Zenbuddhist: Man skal ikke krydre sit ego med ritualer

Rituelle erfaringer kan være særlige oplevelser på sejladsen til den anden bred af ens liv, skriver den zenbuddhistiske forfatter Tim Pallis

I den zenbuddhistiske praksis er der mange ritualer, som har stor betydning for ens spirituelle liv. Ritualerne er de nødvendige aktiviteter, som både aktualiserer og verificerer ens eksistens i Buddhanaturen.

Ritualerne lever og virker i dybden af ens praksis. Når man dyrker denne praksis er man zenbuddhist, selv om det nok er lidt for meget at objektivere sig selv på denne måde.

Ritualer bringer os tættere på vores Buddhanatur
Jeg vil ikke sige, at disse ritualer fremkalder særlige tanker eller en særlig forståelse. Men man kan godt sige, at de giver nogle erfaringer, som på lang sigt er med til at afklare ens forståelse af, hvad Buddha-naturen er.

Disse erfaringer kan blandt andet være særlige oplevelser på sejladsen til den anden bred af ens liv. Men de er ikke noget, man skal krydre sit ego med eller hæfte sig særligt ved. De er i realiteten blot noget man gør ureflekteret. Alligevel har de en virkning på ens fysiske og mentale tilstand, som er meget livsbekræftende.

Når man praktiserer i et zenbuddhistisk kloster, er der ritualer forbundet med næsten alt, hvad man foretager sig i samvær med andre. Der er flere forskellige slags ritualer, som bruges ved forskellige lejligheder.

Der er for eksempel de ritualer, som virker som signaler. Der er klokken og klaptræet, som man slår på ved begyndelsen og enden af fælles meditation, måltider, bad, foredrag og recitation. Der er en speciel klokke man slår på, før man går ind til et kort møde med Zen mesteren. Og der er brættet, som man slår på 7-5-3 gange før morgen- og aftenmeditationen.

Et meget vigtigt ritual i den zenbuddhistiske praksis er recitation af buddhistiske tekster, arvefølgelinjen af mestrene, de forskellige formularer med en særlig spirituel kraft og de 4 løfter. Liturgien i denne praksis kan være meget omfattende.

Der afsluttes altid med tre fulde prostationer. Det er et meget smukt ritual, hvor man bukker dybt for Buddhanaturen, berører panden mod gulvet og løfter håndfladerne over sit hoved. Håndfladerne symboliserer Buddhas fødder, som man løfter over sit hoved.

Zazen har dyb betydning for mit liv
Det vigtigste ritual er Zazen - den siddende meditation. Egentlig talt vil jeg ikke kalde det et ritual, men religionssociologerne kalder det et ritual, fordi de betragter alt udefra. Derfor vil jeg også gøre det her. Jeg skal dog ikke trætte læserne med en beskrivelse af denne meditation.

Den daglige Zazen er i sig selv en opfyldelse af et zenbuddhistisk liv. Jeg har praktiseret dette ritual i over 40 år hver dag, og det har dyb betydning for mit liv både fysisk og mentalt.

Da jeg mødte min første zenlærer i Japan, lærte han mig at praktisere Zazen, og jeg lovede mig selv at sidde i en time hver dag resten af mit liv. Det har haft uvurderlig betydning for min sejlads mod den anden bred.

Efter Zazen reciterer jeg Hjerte-Sutraen eller Prajnaparamita Hridaya Sutra, Namu Samanda og de 4 bodhisattva løfter. Derefter foretager jeg de tre fulde prostationer. Jeg burde gøre mere ved det, men jeg har også et hensyn at tage til mit familieliv.
Tim PallisForfatter og zenbuddhist