Af Jørgen Bæk Simonsen |
30. januar 2006
MUHAMMED-TEGNINGERNE: Arabere har samme ret til at agere som moralske forbrugere som alle andre – og føler de, at de kan gøre en forskel ved at boykotte danske varer, er valget deres, mener Jørgen Bæk Simonsen
Spørgsmål:Har Kåre Bluitgens børnebog om Profeten været dråben, der fik bægeret til at flyde over? Der gik jo nemlilg ret lang tid fra de famøse tegningers fremkost til reaktionerne i den arabiske verden.
Claes Flach
Svar:Jeg tror ikke, at der er en sammenhæng mellem udgivelsen af Kåre Bluitgens bog og boykotten af danske varer.
Tegningerne af Muhammad blev bragt den 30. september 2005, og siden da er sagen blevet brugt af mange forskellige personer, forskellige grupperinger og forskellige organisationer.
Sagen kørte derfor længe før Bluitgens bog udkom, og den reaktion vi har set de sidste par dage har på den ene side at gøre med, at flere regeringer i regionen er politisk presset (Saudi Arabien, Irak, Yemen og Syrien) og derfor bruger "sagen" til at fremstille sig selv som islams sande beskyttere.
På den anden side er der tale om en folkelig boykot sat i værk af almindelige arabiske forbrugere. De har af indlysende grunde samme ret til at agere som moralske forbrugere som alle andre – og føler de, at de kan gøre en forskel ved at boykotte danske varer er valget deres.
Med venlig hilsen
Jørgen Bæk Simonsen
––-
Afstemning i læserdebattenHvad skal den danske regering foretage sig i den aktuelle krise?
Klik her og giv dit synspunkt til kende!
Skal de danske muslimer foretage sig noget for at løse konflikten? Du kan stemme ved at klikke
her.
Du skal være logget på som bruger for at stemme. Det er kun muligt at stemme én gang pr. brugernavn.