Er Gud bare indbildning?

Og nu til dit spørgsmål om, hvorvidt gudsoplevelsen, som du engang har haft, blot var en pseudooplevelse dikteret af omgivelserne, ­ eller om den var ægte og altså et sandt udtryk for Guds nærvær.

Hvad tror du selv? Hvis du først har erkendt for dig selv, at du er skuffet og måske endda vred på Gud, på andre eller dig selv,­ hvad tror du så selv, i dit hjerte?

Du tror, det var ægte, gør du ikke? Du tror, at du virkelig havde kontakt, for du mærkede et flygtigt øjeblik med nærvær og fred, der overgår al forstand.

Hvorfor mærker du det ikke længere? Fordi Gud ikke længere ønsker dig ind i sit nærvær. Han ønsker at være i dit. Hvis du bare et øjeblik, netop i dette nu, kunne se og opleve Åndens nærvær i dig og omkring dig, ville alle dine spørgsmål kapitulere og opløses i et brudt halleluja.

Men vi oplever det ikke, for vi lever ikke i dette nu, hvor Guds nærvær er. Vi er altid på vej mod noget andet, det næste nu, noget mere, ­ eller vi ønsker at lave om på det, forstå det eller forklare det. Vi gør alt for at undgå at komme til hvile i dette nu. For vi vil hellere være et andet sted, vi vil hellere blive noget frem for bare at være.

Når du vender hjem til denne væren, her i dette nu, vil du opleve at være badet i Guds nærvær. Det er der hele tiden, det er bare os, der har flyttet os væk fra det. For Gud bor i dette nu.

Nuet er den eneste måde han kan vise sig på. Nuet er den eneste form for evighed, vi kan erfare her i dette flygtige liv.

Kærlig hilsen

Benny Alex
Maler, grafiker og forfatter