Moses, Muhammed og Jesus - Hvem ligner hvem

Det er omdiskuteret, hvordan vi skal forstå Moses' profetier

Svaret giver udtryk for panelistens holdning

Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.

flexblock

Læs også

flexblock

Tema

Spørg om kristendom

Bibelen

flexblock

Seneste billedserier

Religiøse protester aflyser Lady Gaga-koncert i Indonesien

Billedserie: Buddhas fødselsdag fejret med lys, vand og farver

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Ricardt Riis | 2. marts 2006

DEBAT: Lignede Jesus Moses mere end Muhammed gjorde? Et indlæg i debatten om Muhammeds rolle i Biblen

Spørgsmål:

Hej Ricardt Riis!

Jeg er enig i påstanden om, at Muhammed ikke optræder i Bibelen, jeg sender dig derfor et par kommentere til debatten.

Lige et par ting mere i forhold til 5 Mosebog 18:15-18, nemlig lighedspunkter i forholdet Moses og Jesus.

Både Moses og Jesus overlevede et massedrab på drengebørn som herskeren på deres tid havde beordret. 2 Mosebog 1:22, 2:1-0; Mattæus 2:13-18.

Annonce

Moses blev kaldt fra Ægypten sammen med Jehovas ,,førstefødte" Israels nation. Jesus blev kaldt fra Ægypten som Guds førstefødte søn. 2 Mosebog 4:22,23; Hoseas 11:1; Mattæus 2:15, 19-21.

Både Moses og Jesus fastede i ørkenen i 40 dage. 2 Mosebog 34:28; Matt. 4:1,2.

Moses og Jesus var usædvanlig sagtmodige og ydmyge. 4 Mosebog 12:3; Mattæus 11:28-30. Både Moses og Jesus udførte mirakler. 2 Mosebog 14:21-31; Salme 78:12-54 Mattæus 11:5; Markus 5:38-43; Lukas 7:11-15, 18-23.

Og se på følgende uddrag fra en artikel, udgivet af Jehovas Vidner:

"Hen imod slutningen af sit liv udtalte Moses disse betydningsfulde ord: ,,En profet som mig vil Jehova din Gud oprejse for dig af din midte, af dine brødre - ham skal i høre på."(5Mosebog 18:15) Apostelen Peter anvendte senere disse ord direkte på Jesus. - Apostelgerninger 3:20-26.

De fleste jødiske bibelkommentatorer mener afgjort ikke at man kan sammenligne Moses med Jesus. De hævder at ordene i Femte Mosebog 18:15 gælder enhver sand profet efter Moses. Men ifølge Tanakh - The Holy Scriptures, udgivet af Jewish Publication Society, står der i Femte Mosebog 34:10: ,,Der fremstod aldrig mere i Israel en profet som Moses - Hvem HERREN omgikkes ansigt til ansigt."

Ja, efter Moses fremstod der mange trofaste profeter, som for eksempel Esajas og Jeremias. Men ingen fik det særlige forhold til Gud som Moses havde haft - han havde talt med Gud ,,ansigt til ansigt". Moses´ løfte om at der ville komme en profet "som ham" må derfor sigte til een bestemt person - Messias!"

Venlig hilsen
Ivan Paw Strøm,

Svar:

Kære Ivan Paw Strøm!

Ja, hvordan vi skal se på 5 Mos 18,18: Er det en profeti om Muhammed, eller hvad er det?

Lad mig først sige i al almindelighed om de gammeltestamentlige profetier: Jeg er en varm tilhænger af den historisk-kritiske metode. Det vil sige: Jeg mener, at vi i første omgang skal betragte de bibelske skrifter som almindelige historiske skrifter. Så kan vi se, hvor langt vi kommer på den måde. Og det er faktisk ganske langt.

Det betyder, at jeg ikke i første omgang vil spørge, angående 5 Mos 18,18 ("Jeg [Gud] vil af deres egen midte lade en profet som dig [Moses] fremstå for dem"), hvem vel denne profet kan være, men i stedet spørge, hvad vel Moses eller forfatteren til 5 Mosebog kan have ment med disse ord.

Og det betyder også, at jeg angående de forskellige såkaldt messianske profetier i det gamle testamente vil mene, at det ikke er det, der binder de to testamenter sammen. Det interessante for mig at se er derimod, om den livsforståelse, der lyser ud af Jesu forkyndelse, kan genfindes i det gamle testamente.

Jesus gør op med dele af det gamle testamente. Tydeligst kommer det frem i Matt 5,38f: "I har hørt, at der er sagt: ››Øje for øje og tand for tand.‹‹ Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til".

Tydeligt er det også i Luk 4,18, hvor Jesus læser op fra Es 61,1-2, der slutter med disse ord: "for at udråbe et nådeår fra Herren og en hævndag fra vor Gud", men standser sin oplæsning før dette med hævnen. Og så er det jo klart, at dette med hævnen fra vor Gud, som er en del af det gammeltestamentlige budskab, det er noget, Jesus bortcensurerer.

Det har vi jo for øvrigt også svært ved at forlige os med i det gamle testamente. Når det i Sl 137,9 hedder om Babylon: "Lykkelig den, der griber dine spædbørn og knuser dem mod klippen!" så kan vi ikke synge med. Jesus har lært os en anden holdning til Gud og til vor næste.

Men der er jo også dele af det gamle testamente, som forud griber Jesu forkyndelse.

Når profeten Jeremias længes frem mod den nye pagts tid og beskriver den således: "sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte", så kan vi se det som noget, der er opfyldt med Jesus fra Nazareth.

Derimod kan det umulig være noget, der opfyldes med Muhammed: for den lov, han forkynder, tænkes ikke at skulle skrives på hjerterne, den skal overholdes bogstaveligt, eller i den er det bogstaven og ikke ånden, der er det væsentlige.

Der er, kan vi sige, i det gamle testamente ansatser til den rabbinske forståelse, der vil udpensle loven til overholdelige regler, som det udvalgte folk, jøderne, skal rette sig efter, og der er ansatser til Jesu forståelse, som vil arbejde med samvittigheden og have menneskene til selv at forstå det, der ligger bag lovens krav. Og det er for mig at se mere væsentligt end at underbygge eller nedbryde de såkaldt messianske forjættelser.

Men du har da ret i, at det ny testamentes forfattere arbejdede med den forståelse af det gamle testamente, at der var tale om forjættelser, som mere eller mindre bogstaveligt var gået i opfyldelse igennem Jesus fra Nazareth. Det kunne lade sig gøre den gang, for på den tid havde en sådan argumentation gennemslagskraft. Men det har den vel ikke i dag.

Så til den muslimske påstand: At den forjættelse, der gives i 5 Mos 18,18 om en profet som Moses, der skal komme, handler om Muhammed.

Først vil jeg sige, at muslimerne vistnok må se at blive enige med sig selv om, hvad de vil. Til tider mener de, at vi kristne har manipuleret med de bibelske skrifter. Den tanke blev, som jeg påviste i mit tidligere indlæg, antydet af Aminah Tønnsen, da hun skrev: "Profeten Muhammed herliggjorde Jesus og forkyndte Jesus' ord og rensede dem for de misforståelser om Jesus, der havde sneget sig ind i folks bevidsthed i tidens løb".

Og det er da i orden at mene sådan. Blot skylder man os altså at komme med en nærmere påvisning af, hvilke steder i bibelen det er, vi har ændret.

Men det mærkelige er, at når der så er nogle steder i bibelen, der med lidt fingerfærdighed kan bringes til at være en profeti om Muhammed, så kan bibelen pludselig godt bruges. Så har de kristne ikke manipuleret med den. Så er bibelen et sandhedsvidne, som kan være med til at støtte muslimernes påstande om Muhammed.

Det forekommer mig altså, at muslimerne må vælge: Enten har vi ændret på vor helligskrift, og så kan den naturligvis ikke bruges til at underbygge Muhammeds sendelse med. Eller også er bibelen i dens nuværende form nedskrevet med en vis autoritet fra Gud selv, og så kan man fra muslimsk side prøve at lade nogle ord være en profeti om Muhammed.

Til stedet selv! 5 Mos 18,18 lyder: "Jeg vil af deres egen midte lade en profet som dig fremstå for dem".

Det er nu for det første vanskeligt at få Muhammed til at være et menneske "af deres egen midte". Disse ord må betyde, at den profet, der er tale om, vil være af jødisk afstamning. Det var Jesus, men Muhammed var det jo ikke.

Og så kan man for det andet godt gå ind i en konkurrence om, hvor man finder de fleste lighedspunkter: mellem Moses og Muhammed eller mellem Moses og Jesus. Der står jo, at det skal være en profet "som dig". Tønnsen sætter en række lighedspunkter op mellem Moses og Muhammed, du gør det mellem Moses og Jesus. Men mig forekommer det, at en sådan "konkurrence" ikke fører til nogen afklaring.

Derimod er den rabbinske iagttagelse med henvisning til 5 Mos 34,10: ,,Der fremstod aldrig mere i Israel en profet som Moses - Hvem HERREN omgikkes ansigt til ansigt", at Moses i modsætning til andre profeter har talt til Gud som en mand til sin næste, interessant.

Dels fordi Muhammed ikke omgikkes Allah ansigt til ansigt, men hele tiden fik sine "åbenbaringer" igennem englen Gabriel. Og dels fordi Jesus om sig selv siger: "Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen", (Joh 6,46) og derved tillægger sig samme status som Moses havde.

Men det skal da indrømmes, at den påstand, at Jesus er Guds søn, jo er en trossætning og ikke kan have overbevisningskraft dèr, hvor man ikke deler denne trossætning. Og det er min fornemmelse, at det gør muslimer ikke.

Endelig: Disse skrækkelige historisk-kritiske mennesker vil jo så komme og sige, at der ikke er tale om en ægte profeti. Der er højst tale om, at Jesus ud fra 5 Mos 18,18 og 5 Mos 34,10 måske har opfattet sig selv som den profet, der skulle komme. Men det er også rigeligt for mig. Det væsentligste er at få Jesu budskab skrevet i sit hjerte.

Venlig hilsen

Ricardt Riis.
Tidligere sognepræst

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Del Hold mig opdateret

flexblock