Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen "Ekstremister og islamkritikere står fast på enfoldig teologi" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Ekstremister og islamkritikere står fast på enfoldig teologi”

Mange af de spørgsmål, som har været debatteret i den kristne tradition, har også stået på dagsordenen hos muslimske filosoffer og teologer, for eksempel spørgsmålet om den frie vilje og forholdet mellem fornuft og åbenbaring, skriver interreligiøs konsulent Mogens S. Mogensen

- Malene Korsgaard Lauritsen.

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Der er opstået en uhellig alliance mellem ekstremistiske muslimer og radikale islamkritikere sag, og det er ikke nogen gevinst for et mulitreligiøst samfund, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen

Mange danskere har den opfattelse, at alle muslimer er en slags skrabelodsmuslimer. Men i modsætning til andre skrabelodder er der her gevinst hver gang.

Muslimer er som skrabelodder?
Hvis man skraber længe nok i alle muslimer, så dukker der før eller siden det samme billede frem, nemlig billedet af en muslim, der er modstander af demokrati og menneskerettigheder og tilhænger af afhugning af tyves hænder og stening af frafaldne.

Hvis dette entydige billede ikke dukker frem, så må det være, fordi man var kommet til at skrabe i overfladen af en person, som enten slet ikke var muslim, eller som helt havde misforstået islam.

Islamisk tradition er præget af stor mangfoldighed
Safet Bektovic, der for nogle år siden blev ph.d. på Københavns teologiske universitet på en afhandling om Søren Kierkegaard og sufisme, har netop udgivet en bog, der giver interesserede danskere mulighed for at få et nuanceret billede af den islamiske filosofiske tradition.

Annonce
I bogen ”Islamisk filosofi. Baggrund, problemstillinger og moderne udformninger,” der er udkommet på forlaget Anis, gennemgår han på 250 sider udviklingen inden for islamisk filosofi fra Muhammeds tid og frem til i dag. Bektovic viser, hvordan systematiske betragtninger om teologiske og filosofiske spørgsmål først finder sted i muslimernes møde med andre religioner og kulturer fra 700-tallet og fremefter.

Især i de første århundreder efter Muhammed og så igen i de sidste 200 år har den islamiske filosofiske tradition været præget af en stor mangfoldighed, hvilket naturligvis også har ført til filosofiske og teologiske debatter, skænderier og konflikter.

Mange af de spørgsmål, som har været debatteret i den kristne tradition, har også stået på dagsordenen hos muslimske filosoffer og teologer, for eksempel spørgsmålet om den frie vilje og forholdet mellem fornuft og åbenbaring. I bestemte perioder og områder er bestemte filosofiske tilgange blevet bakket op af regenterne og divergerende tilgange undertrykt.

For eksempel var den mutazilitiske lære, der bl.a. hævdede, at Koranen ikke var evig, men skabt, i en længere periode fra 800-tallet islams officielle lære i kalifatet, men blev siden fortrængt af andre traditioner.

Særligt interessant er Bektovic introduktion til moderne islamiske filosoffer som Fazlur Rahman (Pakistan) , Sayyed Hussein (Iran) , Mohammed Arkoun (Algeriet), Abdol Karim Soroush (Iran), Majid Nurcholish (Indonesien) og den kvindelige filosof Amina Wadud.

Flere af disse filosoffer argumenterer for en hermeneutisk tilgang til og en kontekstuel tolkning af Koranen, demokrati, religionsfrihed, kvinders lighed med mænd osv. Flere af disse moderne islamiske filosoffer har med deres synspunkter bragt sig på kollisionskurs med deres regeringer og religiøse myndigheder og har måttet fortsætte deres filosofiske virksomhed i vesten.

Islamkritikere afviser islamisk mangfoldighed
Safet Bektovic’s bog om ”Islamisk filosofi” er et stærkt vidnesbyrd om mangfoldigheden i den islamiske filosofiske tradition. Denne islamiske mangfoldighed bliver imidlertid afvist af danske islamkritikere, som belærer disse islamiske filosoffer om, at de tolker islam på en utilladelig måde og anklager dem for en utilstedelig fortolkningsrelativisme.

Det gælder for eksempel den kristne filosof Kai Sørlander, der i et debatindlæg om bogen, skriver således, at ”har vi forstået dette og gjort os fri af fortolkningsteoriernes relativisme, så kan vi også se, at den mest naturlige fortolkning af islam, er den, som faktisk har haft størst historisk gennemslagskraft. Den tager Muhammeds liv og forkyndelse direkte på ordet, og den gør derfor ikke nogen adskillelse mellem religion og politik, men mener, at lovgivningen i samfundet bør fastlægges på islamisk grund.”

At Sørlander anvender den samme forsnævrede og essentialistiske tolkning af kristendommen, der i praksis udelukker en stor del af verdens kristne, fra det gode kristne selvskab, gør ikke sagen bedre (“Det Muhammed mener,” Weekendavisen 3. Feb. 2012).

Islamkritikere og ekstremistiske muslimer står sammen
Afvisningen af at anerkende den filosofiske og teologiske mangfoldighed i den islamiske tradition fører desværre ofte til en farlig enfoldighed hos dem, der forsøger at påtvinge andre en entydig og ofte ekstrem tolkning af islam.

Denne enfoldighed kan mand møde bade hos muslimer og ikke-muslimer, og desværre opstår der en uhellig alliance mellem ekstremistiske muslimer og radikale islamkritikere, som er enige om, at skraber man længe nok i enhver sand muslims overflade, så kommer et entydigt billede frem af en ekstrem form for islam.

Måske er det en gevinst for ekstremistiske muslimers og radikale islamkritikeres sag, men det er under ingen omstændigheder en gevinst for noget mulitreligiøst samfund.

Mogens S. Mogensen
Ph.d og interreligiøs konsulent
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Adskille politik og religion?

Karenerfaren, publiceret d.15/02 14:29 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Ekstremister og islamkritikere står fast på enfoldig teologi"
Er det nu en fair måde at karakterisere Kai Sørlander på?
Du skriver, at han “anvender den samme forsnævrede og essentialistiske tolkning af kristendommen, der i praksis udelukker en stor del af verdens kristne, fra det gode kristne selskab?? Forsnævrede..? At henvise til reformationens betydning for demokratiets fremvækst?
Sørlanders pointe, at en tilbagevenden til kristendommens rødder og Jesu eksempel vil give et andet resultat i forhold til politik end det at vende tilbage til islams første tid og Muhammeds eksempel, gør den ham til radikal islamkritiker?
Og altså, at de filosoffer, Bekovic henviser til, efter hans mening ikke vil have let ved at få gennemslagskraft.
Hvorfor også kalde en anmeldelse i Weekendavisens bog-tillæg for et debatindlæg? Det bliver en anmeldelse vel ikke, fordi anmelderen har en kritisk holdning.
Citat fra anmeldelsen: “Det indebærer ikke, at man ikke kan forsøge at opbygge åbne demokratiske samfund i den islamiske verden. Men det betyder, at man står over for en helt anden reformatorisk dynamik end den, som har virket i den kristne verden.” Hvori det radikalt islamkritiske i det synspunkt?
Sørlander mener i øvrigt, at en filosofisk bestræbelse bør være rationel i udgangspunktet og ikke være kvalificeret religiøst.
Enig eller uenig; men gør det ham til en farlig person, sammenlignelig med ekstremistiske muslimer ?
Kan man ikke også være fordomsfuld og entydig i sin opfattelse af islamkritikere?

Bectovic's bog er i første omgang skrevet for danske læsere. Vil den blive oversat til arabisk og læst f.eks. i Egypten?
I Danmark bør vi nok indstille os på at modtage flere asylansøgere, der søger beskyttelse på grund af deres tro. I de lande, hvor forfølgelsen af kristne tager til, ville det være en god ting, om nogle af de reform-venlige filosoffer, Bektovic nævner, havde indflydelse på politikken... Er der mulighed for det???
Del Link

Endnu et forsøg på at sætte mundkurv på kritikerne?

Jesper, publiceret d.15/02 14:57 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Ekstremister og islamkritikere står fast på enfoldig teologi"
Hvis dette entydige billede ikke dukker frem, så må det være, fordi man var kommet til at skrabe i overfladen af en person, som enten slet ikke var muslim, eller som helt havde misforstået islam.


