Aminah Tønnsen |
9. februar 2006
DEBAT: Ved at fremstille Profeten Muhammad med en bombe i turbanen overskred Jyllands-Posten grænsen mellem kærligt ment satire og ondskabsfuld forhånelse, mener Aminah Tønnsen
Spørgsmål:Jeg har forstået, at der er et billedforbud mod at tegne Allah og åbenbart også Muhammed. Men jeg forstår ikke, hvorfor det opleves så provokerende for muslimer, når ikke-muslimer overtræder forbudet.
Synder en person i kristen forstand, så er det en sag mellem synderen og Gud. Den kristne ville ikke føle sig krænket i den grad, som muslimerne gør det. Når der bliver gjort grin med Jesus eller paven, kan man som kristen tage afstand til det og måske føle sig såret over, at andre ikke deler ens respekt for religionen, men føle det krænkende i sådan en grad, nej.
Handler denne vrede mere om, at tegningerne var dråben, som fik bægeret til at flyde over, fordi der i de sidste 10 år har været mange konflikter mellem den arabiske og den vestlige verden?
Dorthe Rasmussen
Rosenlundsgade
9000 Aalborg
(Spørgsmålet er forkortet af redaktionen)
Svar:Nu er muslimer jo mennnesker på godt og ondt, og nogle mennesker reagerer voldsommere end andre på livets modgang og fortrædeligheder.
De voldsomme reaktioner rundt omkring i de muslimske lande har efter min opfattelse intet med Jyllands-Postens tegninger at gøre, men er snarere en reaktion på almen utilfredshed med lokale sociale og politiske forhold.
I Koranen er der forbud imod at afbilde Gud og at "bespotte Guds tegn" - herunder Profeten Muhammad. I hadith-litteraturen omfatter billedforbudet også alle profeter og Profetens familie - ja, faktisk alt levende så som mennesker og dyr.
Det er på grund af billedforbudet, at en så righoldig tradition for kalligrafi og florale og geometriske mønstre, som vi kender fra moskéer, bøger og brugskunst, har udviklet sig i tidernes løb.
Ikke alle muslimer tager billedforbudet lige bogstaveligt; men de afbildninger, der findes af Profeten Muhammad i gamle håndskrifter, og som selv i vore dage forhandles i eksempelvis Iran, er alle meget respektfulde. Mange steder er Profeternes ansigt dækket af et slør, eller der er simpelthen en bar plet i stedet for ansigtet.
Ved at fremstille Profeten Muhammad med en bombe i turbanen overskred Jyllands-Posten grænsen mellem kærligt ment satire og ondskabsfuld forhånelse. Muslimer ser ikke Profeten Muhammad som terrorist - og alle muslimer er ikke terrorister!
Hver eneste dag i de seneste 15-20 år er islam og muslimske traditioner i de danske medier blevet kritiseret, problematiseret og erklæret for uforenelige med "danske værdier." Jyllands-Postens tegninger var dråben, der fik bægeret til at flyde over.
Det er da rigtigt, at man i Danmark ofte bruger satire - også i forbindelse med kristne symboler. Spørgsmålet er, om vi virkelig ønsker et samfund, hvor intet er helligt - et samfund, hvor vi med fuldt overlæg krænker hinandens følelser? Det er måske tilladt ifølge loven, men ikke særlig gavnligt for harmonisk sameksistens og samvirke.
Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Muslimsk forfatter og foredragsholder
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk