Lene Andersen |
25. december 2005
NARNIA: Filmen er et yndigt sammensurium af græsk, irsk, romersk og i øvrigt indoeuropæisk mytologi, men jødisk er den ikke, skriver Lene Andersen
MENINGER OM NARNIA
Det vrimler med parallelle verdener på film i øjeblikket, og typisk for dem er, at kampen mellem godt og ondt udkæmpes af overnaturlige skikkelser, som er sovset ind i forrygende special effects.
Formentlig fordi det giver bedre billeder, end når almindelige mennesker skal vælge mellem godt og ondt i den virkelige og dagligdags verden.
Godheden og ondskaben skildres i personificeret form, men begge er kræfter, som ligger uden for mennesket. Godhed og ondskab er ikke et eksistentielt valg, den enkelte står over for øjeblik efter øjeblik. De udkæmper i stedet deres egen kamp om verden, og mennesket er bare statister på slagmarken.
I Narnia skildres godhed og ondskab i form af henholdsvis Løven og Heksen.
Det er blevet fremført, at Narnia skulle være en specielt kristen film. Det vil jeg lade min kristne kollega om at afgøre. Jødisk er den i hvert fald ikke. Med en enkelt undtagelse. Den kommer vi til om lidt.
Tværtimod vil jeg mene, at Narnia er et yndigt sammensurium af græsk, irsk, romersk og i øvrigt indoeuropæisk mytologi, men kædet sammen af den persiske Zarathustras verdenssyn.
Zarathustra prædikede, hvad man vel kan kalde "duoteisme." Ahura Mazda var den gode, skabende kraft, mens Ahura Mazdas modstander, Ahriman, var mørkets herre, det onde, synden. De to udkæmpede konstant et slag om menneskenes sjæle, men kampen mellem de to var ulige. Ahura Mazda var den almægtige, og i sidste ende ville Ahura Mazda sejre.
I Zarathustras lære indgik også en profeti om en frelserskikkelse, som skulle udfri verden og en dag skabe paradis på jorden og vække de døde til live. Alle elementer kan genfindes i Narnia.
Det eneste jødiske i Narnia – ud over at de fire børn er beskrevet som "sønner af Adam og døtre af Eva" (drengene nedstammer åbenbart ikke fra Eva og pigerne ikke fra Adam?) – er skikkelsen Edmund, der fra filmens begyndelse skildres som den altid uartige dreng.
"Er jeg min brors vogter?" spørger Kain, og Edmund lærer i løbet af filmen, at ja, det er han! Edmund er det eneste af de fire børn, som bliver klogere i løbet af filmen. De tre andre er lallegode fra starten, og som karakterer uinteressante. I Edmund foregår det etiske valg mellem ørerne, ikke ude på slagmarken, og han må selv vælge, hvilken side han befinder sig på.
"Hvor er du henne?" spørger Gud Adam, da han går rundt i Paradiset. Spørgsmålet handler ikke om geografi (Gud kan jo se alt, så hvorfor skulle han spørge om, hvor Adam befinder sig?) men om etik. "Adam, hvor står du henne rent etisk? Hvilke valg har du tænkt dig at træffe, nu hvor du har spist af det der æble der?" spørger Gud sin skabning.
"Edmund, Lucy, Susan og Peter, hvor er I henne?"
"Jo, vi er i Narnia, og vi har mødt julemanden og fået gaver, og så er vi blevet konger og dronninger og har fået fint tøj, ondskaben er væk, og solen skinner hele tiden, og til sidst i filmen har vi været her så længe, at vi er blevet kønsmodne, men der er ikke nogen andre mennesker i Narnia, så vi er bare nogle fjantede børn til hest, som rider rundt og er artige hele dagen. Hov der er en lygtepæl! Gad vidst hvad det skal betyde? Nå, jo! Klædeskabet! Måske det var på tide at vende tilbage til virkeligheden..."
Lene Andersen er jødisk forfatter og foredragsholder
Religion.dk har sendt fire anmeldere fra fire forskellige religioner i biografen. Flemming Pless er kristen, Lene Andersen er jøde, Safia Aoude er muslim og Birgitte Kolby Jensen er buddhist. Læs deres kommentarer til Narnia-filmen i dette tema.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk