Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Moderen bestemmer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Moderen bestemmer

udtrykket "modersmål" viser, at barnets første møde med verden går gennem moderen.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

JØDEDOM: Lene Andersen giver en historisk forklaring på, hvorfor det er moderens religion, der følger barnet

Spørgsmål:

Hej Lene

Hvorfor kan man ikke acceptere børn af jødiske fædre som jøder?

Benedicte

Svar:

Kære Benedicte

Der er faktisk en - synes jeg - ret god forklaring på, at man har valgt at lade barnets mor være afgørende for, hvorvidt man er jøde eller ej.

Annonce
Frem til den moderne ligestilling mellem kønnene fra midten af det 20. århundrede, var det hovedsagligt mødrene, der stod for børneopdragelsen. Det vil sige, det var mødrene, der bad morgen- og aftenbøn med børnene, lærte børnene at spise selv og i det hele taget sørgede for, at børnene lærte "husreglerne".

Da jødedommen i høj grad handler om at leve efter en række regler og f.eks. kun spise bestemte ting, så var det naturligt, at den forælder, som havde den største indflydelse på barnets første lærdom, også var den, som tilknytningsforholdet til jødedommen afhang af.

Grunden til at vi har et ord som "modersmålet", er jo netop, at moderen typisk er barnets første møde med sproget, fordi det er hende, der ammer barnet og pusler mest om det, mens det er helt lille. Til trods for sutteflaskens opfindelse, er der stadig for de flestes vedkommende et tættere forhold mellem mor og barn end mellem far og barn de første år. Det synes jeg faktisk er meget godt set af de mandlige rabbinere, som valgte at lade barnets jødedom afhænge af moderen.

Den mere sædvanlige forklaring er (selvfølgelig!), at man altid kan være sikker på, hvem moderen er. Det kan være vanskeligere at være helt sikker på, hvem der er faderen. Den forklaring har formentlig en betydning, men da f.eks. tilhørsforholdet til "Israels 12 stammer" nedarvedes fra faderen, og man i den forbindelse ikke havde nogen problemer med at lade slægtskabet til faderen spille en rolle, så vil jeg ikke tillægge den forklaring større betydning.

Beslutningen om at jødedommen er "matri-lineær", som det kaldes, stammer mig bekendt fra 15- eller 1600-tallet, så det er faktisk en ret "ny" beslutning. I den forbindelse skal man muligvis også huske på, at jøder gennem de sidste 2000 år ofte har været et folk på flugt, og så har det måske været en meget både pragmatisk og omsorgsfuld beslutning, at man har ladet moderens religion afgøre barnets, hvis familien blev brudt op.

Jeg ved ikke, om jødernes forfølgere fra tid til anden har skånet "kvinder og børn", men det kunne være en supplerende forklaring; hvis faderen var jøde og moderen ikke var det, så var børnene dermed fritaget for deres forpligtelse til at føre jødedommen videre, når de nu var alene tilbage med deres mor, og hun ikke var jøde.

Og omvendt: hvis faderen ikke var jøde og døde (hvad folk jo altså gjorde i en ret ung alder indtil for ganske nyligt, Europa var også hærget af både krige og pest gennem århundreder) så ville den efterladte jødiske mor under alle omstændigheder stå for opdragelsen, som så var jødisk.

I den forbindelse er det værd at huske på, at set fra et religiøst synspunkt er jødedommen en forpligtelse, ikke et spørgsmål om personlig identitet. Det er det blevet i det moderne, oplyste samfund, hvor vi selv kan vælge, hvilken religion eller livsstil vi vil have, og hvor vi lever flere kulturer side om side i fredelig sameksistens, men det er et meget, meget nyt fænomen!

Lige så nyt er i virkeligheden det forhold, at man overhovedet kan vokse op i et blandet ægteskab med dobbelt tilhørsforhold. Det har ikke været praktiseret i mere end en eller to generationer, og den ortodokse jødedom har ikke formået at forholde sig til forandringen.

Set med moderne øjne virker den ortodokse jødedoms "favorisering" af børn med en jødisk mor uretfærdig. Især når man er vokset op med en jødisk identitet.

Derfor har man i reformjødedommen valgt at afskaffe kriteriet og inkluderer alle børn som jøder, blot én af forældrene er jøde. I den konservative jødedom har man valgt at lade børn af jødiske fædre, og som har fået en jødisk opdragelse, gennemgå en lynkonvertering, der næsten er en ren formsag.

Med venlig hilsen

Lene Andersen
Forfatter og foredragsholder
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
Hvilken film om religion er den mest kontroversielle?
 
flexblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​