Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Majæstetsfornærmelser og respekt for det værdifulde til din ven.
Majæstetsfornærmelser og respekt for det værdifulde
SATIRE: Uddrag af den udfordrende og stadig aktuelle blasfemidebat mellem Henrik Ilskov-Jensen og Saqib i ugens indlæg fra læserdebatten
Hver fredag bringer vi et indlæg fra læserdebatten, der på den ene eller anden måde har gjort sig fortjent til lidt ekstra opmærksomhed. Har du et forslag til "ugens indlæg", kan du sende en mail til redaktionen
Hej Shakir og Saqib
For nogle dage siden lovede jeg at kommentere jeres hyppige brug af parallelisering imellem det at tegne Muhammed (blasfemi ifølge islam) på den ene side og majæstetsfornærmelse på den anden.
Det er rigtigt, at der findes en lovparagraf, som gør det strafbart at fornærme eller krænke vort kongehus og dets enkelte medlemmer - den såkaldte lov imod MAJÆSTETSFORNÆRMELSE.
Denne lovbestemmelse skal dels ses på baggrund af, at kongehusets medlemmer pga. den kongelige families særlige stilling er forhindret i at tage offentligt til genmæle imod grove krænkelser eller injurier. Men loven imod majæstetsfornærmelse bør især opfattes som et LEVN FRA GAMLE DAGE.
Annonce
Det er nemlig på ingen måde forbudt eller strafbart at tegne endog meget satiriske tegninger af kongehuset!
Det gøres faktisk ret tit!
Jeg skal fortælle jer noget, Shakir og Saqib, som nok vil overraske jer. Det overraskede i hvert fald i sin tid mig:
For ca. 35 år siden udkom en roman som hed: "Marts 1970", den er skrevet af den også dengang landskendte forfatter, Klaus Rifbjerg. I denne samtidssatiriske roman, hvori kronprinsesse Margrethe optræder (hun blev først Dronning i 1972), har hun en hed affære med den ledende svenske socialdemokrat, Oluf Palme!!!
Jeg må sige, at jeg dengang forbløffet spurgte mig selv: "Må man virkelig godt det?". Margrethe VAR trods alt gift med Prins Henrik, og var det ikke for galt ligefrem at beskylde hende for utroskab, selv om det kun var i en roman? Det var det altså ikke. Rifbjerg blev overhovedet ikke anklaget - endsige dømt - for "majæstetsfornærmelse."
Kunne I omvendt forestille jer, at nogen som helst forfatter ville slippe godt fra at skrive en roman om Muhammed, hvori Muhammeds yndlingshustru Aisha blev beskrevet som værende den aldrende Muhammed utro med en ganske ung mand? Nej vel! Det er helt utænkeligt ikke sandt.
Hej Shakir og Saqib
For nogle dage siden lovede jeg at kommentere jeres hyppige brug af parallelisering imellem det at tegne Muhammed (blasfemi ifølge islam) på den ene side og majæstetsfornærmelse på den anden.
Det er rigtigt, at der findes en lovparagraf, som gør det strafbart at fornærme eller krænke vort kongehus og dets enkelte medlemmer - den såkaldte lov imod MAJÆSTETSFORNÆRMELSE.
Denne lovbestemmelse skal dels ses på baggrund af, at kongehusets medlemmer pga. den kongelige families særlige stilling er forhindret i at tage offentligt til genmæle imod grove krænkelser eller injurier. Men loven imod majæstetsfornærmelse bør især opfattes som et LEVN FRA GAMLE DAGE.
Det gøres faktisk ret tit!
Jeg skal fortælle jer noget, Shakir og Saqib, som nok vil overraske jer. Det overraskede i hvert fald i sin tid mig:
For ca. 35 år siden udkom en roman som hed: "Marts 1970", den er skrevet af den også dengang landskendte forfatter, Klaus Rifbjerg. I denne samtidssatiriske roman, hvori kronprinsesse Margrethe optræder (hun blev først Dronning i 1972), har hun en hed affære med den ledende svenske socialdemokrat, Oluf Palme!!!
Jeg må sige, at jeg dengang forbløffet spurgte mig selv: "Må man virkelig godt det?". Margrethe VAR trods alt gift med Prins Henrik, og var det ikke for galt ligefrem at beskylde hende for utroskab, selv om det kun var i en roman? Det var det altså ikke. Rifbjerg blev overhovedet ikke anklaget - endsige dømt - for "majæstetsfornærmelse."
Kunne I omvendt forestille jer, at nogen som helst forfatter ville slippe godt fra at skrive en roman om Muhammed, hvori Muhammeds yndlingshustru Aisha blev beskrevet som værende den aldrende Muhammed utro med en ganske ung mand? Nej vel! Det er helt utænkeligt ikke sandt.
Den vesteuropæiske tradition med i skrevet eller tegnet form at fremsætte ironi, satire eller regulær kritik imod kongehusene er i virkeligheden ret gammel.
Jeg vil slutte denne del af min kommentar med kort at skildre en berømt, engelsk satiretegning over den franske konge Ludvig den XIV (1643-1715), som stammer fra begyndelsen af 1700-tallet:
Først ser vi en tegning af en skaldet og tykmavet, sur gammel mand. Nedenunder står skrevet: Ludvig! Dernæst ser vi et klædestativ, hvorpå er ophængt en stor allongeparyk, prægtig langskødet kongefrakke med kåbe og på gulvet står opstillet et par højhælede støvletter. Nedenunder står skrevet: Kongen!
Til sidst ser vi selvfølgelig den gamle, tvære mand iført alt kongeskrudet, og via allongeparyk og højhælede støvletter er han vokset flere alen. Nu læser vi: KONG LUDVIG!
RESPEKT efterlyser I, Saqib og Shakir. Og jeg er faktisk enige med jer: Respekt er at foretrække - men respekt er i hvert fald i vor europæiske tradition, noget man viser FRIVILLIGT, og ikke noget nogen eller noget automatisk har krav på!
Jeres mest respektfulde Henrik Ilskov-Jensen
Hej Henrik
Det er vel en af demokratiets søjler, at alle kan give deres input. En overvejende del af etniske danskere er måske ikke enige i muslimernes betragtninger, men derfor bør det alligevel betragtes som en positiv handling, da formålet er at forbedre det danske samfund.
Der er satire tegninger mange steder i den islamiske verden. Men der er samtidig en grænse for, hvad man kan tillade sig.
I pakistanske aviser ser man satiriske tegninger af mange kendte personer og selv mullaherne går ikke fri. Men de forskellige religioner laver man ikke grin med, for den har forbindelse til menneskets indre –altså noget meget nært.
Satiriske tegninger indeholder både alvor og humor, men det er vel ikke meningen, at man skal træde på folk i deres inderste. Dér hvor det gør allermest ondt. Det er ikke ligefrem det, som skaber respekt.
I Danmark taler man dag ind og dag ud om respekt for "danske værdier", hvilket er fair nok, men er det ikke også rimeligt, at danske værdier skal gøre sig fortjent til muslimernes respekt?
Tro mig Henrik – Danmark har mistet international anseelse i denne iver efter "ytringsfrihed". Er det prisen værd? Jeg tror det ikke. Kræfterne kunne være lagt et andet og mere tiltrængt sted. Vi har flere gode emner at debattere, men Jyllandspesten ville det anderledes. En kedelig "sidegevinst" er måske, at Danmarks eksport lider overlast.
Venligst
Saqib
Du kan læse hele tråden, der begynder med Henrik Ilskov-Jensen indlæg, ved at klikke her
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
