Spændingerne mellem grundtvigianere og Indre Mission var i slutningen af det 19. århundrede nogle steder så store, at de oprettede hver deres mejeri. Også i dag er der stærke holdningsforskelle mellem forskellige kristne grupperinger i Danmark, for eksempel når det gælder synet på vielse af homoseksuelle.

Der er ingen tvivl om, at tilstedeværelsen af forskellige verdensreligioner i Danmark i dag ved siden af kristendommen, især islam, har været med til at sætte spørgsmålet om sammenhængskraften på dagsordenen, fordi for eksempel muslimer har bragt normer og traditioner med sig, som opleves meget fremmedartede af gammeldanskere.

Men multireligiøsitetens betydning for sammenhængskraften er dog mere kompleks end som så. Undertiden kan man opleve, at skellet ikke opstår mellem kristne og tilhængere af andre religioner, men mellem mennesker med en religiøs overbevisning og praksis (uanset hvilken religiøs tradition, de står i) og så mennesker med en sekularistisk holdning til tilværelsen (uanset om de er medlemmer af folkekirken eller ej).

Denne konflikt kom for eksempel op til overfladen i forbindelse med Muhammed-krisen, hvor de allerfleste borgere – uanset om de havde en kristen eller en muslimsk baggrund – bakkede principielt op om ytringsfriheden, men hvor der var en langt større forståelse for muslimernes følelser blandt ikke-sekularistiske end blandt sekularistiske grupper.

Hvordan definerer vi det nationale fællesskab?
Spørgsmålet om, hvad der fremmer og hæmmer sammenhængskraften i det danske samfund, hænger imidlertid i sidste ende sammen med, hvilken forståelse vi har af det nationale fællesskab.

Går vi ud fra en etnisk eller kulturel definition, så er det, der binder fællesskabet sammen ikke bare det fælles sprog, men også kultur, etnicitet, afstamning, fødested og historie, og dybest set kan man kun fødes ind i et sådant fællesskab.

Det betyder, at enhver indvandring af folk med en anden etnicitet og religion må tolkes som noget, der svækker den nationale sammenhængskraft.

Hvis man derimod gå ud fra en territorial eller civil definition, så består nationen af det fællesskab af mennesker, der deler et fælles territorium under samme regering, og hvor borgere udviser en vilje til at anerkende centrale civile borgerlige værdier og politiske spilleregler.

Det giver mulighed for, at indvandrere kan blive en del af det nationale fællesskab, også selv om de har en anden religion og en anden etnisk baggrund end flertallets.

Mogens Mogensen er ph.d og tværreligiøs konsulent