URKIRKEN: En bevægelse uden skel mellem præst og menighed er et af de kendetegn, Morten Munch bemærker i en artikel om de første kristne menigheder
Spørgsmål:Hvordan bliver den tidligste kristendom fremstillet i det ny testamente - især i Apostlenes Gerninger?
Mulle
Svar:Kære Mulle
Det er et meget bredt spørgsmål men lad mig antyde nogle hovedlinier, som kunne indgå i en besvarelse.
1. Den første kristne menighed kan vanskeligt forklares uden dens tro på
Jesu opstandelse. Forkyndelsen af opstandelsen er - sammen med kaldet til omvendelse til Kristus, syndernes forladelse i ham og Helligåndens gave - det centrale i den første kristendoms budskab.
2. Menigheden kan beskrives som både
eskatologisk, messiansk og karismatisk, dvs. dens historietolkning og selvbillede baserer sig på troen på, at det messianske fremtidsrige allerede nu er begyndt at bryde ind i verden, tegnet herpå er især Åndens gave, som menigheden erfarer personligt og i fællesskabet.
Menigheden tror på Jesus som messias, der bringer Guds rige, og ser sig selv som et messiansk folk – det folk som er en del af Guds nyskabende virke i historien.
3.
Ledelsesmæssigt står apostlene, især Peter, Johannes samt Jesu bror Jakob i spidsen for den tidlige kristendom hurtigt suppleret af Paulus, som spiller en væsentlig rolle i spørgsmålet om de hedningekristnes plads i kirken.
Samtidig er den kristne bevægelse beskrevet som en bevægelse uden egentlige skel mellem præst og menighed – hele menigheden er karismatisk udrustet og bidrager til kirkens liv og vækst.