Vi skal koncentrere os om dette liv

Det er ganske klart, at der i den ældste jødedom ikke findes nogen tro på kødets opstandelse, og at denne opfattelse ændres blandt andet ved Maimonides' samling af de tretten trosartikler, hvor Maimonides dog gør sig til talsmand for, at opstandelse snarere er en forbigående afbrydelse af sjælens hvile hos Gud.

Den rabbinske jødedom har stort set givet fuldstændigt afkald på at udsige noget som helst konkret om den eventuelt fortsatte tilværelse. Jeg tror, at årsagen blandt andet ligger i, at jødedom anser livet her på jorden som det, vi skal koncentrere os om.

Der findes sekter indenfor jødedommen som kabbalismen og chassidismen, som har været meget beskrivende i, hvorledes livet er efter døden og oven i købet fortæller, hvordan der både spises og drikkes i den verden.

Med disse ord har jeg forsøgt at forklare dig, at der findes mange opfattelser af, hvad der måtte være bagefter. Der er dog et begreb som man stort set er enig om.

Evig fortabelse findes ikke i jødedommen. Jøder tror på, at alle mennesker, der har levet en ordentlig tilværelse her på jorden, har del i den kommende verden, hvad den så end er!

Lad mig genfortælle beretningen fra den chassidiske litteratur om rabbineren, der ligger på sit dødsleje, hvor han har samlet alle sine slægtninge til afsked. Han fortæller om sit liv, hvor tungt det har været, men at han altid har troet på, at Gud ville give ham løn i den kommende verden for alle de ofre og sagn, han har bragt.

Og så siger han:

"Hvis det nu viser sig, når jeg er død, at der slet ikke er nogen anden verden, ingen løn og ingen evighed, og at jeg altså har været holdt for nar af tro og forventning – så vil jeg le så højt, at selv I må kunne høre det."

Mange hilsener

Bent Lexner
Jødisk overrabbiner