Er det nu en fair måde at karakterisere Kai Sørlander på?
Du skriver, at han “anvender den samme forsnævrede og essentialistiske tolkning af kristendommen, der i praksis udelukker en stor del af verdens kristne, fra det gode kristne selskab?? Forsnævrede..? At henvise til reformationens betydning for demokratiets fremvækst?
Sørlanders pointe, at en tilbagevenden til kristendommens rødder og Jesu eksempel vil give et andet resultat i forhold til politik end det at vende tilbage til islams første tid og Muhammeds eksempel, gør den ham til radikal islamkritiker?
Og altså, at de filosoffer, Bekovic henviser til, efter hans mening ikke vil have let ved at få gennemslagskraft.
Hvorfor også kalde en anmeldelse i Weekendavisens bog-tillæg for et debatindlæg? Det bliver en anmeldelse vel ikke, fordi anmelderen har en kritisk holdning.
Citat fra anmeldelsen: “Det indebærer ikke, at man ikke kan forsøge at opbygge åbne demokratiske samfund i den islamiske verden. Men det betyder, at man står over for en helt anden reformatorisk dynamik end den, som har virket i den kristne verden.” Hvori det radikalt islamkritiske i det synspunkt?
Sørlander mener i øvrigt, at en filosofisk bestræbelse bør være rationel i udgangspunktet og ikke være kvalificeret religiøst.
Enig eller uenig; men gør det ham til en farlig person, sammenlignelig med ekstremistiske muslimer ?
Kan man ikke også være fordomsfuld og entydig i sin opfattelse af islamkritikere?

Bectovic's bog er i første omgang skrevet for danske læsere. Vil den blive oversat til arabisk og læst f.eks. i Egypten?
I Danmark bør vi nok indstille os på at modtage flere asylansøgere, der søger beskyttelse på grund af deres tro. I de lande, hvor forfølgelsen af kristne tager til, ville det være en god ting, om nogle af de reform-venlige filosoffer, Bektovic nævner, havde indflydelse på politikken... Er der mulighed for det???

Nu må det snart være nok med al det pladder-humanistiske forsvar af islam.
Det er sjovt, som Hr. Mogensen vil "Muhammed den Mangfoldige" - men så snart man så begynder at argumentere for, at koranen er en chauvinistisk, krigsliderlig og menneskefjendtlig bog, og der derfor er risiko for, at folk der mener, at denne bog er guds evige og perfekte ord, selv kan gå hen og blive menneskefjendtlige, så "misforstår" man bare!
Og det er ordene! Ikke engang noget om at "det kun er én side og ikke majoriteten"; nej det er simpelthen bare "forkert" at islam nogensinde kan blive andet end et fredselskende manifest for hippier, der bare tilfældigvis også godt kan lide at slå panden mod gulvet og stikke røven i vejret.

Det er en pueril måde at håndtere polemik på, og kristne apologetikere gør sig selvfølgelig skyldig i det samme, når det angår biblen, omend man heldigvis efterhånden godt kan gøre nar af Jesus uden at frygte for liv og lemmer.
Det kunne være rart, at vi i det mindste kom dertil med islam, inden man begynder at skænde på kritikerne for ikke at have deres argumenter i orden - fortæl dog ekstremisterne dette inden du lader stemmen gjalde mod dem, der prøver at modarbejde ekstremisme, og ikke er ræd for at lade det gå ud over hele islam - moderat eller ej -, hvis det er nødvendigt.

Og hvad skulle så være ”en gevinst for noget multireligiøst samfund”? At muslimer har kendskab til, at nogle muslimske filosoffer for over tusind år siden hævdede, at koranen var skabt og ikke kom direkte fra Allah, og at nogle få i dag har de samme tanker? Eller at der i dag eksisterer personer som Fazlur Rahman, Sayyed Hussein, Mohammed Arkoun, Abdol Karim Soroush, Majid Nurcholish og den kvindelige filosof Amina Wadud?

Lige som vi i Danmark finder beretninger om tidligere tiders religiøse og filosofiske tanker relevante for vores forståelse af nutiden, ville det så ikke være mere relevant for den interreligiøse forståelse af i dag at bede muslimer fundere over, hvorfor de dogmatiske og radikale tolkninger af islam er så populære i dag, og at f.eks Amina Wadud ikke kan få indrejsetilladelse, endsige lov til at prædike i et muslimsk land? Kunne det ikke være en ide at spørge muslimer om, hvad det er i islam, der kan skabe et så stort had til andre mennesker i dag, at ordene “Allah uakhbar” for mange er blevet ensbetydende med lemlæstelse, død og ødelæggelse?

Hvorfor ikke benytte det interreligiøse forum til at foreslå, at muslimer for alles skyld bør frigøre sig fra dogmet om koranen og profeten som ufejlbarlige vejledninger til et perfekt, muslimsk liv?

Hvorfor ikke spørge muslimer, om de finder det relevant og i interreligiøsitetens interesse at smide forbudet mod muslimske kvinders ægteskab med ikke-muslimer på møddingen?

Prøv også at spørge muslimer, om de mener, menneskeskabte love er bedre end dem, som kommer fra Allah og profeten.

Og spørg de menige muslimer, hvorfor koranen, mullaherne, imamerne og ayatollaherne forbyder dem at tolke skrifterne på deres egen måde. Det samme spørgsmål kunne du stille til mullaherne, imamerne og ayatollaherne.

Den katolske kirkes stærkt reducerede indflydelse på dagliglivet, snæversynet og intolerancen i Irland og resten af den katolske verden er ikke kommet som et resultat af, at f.eks. irere eller andre har kritiseret forbudte værker af forfattere som James Joyce, Samuel Beckett, George Bernard Shaw, Sean O'Casey, Liam O'Flaherty og mange andre. Opblødningen og forandringerne er sket i takt med, at irere med moralsk opbakning fra andre har fået mere og mere mod til at protestere mod kirkens og kleresiets monopol på sandheden og tolkningerne.

På samme måde hjælper vi ikke muslimer herhjemme eller andre steder i dag ud af deres dogmatiske og snærende lænker ved at deltage med apologetiske ord om skrabelodsmuslimer, den mutazilitiske lære eller Kai Sørlander. Vi hjælper dem langt bedre ved at assistere dem med at angribe islams autoriteter direkte.