Aminah Tønnsen |
28. februar 2006
SATIRE: Religiøs satire findes overalt, men der er enkelte hændelser og personer, som man ikke skal gøre nar af - profeten Muhammad f.eks. eller holocaust. Aminah Tønnsen skriver
SpørgsmålTil Aminah Tønnsen
Tak for dit svar
"Tegningerne var dråben". Det er rart at få forklaret hvordan den religiøse side af sagen rent faktisk er skruet sammen.
Jeg kan oprigtigt godt forstå vreden over at Muhammed er tegnet med en bombe i turbanen - og nej, alle muslimer og ej heller Muhammed er terrorister. Jeg forstår også godt, at stemningen i Danmark er og længe har været fremmedfjensk, og det er bestemt noget, som jeg har skammet mig over mange gange.
Samtidig har jeg et problem, hvis religiøs satire ikke kan accepteres, satire i forbindelse med kristne symboler er set før (og jeg synes virkelig, at Monty Pythons "Life of Bryan" er ustyrlig morsom). For mig er det vigtigt, at man kan kritisere religionen (alle religioner) for kan man ikke det, så indfører man en altdominerende overmagt, som nogle rettroende kan tage patent på. Og det skræmmer mig!
I Europa har kristendommen haft sådan en magt for nogle århundreder siden, og det medførte heksebrændninger og korstoge. Jeg er selv religiøs, men for mig er tvivlen og ydmygheden vigtig, for igennem den kan jeg komme i dialog med og respektere andres religion (jeg er ikke kristen).
Jeg kan mærke, at min egen angst og usikkerhed vokser i disse dage. For jeg hører, at der er muslimer, som er rejst ned til arabiske lande med tegninger, som ikke engang alle er offentligt udgivet i Danmark, og jeg tænker: Hvad var formålet? Vidste de ikke, hvor galt det kunne gå?
Og Abu Laban (eller den måde han fremstilles i medierne) skræmmer mig. Det samme sker, når jeg hører imamer fra andre lande udtale, at de ønsker, at Danmark skal lave om på deres love og henrette tegnerne.
Ingen andre end dem, som bor i Danmark, skal bestemme landets love!
Den angst, som jeg føler, og den vrede og sårethed, som jeg ser muslimer udtrykke, gør mig bange, for det er så vigtigt, at vi ikke forskanser os i vores egne grupper og udråber den anden gruppe som værende "skurken/den onde/fjenden."
Og da jeg tror, at angst ofte udspringer af uvidenhed, ønsker jeg at blive klogere på islam og muslimers tænkning og er glad for at få et svar fra dig. Det er vigtigt, at vi kommunikerer med hinanden og derigennem lærer hinanden bedre at kende.
Jeg kan mærke et umådeligt stort behov for at høre muslimer fortælle, hvad de tænker og hvorfor, jeg har brug for at finde ud af, at muslimer er forskellige, og at nogle er fundamentalister, men mange er ikke. Det er så vigtigt, for at jeg som "ikke-muslim" kan lære at forstå jer, for mit personlige kendskab til muslimer og islam er ikke-eksisterende, så jeg har kun mediernes historie (og det er jeg ikke alene om).
Derfor vil jeg opfordre alle muslimer - også de moderate - til at være aktive i den offentlige debat. Og skulle denne kriser føre til, at muslimerne bliver mere synlige i debatten, så er meget vundet. Samtidig har jeg også lyst til at sige, at ikke alle gammeldanskere tænker som Pia Kjærsgaard - jeg gør ikke.
Venlig hilsen
Dorthe Rasmussen
Svar:
Kære Dorthe
Jeg tror, at vi skal koncentrere os om, hvad der sker her i vort eget land. Det er sørgeligt - men samtidig ganske forudsigeligt - at Jyllands-Postens udsagn om, at man som borger i et demokratisk samfund "må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse" af sin tro er blevet brugt i det storpolitiske spil.
Muslimer herhjemme har efter min opfattelse reageret meget afdæmpet og civiliseret; men jeg kunne da godt have været foruden en vis delegations rejse til muslimske lande, og specielt deres famøse "mappe". De må formodes at have indsigt i forholdene i de lande, de har besøgt og har kunnet forudse den reaktionen, deres besøg ville afføde. De burde have vidst, at det ikke var muligt at holde det ene sæt tegninger adskilt fra det andet, når mappen først var udleveret.
Religiøs satire findes overalt. Der bliver jævnligt gjort grin med religiøse lederskikkelser; men der er enkelte hændelser eller personer, som man ikke skal gøre nar af. Profeten Muhammad f.eks. eller holocaust, ligesom jeg også synes, at forargelsen over Jens Jørgen Thorsens berygtede maleri fra 70'erne var berettiget.
Kongehuset er også ofte i skudlinjen; men jeg kan huske en episode, hvor man forargedes over en komiker, der gjorde nar af Dronning Ingrids pukkel. Han overskred grænsen for det anstændige.
For dem, der ikke har villet se det i øjnene før, så har de seneste uger for alvor vist, at muslimer er lige så forskellige som alle mulige andre befolkningsgrupper. Medierne har faktisk i mange år givet rimelig plads til de såkaldt moderate muslimer; men det er jo i sidste ende journalisterne og redaktørerne, der bestemmer, hvem de vil lade komme til orde.
Dialog og samtale sælger ikke nær så mange aviser, som konflikt og kriminalitet.
Der sker faktisk rigtig meget rundt omkring i det danske land, som aldrig kommer i medierne. Der afholdes utallige foredrag og debatter i menigheder og foreninger, på højskoler, efterskoler, gymnasieskoler, lærerseminarier, folkeskoler osv. netop med det formål at udbrede viden om og forståelse for hinandens tro og livsforståelse. Bibliotekerne bugner med bøger om de store religioner. Alle, der virkelig vil, har mulighed for at få viden om andre religioner uden om formiddagspressen.
Du skriver meget om, hvor bange du er for fremtiden; men skriver samtidig, at du er religiøs. Det undrer mig, for tro er jo netop en hjælp til at klare kriser og modgang på en fornuftig måde. Det lyder måske voldsomt provokerende; men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du måske skulle søge et andet religiøst fællesskab, hvis det nuværende ikke kan give dig den nødvendige fred i sjælen og tro på fremtiden.
Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Muslimsk forfatter og foredragsholder
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk