Spørgsmål:Hvordan ser Buddhismen på selvet?
Marie Louise Theill
Svar:Det er et rigtig godt spørgsmål, som indkapsler en del af de vigtigste filosofiske og antropologiske tankegange og diskussioner indenfor buddhismen!
På den ene side var den tidligste buddhisme radikal i sin afvisning af, at mennesket har et selv, en "atman", som det hedder på sanskrit. Man sagde derimod, at mennesket var karakteriseret ved et "ikke-selv", an-atman (eller anatta på "buddhismesproget" pali).
Det betyder ikke, at mennesket er en illusion eller ikke eksisterer. Alt levende eksisterer dog ikke evigt, og heller ikke selvet er evigt, også det er i buddhistisk tankegang forgængeligt.
Det store problem er så, at man alligevel har insisteret på, at mennesket bliver genfødt. For hvad er det så, der bliver genfødt?
Ja, det, kan man faktisk godt sige, er en del af de elementer, der udgør, hvad vi forstår som et "selv". Det er de ikke-fysiske baggrunde for, at vi overhovedet kan eksistere med et "jeg" eller et "selv", der genfødes.
Nogle kalder det selve den karma, man igennem forskellige livscykler har opsparet, der genfødes, andre mener, det er bevidstheden. Men det er som sagt et svært problem, som også buddhistiske lærde selv tumler med.
Jørn Borup