Det interessante sennepsfrø

Gudsriget skal ikke søges i ydre storhed og magtsystemer men der, hvor Gud give livet og væksten.

Jesus bruger også sennepsfrøet som billede på troen. Det gengives to steder i evangelierne. Om der er tale om den samme oprindelige episode, der så er blevet lettere omformuleret i de forskellige overleveringer, eller om det er udtryk for at det var et billede, som Jesus brugte ved flere lejligheder, kan være svært at afgøre, men det er heller ikke så vigtigt.

I det ene tilfælde - i Mattæus 17:20- har disciplene forgæves forsøgt at helbrede en syg dreng, der pga. besættelse fik epilepsi-lignende anfald. Jesus uddriver dæmonen, så drengen bliver rask. Da disciplene efterfølgende var alene med Jesus, spørger de ham, hvorfor de ikke kunne helbrede drengen på samme måde som Jesus kunne. Jesus forklarer, at hvis de havde "tro som et sennepsfrø", ville de kunne befale bjergene at flytte sig.

I det andet tilfælde, som gengives i Lukas 17:6, beder disciplene Jesus om at få større tro. Til dette svarer Jesus, at hvis de havde "tro som et sennepsfrø", ville de kunne befale et morbærfigentræ, som stod der, at rive sig op med rode og plante sig i havet og det ville gøre det.

Denne sidste episode, som handler om større eller mindre tro, antyder - ligesom den første lignelse om det lille frø, der bliver til den største plante - at sennepsfrøet benyttes som symbol på noget småt, noget ikke iøjefaldende – men som altså har en kvalitet i sig, der handler om livskraft, overgivelse og en bestemmelse, der ligger ud over sig selv.

Jeg har hørt fortalt, at sennepsfrøet på Jesu tid var målestok for den mindst kendte vægtenhed i handel, men jeg har ikke lige kunnet finde det bekræftet nogen steder. Men altså, sennepsfrøet er et billede på noget tilsyneladende småt med stort potentiale og stor kraft, når det kommer i sin rette sammenhæng.

Når Jesus fortæller lignelser, indeholder de altid dagligdags forhold, som gør at hans tilhørere umiddelbart kan relatere til dem. Men samtidig indeholder de som regel også overraskende påstande og konklusioner, der både er væsentlige sider ved pointen og med til at lignelserne bliver bemærket og husket. Eksemplerne er mange:

I Mattæus, 18:12 siger Jesus: "Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne?" Det umiddelbare svar fra hans tilhørere, der kendte til fårehold og at der til tider gik et får tabt, ville være: "Nej, han ville passe ekstra godt på de nioghalvfems han har tilbage." Men Jesu pointe er, at Gud netop opsøger det forvildede og fortabte og glæder sig mere over det genfundne får end over de nioghalvfems, der ikke blev væk.

Eller lignelsen om at Gudsriget er som kvinden, der mister den ene af sine mønter, der stort set ikke noget værd – og som sætter huset på den anden ende, for at finde den igen. Når hun finder den, indkalder hun alle naboer til stor fejring. En umiddelbar reaktion ville være, at det var dumt, for sådan en fest kostede langt mere end den lille mønt var værd. Men Jesus vil sige at Gudsriget er et overflodshorn af velsignelse langt mere værd end alt, hvad vi kan byde op med til gengæld.

Eller lignelsen om sædemanden, der sår sit korn så sjusket, at noget falder på vejen, noget på stengrund, noget blandt ukrudt og noget i en god og velforberedt jord. Enhver bonde ville tænke, at det var en uintelligent måde at forvalte sit sædekorn på. Men Jesus siger med billedet, at Gud ikke er beregnende med sit ord og sin velsignelse, som er tilgængelig i fuldt omfang til alle uden forskelsbehandling. Det er bare vores modtagelse, der af og til kan halte.

Sådan er der næsten i enhver af Jesu lignelser en ulogisk pointe, som får folk til at tænke og til at begribe, at i Gudsriget er mange værdier vendt op og ned i forhold til, hvad vi er vant til i vore medmenneskelige relationer.

Tilbage til lignelsen om sennepsfrøet.

Faktisk er sennepsfrøet ikke det mindste frø som findes og faktisk bliver det ikke til et stort træ, hvor himlens fugle kan bygge rede i dets grene, som det siges i lignelsen. Dette har Jesus og hans tilhørere naturligvis været helt klar over. De kendte alle til sennepsfrø og sennepsplanter. Men Jesus ønsker altså at understrege den pointe, at Gudsriget ikke er som denne verden. Det rummer et vækstpotentiale og et liv i sig, som er overnaturligt, ja, mirakuløst. For Gud er ingenting umuligt.

Du skriver at sennepsfrøet også figurerer i en buddhistisk lignelse. Den eneste sådanne jeg lige kan tænke på er den, hvor en mor har mistet sin lille datter. Hun går til den buddhistiske mester med sin store sorg og beder ham gøre det mirakel at hendes datter bliver levende igen.

Mesteren svarer, at det kan han ikke, men hvis hun går ind i byen, finder et hus, hvor døden ikke har været, og derfra bringer et sennepsfrø, så vil dette frø kunne genoplive hendes datter. Moderen bliver først optimistisk og skynder sig fra hus til hus. Men alle huse og alle familier kender til dødens hærgen. Ingen slipper fri. Dette hjælper moderen til at indse, at man ikke kan undgå døden, men må forlige sig med, at den er en del af tilværelsen.

Hun opnår en tilstand af accept og ikke-tilknytning til sorgen over tabet af sin datter, og hun vender tilbage til mesteren for at takke ham for denne nye indsigt, hun lærte gennem sin jagt på det forløsende sennepsfrø.

Umiddelbart kan jeg ikke få øje på nogen symbolsk sammenhæng mellem de forskellige brug af sennepsfrøet. Man kunne måske næsten sige, at brugen er diametral modsat, hvor det i Jesu lignelser bruges som et billede på det overnaturlige og et løfte om det uventede mirakel – det evige liv i Gudsriget – så bruges det i den buddhistiske lignelse til at pege på tilværelsens uundgåelige lidelse og bliver et redskab til at acceptere tingene, som de er og som de tager sig ud, når vi ser os omkring.

Når sennepsfrøet benyttes i både kristne og buddhistiske lignelser, hænger det nok primært sammen med, at det var en helt almindelig og naturlig del af dagligdagen i de kulturer, hvor lignelserne stammer fra.
Jeg håber du kunne bruge mit svar til dine videre studier i sammenligningen af buddhismen og kristendommen.

Er du for resten opmærksom på, at vi lige har oprettet et erfaringscenter, der skal arbejde med forståelsen af barmhjertighed og medlidenhed i henholdsvis kristendom og buddhisme? Ellers var det måske en ide at melde dig til denne online studiegruppe?

Læs mere her

Fred og alt godt!

Lars Mollerup-Degn
Dialogsekretær, Areopagos