Man kan måske tale om kald eller kaldelse, når en person vælger at forlade det almindelige liv for at føre et religiøst liv som munk eller nonne, skriver Birgitte Kolby Jensen.
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
BUDDHISME: Det må kunne betegnes som et kald, at Siddhartha Gautama forlod sin tilværelse som prins og familiefar for at søge oplysningen, skriver buddhist Birgitte Kolby Jensen
Hej!
Jeg vil gerne vide, om man i buddhismen ligesom i kristendommen har en kaldsbevidsthed og taler om kald. Føler buddhister sig kaldet til en bestemt opgave, som udvalgte?
Jeg glæder mig til at høre fra jer og ville være glad for litteraturhenvisninger.
Eva Maria
Svar:
Kære Eva Maria
Ifølge "Ordbog over det danske Sprog" kan et kald være "guds, forsynets, skæbnens kaldelse til eller bestemmelse med et menneske m.h.t. livsopgave".
I buddhismen kan man måske også tale om kald eller kaldelse, når en person vælger at forlade det almindelige liv for at føre et religiøst liv som munk eller nonne.
Det må også kunne betegnes som et kald, da Siddhartha Gautama forlod sin tilværelse som prins og familiefar for at søge oplysningen.
I forbindelse med den tantriske buddhistiske tradition, som blev praktiseret i Tibet, findes der en hel litterær genre, som består af store helgeners livshistorie, som er overleveret fra deres samtid, med beretningen om deres spirituelle udvikling og frelse. Den bedst kendte er Milarepa (1040-1123), hvis livshistorie er oversat til dansk: "Milarepa - Tibets største yogi". Forlaget Ansgar.
Marpa (1012-1097), Milarepas guru foretog adskillige rejser til Indien for at modtage undervisning i buddhistiske praksisser og hjemførte tekster til Tibet, som han oversatte og gjorde tilgængelige for tibetanerne ved at undervise. Hans livshistorie er oversat til engelsk: "The Life of Marpa, the Translator", London, Shamballa, 1986.
I Marpas guru, Naropa's (1016-1000), livshistorie fortælles, hvordan han, mens han beklæder en stilling som en feteret lærer ved datidens mest ansete buddhistiske universitet, Nalanda i Nordindien, bliver udfordret i sin spirituelle forståelse af en grim, gammel kvinde. Hun er et symbol på spirituel vækkelse, en budbringer, en såkaldt dakini, og det får Naropa til indse det overfladiske i sin erkendelse. Så han forlader Nalanda for at søge efter sin guru, Tilopa. Naropa's livshistorie findes også i engelsk oversættelse: "The Life and Teachings of Naropa" oversat af Herbert V.Guenther. London, Shamballa, 1986.
Der findes også en bog med beretninger om kvinder, der har fulgt et spirituelt kald. Nogle af dem har måttet kæmpe hårdt, somme tider med livet som indsats, for at følge et kald til et religiøst liv med intensiv praksis. De er samlet og oversat til engelsk af Tsultrim Allione i bogen "Women of Wisdom", London, Penguin Books, 1986.
Med venlig hilsen
Birgitte Kolby Jensen,
buddhist og bibliotekar
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende