Lykkelige er de kristne!

Spørgsmål:

Jeg er fyldt med en masse varme følelser for folkekirken, men mener altid at have manglet noget. Kirken udstikker en masse leveregler og idealbilleder af menneskelivet, men hvorfor bliver begrebet "menneskets lykke" så i så ringe grad behandlet i Bibelen - eller er det blot mig, der overser noget? Har du nogle gode indslag i forhold til emnet?

Kia

Svar:

Kære Kia

I Det Gamle Testamente udspringer et lykkeligt liv af at stole på Gud (Sl.34) og leve i overensstemmelse med hans bud (Sl.1). Ligesom lykke også grunder i Guds tilgivelse (Sl.32).

Et lykkeligt liv er endvidere forbundet med talrigt afkom, rige afgrøder og mange husdyr (Se f.eks Guds forjættelser til Abraham og Rebekka 1 Mos 12,2; 15,5; 26,40).

Et lykkeligt liv er også tryghed i form af fravær af sygdom, ensomhed og fjender.

Undertiden er der i Det Gamle Testamente en tendens til at lade lykke være det gode og retfærdige menneske til del, idet der dog også er beretninger, der vidner om det modsatte. Således er det f.eks tydeligvis Jakob, der er Guds udvalgte og indehaver af Guds velsignelse, selvom han i grunden er en svindler, der narrer førstefødselsretten fra sin broder Esau (se 1 Mos 27).

I det Nye Testamente er de lykkelige (salige) dem, der ser ud til at være de ulykkelige (se Bjergprædiken).

Lykkelig er også den, der har set, at Jesus er Kristus, den der hører Guds ord, og bevarer det og derved har del i opstandelsen.

I bibelsk forstand er menneskets lykke dog først og fremmest at leve i fællesskab med andre mennesker. Det er sådan, man skal forstå det, når Gud i 1 Mosebog siger "det er ikke godt for mennesket at være alene", hvorefter han skaber Adam en mage.

Derfor er mennesket heller aldrig hovedeperson i sit eget liv, og "menneskets lykke" er altid først og fremmest det andet menneskes lykke.

Biskoppen i Roskilde, Jan Lindhardt har et sted udtrykt det således, at man kristeligt set altid kun er biperson i sit eget liv.

Håber dette må være dig til inspiration.

Med venlig hilsen

Nana Hauge
Cand. theol.