blive omfattet af institutionen.
Del Link

Religionsfrihed?

HBP, publiceret d.04/02 09:08 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religionsfrihed er under pres i de europæiske retssale
Oxford-professor advarer mod en ny tendens i Europas retssale til at favorisere sekulære værdier såsom ligestilling over religiøs overbevisning

Ja, tænk hvis det var omvendt. Min religion siger f.eks. at det er en synd at betale skat, men de ateistiske, sekulære domstole har intet andet end foragt tilovers for min religion.

Hvad er meningen med religionsfrihed hvis ikke vi troende kan bruge det til at undtage os selv fra de regler og love som gælder for alle andre i samfundet? Nej, religionsfrihed betyder naturligvis at hvem som helst kan lave deres egne love. Så lad os afskaffe domstolene, for enhver dom som går imod min religion, er en åbenlys krænkelse af min religionsfrihed, og enhver dom som går imod din religion, er en krænkelse af din religionsfrihed.

Med andre ord: religionsfrihed = anarki. Skøøøønt!
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​