Nu må det snart være nok med al det pladder-humanistiske forsvar af islam.
Det er sjovt, som Hr. Mogensen vil "Muhammed den Mangfoldige" - men så snart man så begynder at argumentere for, at koranen er en chauvinistisk, krigsliderlig og menneskefjendtlig bog, og der derfor er risiko for, at folk der mener, at denne bog er guds evige og perfekte ord, selv kan gå hen og blive menneskefjendtlige, så "misforstår" man bare!
Og det er ordene! Ikke engang noget om at "det kun er én side og ikke majoriteten"; nej det er simpelthen bare "forkert" at islam nogensinde kan blive andet end et fredselskende manifest for hippier, der bare tilfældigvis også godt kan lide at slå panden mod gulvet og stikke røven i vejret.

Det er en pueril måde at håndtere polemik på, og kristne apologetikere gør sig selvfølgelig skyldig i det samme, når det angår biblen, omend man heldigvis efterhånden godt kan gøre nar af Jesus uden at frygte for liv og lemmer.
Det kunne være rart, at vi i det mindste kom dertil med islam, inden man begynder at skænde på kritikerne for ikke at have deres argumenter i orden - fortæl dog ekstremisterne dette inden du lader stemmen gjalde mod dem, der prøver at modarbejde ekstremisme, og ikke er ræd for at lade det gå ud over hele islam - moderat eller ej -, hvis det er nødvendigt.
Del Link

Enfoldighed eller enfoldighed?

Milter, publiceret d.15/02 21:14 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Ekstremister og islamkritikere står fast på enfoldig teologi"
Og hvad skulle så være ”en gevinst for noget multireligiøst samfund”? At muslimer har kendskab til, at nogle muslimske filosoffer for over tusind år siden hævdede, at koranen var skabt og ikke kom direkte fra Allah, og at nogle få i dag har de samme tanker? Eller at der i dag eksisterer personer som Fazlur Rahman, Sayyed Hussein, Mohammed Arkoun, Abdol Karim Soroush, Majid Nurcholish og den kvindelige filosof Amina Wadud?

Lige som vi i Danmark finder beretninger om tidligere tiders religiøse og filosofiske tanker relevante for vores forståelse af nutiden, ville det så ikke være mere relevant for den interreligiøse forståelse af i dag at bede muslimer fundere over, hvorfor de dogmatiske og radikale tolkninger af islam er så populære i dag, og at f.eks Amina Wadud ikke kan få indrejsetilladelse, endsige lov til at prædike i et muslimsk land? Kunne det ikke være en ide at spørge muslimer om, hvad det er i islam, der kan skabe et så stort had til andre mennesker i dag, at ordene “Allah uakhbar” for mange er blevet ensbetydende med lemlæstelse, død og ødelæggelse?

Hvorfor ikke benytte det interreligiøse forum til at foreslå, at muslimer for alles skyld bør frigøre sig fra dogmet om koranen og profeten som ufejlbarlige vejledninger til et perfekt, muslimsk liv?

Hvorfor ikke spørge muslimer, om de finder det relevant og i interreligiøsitetens interesse at smide forbudet mod muslimske kvinders ægteskab med ikke-muslimer på møddingen?

Prøv også at spørge muslimer, om de mener, menneskeskabte love er bedre end dem, som kommer fra Allah og profeten.

Og spørg de menige muslimer, hvorfor koranen, mullaherne, imamerne og ayatollaherne forbyder dem at tolke skrifterne på deres egen måde. Det samme spørgsmål kunne du stille til mullaherne, imamerne og ayatollaherne.

Den katolske kirkes stærkt reducerede indflydelse på dagliglivet, snæversynet og intolerancen i Irland og resten af den katolske verden er ikke kommet som et resultat af, at f.eks. irere eller andre har kritiseret forbudte værker af forfattere som James Joyce, Samuel Beckett, George Bernard Shaw, Sean O'Casey, Liam O'Flaherty og mange andre. Opblødningen og forandringerne er sket i takt med, at irere med moralsk opbakning fra andre har fået mere og mere mod til at protestere mod kirkens og kleresiets monopol på sandheden og tolkningerne.

På samme måde hjælper vi ikke muslimer herhjemme eller andre steder i dag ud af deres dogmatiske og snærende lænker ved at deltage med apologetiske ord om skrabelodsmuslimer, den mutazilitiske lære eller Kai Sørlander. Vi hjælper dem langt bedre ved at assistere dem med at angribe islams autoriteter direkte.
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​