Urfolkeslagenes gud

Hver fredag bringer vi et indlæg fra læserdebatten, der på den ene eller anden måde har gjort sig fortjent til lidt ekstra opmærksomhed. Har du et forslag til "ugens indlæg", kan du sende en mail til redaktionen

Det forekommer mig, at en debat omkring begrebet gud eller Gud i de fleste tilfælde rammer forbi, fordi debatdeltagerne ikke først får defineret, hvilken enhed de ønsker at tale om.

Ordet Gud kommer af Goð/God (oldnordisk/oldengelsk) og oprinder fra et af to indoeuropæiske ord; ghut- "det der bliver påkaldt" eller ghu-to- "hældt ud".

For vor danske stamme har det alene betydningen "ånden boende i gravhøjen" og er vor forfædres ånd på Moder Jord. Ordet er kønsneutralt og bruges i omtalen af både mænd og kvinder.

Den moderne Deos-Gud, der skabes på synoden maj-august 325 e.Kr., er en helt anden enhed af hankøn, som jeg har en mening om, men ikke har noget forhold til.

Det er Wulfila, der for første gang erstatter "Deos" med "Guþ" (se f.eks. Paulus' 1. brev til Timoteus 2:5) i hans gotiske oversættelse af dele af Bibelen, der finder sted ca. år 325-383 e.Kr.

"Gud" for os er eftertidens minde, respekt og ære for vore forfædre m/k og slægtninge.

Alle vore Drotter har altid været vore forfædres udødelige sjæles repræsentant i nutiden, hvorfor disse - til vi kommer ind i Middelalderen - er den levende gud.

Denne grundforståelse er ens for alle urfolkeslag.

Uanset hvorledes vi vælger at pakke det ind, hvad vi kalder det, og hvem vi tillader at være teologisk overhøvding, er det forfædrenes ånd, der altid har været og altid vil være "Den Hellige Ånd". Selv erklærede ateister har deres naturvidenskabelige dogmatiske helte, og det er måske en debat, der kommer i vælten de næste år.

Med venlig hilsen

Flemming

Du kan læse hele tråden, der starter med dette indlæg, ved at klikke her