Jødedommens har bevaret det første bud

Men man kan selvfølgelig undlade at omgås folk, hvis væremåde man ikke bryder sig om, men det er faktisk ikke muligt at gøre nogen til ikke-jøde, med mindre de af egen fri vilje konverterer til noget andet. Det er ligesom, at man kun kan gøre en dansker til ikke-dansker, ved at vedkommende søger om statsborgerskab et andet sted.

Har jødedommen nogen egentlig betydning for kønsrollerne og familiemønsteret i hjemmet?

Ud over de fælles regler mht. at spise kosher og holde sabbatten er det generelt sådan, at mandens religiøse forpligtelser er knyttet til nogle bønner som ligger på bestemte tider af døgnet. Disse bønner kræver tilstedeværelsen af minimum 10 mænd og foregår derfor oftest i synagogen.

Da det typisk er kvinderne, der har taget sig af børnene (og børn kan være temmelig uberegnelige), er kvinderne fritaget for de bønner, som skal udføres på bestemte tidspunkter. Til gengæld er det så kvindens ansvar, at hjemmet / madlavningen er kosher.

Det er også kvindens opgave at indlede sabbatten med at tænde de to sabbatslys. Man kan derfor generelt sige, at i jødedommen er rettighederne for mænd og kvinder de samme, men pligterne er forskellige - I dag er det dog kun i den ortodokse jødedom, at dette fastholdes strengt. I f.eks. reformjødedommen er der ingen forskel på mænds og kvinders religiøse opgaver.

Mht. ikke-religiøs ligestilling dvs. i forbindelse med uddannelse, erhverv, karriere, fritidsinteresser, sport osv. er der ingen forskel på kvinder og mænd heller ikke i ortodokse familier.

Er der i jødedommen nogen form for kvindelig undertrykkelse?

Der synes at være religiøse fundamentalister inden for alle religioner, og jødedommen er desværre ingen undtagelse. Om kvinderne føler sig undertrykt? Aner det ikke! Nogle gør formentlig. Men det er undtagelsen.

Generelt må man sige, at jødedommen har været flittig til at uddanne sine døtre, og kvinderne har, qua deres ansvar for at hjemmet er kosher en stor indflydelse på hele familiens liv.

Hvilken form for livsstil vil medføre en udelukkelse af det religiøse samfund?

Fænomenet eksisterer ikke. Med mindre man konverterer til en anden religion.

Kan jødedommens religiøse livsstil komme i strid med de krav, som det danske samfund stiller? Fx i forhold til skolen?

Det har altid været et af jødedommens grundprincipper, at man overholder lovene i det land, hvor man bor eller opholder sig. Men givet at de kristne samfund jo har hentet sine grundprincipper fra jødedommen, så er det sjældent, at der opstår konflikt.

De to eneste spørgsmål, som dukker op med jævne mellemrum, er omskæring af drengebørn og den religiøse, kosher slagtning, hvor dyret ikke bedøves, inden halsen skæres over. Men begge dele er lovligt i Danmark (under visse, absolut rimelige betingelser), så det er ikke noget problem.

Den gang man gik i skole om lørdagen, var det selvfølgelig et problem med sabbatten, men selv det blev løst: Enten ved at børnene gik på en jødisk skole eller ved, at de jødiske børn blev fritaget for undervisningen om lørdagen.

Er der nogle officielle festdage i jødedommen, som kan forhindrer tilhængerne i at gå på arbejde, i skole osv.? Hvor meget går man op i de religiøse festdage?

Vores højtider ligger jo absolut ikke synkront i forhold til det øvrige samfund! Så ja, der er en del festdage etc., som forhindrer arbejde og skolegang. Nogle tager så en feriedag for at kunne komme i synagogen, andre tager på arbejde eller i skole alligevel.

Hvor mange, der holder helligdagene og hvor mange, der pjækker fra dem? Et vildt gæt - og jeg får muligvis rabbineren eller andre på nakken - 10% holder de religiøse helligdage, resten gør ikke noget ud af dem eller sørger måske for at samle familien til en hyggelig aften uden større religiøst indhold. Hvor mange kristne danskere ville du gætte på holder påske?

Med venlig hilsen

Lene Andersen
Forfatter og foredragsholder