Mennesket eller vores sjæle søger både denne energi og højere bevidsthed og søger at vokse, udvikles, lære, erfare og elske de andre elementer i denne åndelige helhed. Vi higer mod at blive mere hele, bevidste, kærlige og guddommelige.

Vi kan udvikle os spirituelt ved at guides af åndelige, overnaturlige væsner, som der er ikke så få af (Jesus, Buddha, engle, UFO-folk, diverse ånder osv.). Vi kan også udvikle os ved at komme i kontakt med vores indre guddommelige kerne, vores Selv og ved at deltage i et forløb af reinkarnationer (en trappestige), hvor hver reinkarnation gør sjælen mere bevidst, kærlig, åndelig og guddommelig.

De menneskelige handlinger, og det vi får ud af dem, er styret af et retfærdigt årsags-virkningsforhold kaldet karma. Kærlige handlinger, der bringer harmoni, giver gevinst og vækst, mens hadefulde handlinger, der splitter, skaber stilstand og forstening.

New Agere tror ofte på, at psyken har skjulte evner til at påvirke ting. Vi kan udvikles og få fremgang ved at blive kloge på og gøre brug af "alternative videnskaber" som healing og alternativ medicin, sund føde (især vegetarisk), astrologi, numerologi og feng shui, i det hele taget af "parapsykologi". Desuden også af meditation, tai chi, yoga, rituel magi, kabbala, krystaller som amuletter, UFO-beretninger, korncirkler, Bermuda-trekanten og andre ting, som de traditionelle religioner og videnskaben ofte afviser som overtro.

Ofte mener New Agere, at de er kristne: Dog mere udviklede og åndelige kristne end de traditionelle kristne, der forstås som stivnede dogmatikere, der tænker i modsætninger i stedet for i harmoni og helhed.

Eftersom New Age tilsyneladende er ved at være den mest udbredte religiøsitet i Danmark, og eftersom flertallet i Danmark stadig er med i Folkekirken, så ser New Agere altså ikke nogen konflikt mellem New Age og kristendom.

Derfor er der et spændende forhold mellem en folkekirke, der mener at repræsentere folket eller flertallet og så New Age, som måske er den egentlige folkelige religiøsitet i Danmark.

Man kan følge en dialog om forholdet mellem New Age og kristendommen mellem en af hovedtænkerne i dansk New Age eller rettere teosofi: Asger Lorentsen og så en mere traditionel kristen Jens Linderoth, Dialogcentrets chef:
Linderoths første indlæg her
Lorentsens replik
Linderoths replik
Lorentsens modreplik
Linderoths svar

Men man skal bestemt ikke tro på alle disse ting, som jeg remsede op, for at være New Ager. Man kan i sit livssyn være inspireret af noget af det og afvise noget andet. New Agere har sjældent et mødested, hvor de sammen deltager i fælles ritualer. Måske mødes man på alternative eller holistiske messer og basarer for at købe krystaller, blive spået i hånden osv. "Basar-elementet" er karakteristisk for strømningen. Man køber nogle af de åndelige varer og lader andre ligge. For New Age-ideologien er ikke en ydre doktrin og kirke men en individuel fornemmelse og intuition.

Man kan altså sige, at hvor mange religioner og deres troende holdes sammen af særlige myter, doktriner, ritualer og institutioner, så er disse træk ikke så tydelige hos New Age-strømningen. Derfor kan man diskutere, om New Age er en samlet religion. Men hvad er en religion da?

En af de tidligste religionsvidenskabsmænd, E.B. Tylor, beskrev simpelthen religion som "troen på overnaturlige væsner" (Primitive Culture, 1871). Her falder New Age-troen jo ind under religion.

En anden af religionsforskningens grand old men, J.G. Frazer, forstod religion som "En forsoning med eller formildelse af magter, der står over mennesket, som man tror styrer eller kontrollerer naturens gang og det menneskelige livs forløb." (The Golden Bough, 1890)

Her er det måske sværere at forstå New Age som religion? Åndsmagterne i New Age er som regel venlige tjenere for menneskets udvikling, en art guides, og ikke forfærdende, vulkaniske, "numinøse" magter, som man gudfrygtigt vil tæmme eller formilde eller, som man skylder taknemmelig lovsang og tilbedelse.

Clifford Geertz har en lidt tanketung definition, der antyder, at religion blot er kulturelle konstruktioner og koder, der får folk til at tro på, at de er virkelige:

"Religion er (1) et system af symboler, der fungerer ved (2) at etablere magtfulde, overbevisende og langvarige stemninger og motivationer i mennesker ved (3) at formulere forestillinger om en almen form for eksistens og ved (4) at iklæde disse forestillinger med en sådan aura af at at være faktuelle, så (5) stemningerne og forestillingerne synes enestående realistiske." (Religion as a Cultural System)

Her er New Age at forstå som en religion. Men med Geertz' definition bliver næsten alt en art religion, måske også den tro som tilhængere og dyrkere af AGF har på at AGF spiller god fodbold og engang bliver danmarksmestre?

Mest fristende er måske Ninian Smarts beskrivelse af de nødvendige 6 dimensioner af en religion:

Den rituelle dimension - kult, bønner, hymner, ofringer osv. En ydre adfærd og indre hensigt om at komme i kontakt med, eller deltage i, den usynlige verden.

Den mytiske dimension- fortællinger om Gud eller guderne, som både kan være "historiske myter" (forankret i historien, i vores tid og rum) og ahistoriske myter (hinsides vores tid og rum i et særligt mytisk, transcendent rum).

Den doktrinære dimension - dvs. læresætninger, der vil give system, klarhed og intellektuel kraft i det, der er "åbenbaret" i religionens mytiske og symbolske sprog om den religiøse tro og dens ritual.

Den etiske dimension, dvs. læren om, hvordan vi mennesker skal behandle hinanden godt.

Den sociale dimension, dvs. den måde religionen danner institutioner på i samfundet.

Den oplevelsesmæssige dimension, dvs. et håb om - eller en virkeliggørelse af - at få erfaringer fra den usynlige virkelighed.

(The Religious Experience of Mankind, s. 6-12, 1969, trykt igen i The Religious Experience, 1996, s. 3-8)

Bruger man Ninian Smarts definition af en religion, så er New Age altså en ufuldstændig religion, fordi fælles forpligtende myter, ritualer, doktriner og institutioner mangler eller er vage. Man har slagords-agtigt formuleret det sådan "believing without belonging", at tro uden at høre til. Mens man om den typiske folkekirkekristendom omvendt har sagt "belonging without believing".

Derfor er det nok mere præcist at kalde New Age for en religiøsitet - Eller en religiøs strømning.

Venligst

Tom Frederiksen
Dialogcentret