Kompliceret kultur

Disse holdninger kommer til udtryk i den politiske debat, som vi skal prise os lykkelige for. Det er meningsmodsætningerne, der er smeltediglen for den politiske proces, der langsomt retningsbestemmer den kurs, som vor kultur videreudvikles efter, så vi alle kan være her.

Du skal også tage i betragtning, at vi er en pluralistisk sammensat befolkning. Alene aldersfordelingen spiller en betydelig rolle. Personligt har jeg haft svært ved at forlige mig med, at jeg blandt nyudklækkede sproglige studenter har mødt folk, der ikke vidste, hvad grundled, udsagnsled, genstandsled og hensynsled i en almindelig dansk sætning var for noget. Dette behøver alle naturligvis ikke at være klar over, men hvis man har tilmeldt sig et sprogligt studium, er det aldeles nødvendigt.

Jeg har heller ikke kunnet forstå, at nogle af dem ikke kendte klassiske danske digterværker fra de forskellige perioder tilbage til folkeviserne. Ligeledes har det været svært at være vidne til, at mange af de unge ikke har et blot tilnærmelsesvist overblik over de forskellige perioder i Danmarks historie.

Jeg tør med hånden på hjertet påstå, at jeg holder af Danmark og dansk kultur, men det, som jeg holder af, er noget som en ældre mand som jeg holder af, og mange unge, der holder lige så meget af Danmark og dansk kultur som jeg, lægger vægt på ganske andre ting.

Men såvel de nævnte unge som jeg har i demokratiets navn en ufravigelig ret til at gå med i en debat, hvor de tager afstand fra dele af det yderst komplicerede konglomerat, som du kalder 'Danmark og dansk kultur'.

Også ens personlige økonomi spiller en rolle i vore vurderinger af Danmark og dansk kultur. Er man ældre og kan se, at de ressourcer, som står til rådighed, formentlig vil være tilstrækkelige til, at man kan klare en alderdom igennem, vil man næppe høre til dem, der udnævner Danmark til det, som Panduro lod Buster Larsen sige: 'Lorteland!'.

Men hvis man er enlig forsørger, arbejdsløs og ramt af sygdom, kan det være svært for folk at bryde ud i lovprisninger af 'Danmark og dansk kultur'.

Du forenkler langt ud over det, der har dækning i det Danmark og i dén danske kultur, der faktisk foreligger. Og forenklinger hører hjemme i det propagandistiske og ikke i det sagligt argumenterende.

Derefter nævner du Mayflower, som var det skib, hvormed de såkaldte 'Pilgrim Fathers' i 1620 sejlede til Nordamerika. De var ca. 100 ombord, og de var inderligt kristne, deraf betegnelsen Pilgrimsfædrene. Herefter bevæger du dig ud i en fantasi om et Mayflower II og spørger, hvor det så skal sejle hen.

Jamen, hvis du mener, at der vil være inderligt kristne, der vil bemande et Mayflower II, må du jo spørge dem ad.

Samtidig kan du jo stille spørgsmålet om din eventyrlige sondring mellem kulturen og bistandskontoret. Hvorvidt kristne, der måtte omgås med planer om at emigrere, bliver holdt tilbage af mulighederne i den danske bistandslovgivning, aner jeg intet om.

Med venlig hilsen

Kristian Pedersen
Debattør på læserdebatten

Du kan læse hele tråden, der starter med dette indlæg, ved at klikke her