Aslan bringer et bodhisattva-offer

MENINGER OM NARNIA

Det første, man hører i filmen, er en lyd, der ligner den, man kan høre under ritualer i tibetanske munkeklostre, en dyb brummen.

Men scenen er bombningen af London under Anden Verdenskrig. En mor genner sine fire børn i et beskyttelsesrum, og næste dag bliver børnene sendt på landet for at bo hos en professor i hans labyrintiske hus, hvor de er overladt til sig selv.

Børnene leger skjul, og den yngste, Lucy, gemmer sig i et finurligt skab. Pludselig står hun - uden overtøj - i en fortryllende, sneklædt skov uden at fryse. Her møder hun en faun, halvt dyr, halvt menneske. Mødet mellem de to, mennesket og fabeldyret, er meget charmerende og fuldt af forundring og spontanitet.

Faunen bliver hendes guide ind i et helt andet, magisk univers. Han inviterer hende hjem til te, i hvad der viser sig at være hans hyggelige engelske hjem.

Tingene er ikke så idylliske, som de ser ud til. Det bliver varslet af sære figurer, der danser rundt i kaminilden i faunens hus, og hyggen blegner noget, da han afslører, at vinteren har varet i 100 år i Narnia. Ingen har fået julegaver i alle de år, og alting er stivnet og frosset. Den hvide heks, som kalder sig dronning Jadis, har taget magten og har forvandlet sine modstandere til isstatuer.

Af frygt for en spådom om, at magten i Narnia vil blive overtaget af fire mennesker, har hun givet ordre til, at alle mennesker, som viser sig der, skal tages til fange, men Lucy overtaler faunen til at lade hende gå på grund af deres venskab.