Kirken bør ikke svigte homoseksuelle

At det skal ske inden for et monogamt ægteskab siges der imidlertid intet om. Ej heller fortælles der noget som helt om, hvorvidt sex kun må finde sted i et sådant, ligesom kønnene ikke fremstilles som polære modsætninger. At man kun skulle opnå den fulde gudslighed ved at leve i et heteroseksuelt ægteskab, sådan som det af og til fremføres i debatten, siger teksten faktisk heller ikke noget om. I så tilfælde ville Jesus som menneske jo ej heller havde realiseret den fulde gudslighed!

I 1. Mosebog kapitel 2 er mennesket ikke skabt i Guds billede, men af jord. Manden skabes først, men da han er ensom, skabes dyrene, der ikke slår an og så kvinden, som manden godt vil have, fordi han i hende kan genkende sig selv. Det er her, at vi finder en indstiftelse af ægteskabet, for det hedder, at "derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød."

Problemet med lige netop denne her skabelsesordning er imidlertid, at den hævder, at kvinden er skabt for mandens skyld (som hans medhjælper og ensomhedsbekæmper), mens manden ikke har den samme tjenende funktion i forhold til kvinden, ligesom kvinden fremstår som fuldkommen passiv i forhold til ægteskabet.

Hendes interesse for manden kommer faktisk først i 1. Mos 3, 16, hvor det er en af de straffe, som Gud rammer kvinden med, fordi hun spiste af kundskabens træ: "Til kvinden sagde han: 'Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.'"

Det interessante er imidlertid, at disse skabelsesordninger (for der jo altså mere end én) i Det gamle Testamente aldrig bruges som en begrundelse for ægteskabet! De inddrages heller aldrig som en begrundelse for Moselovens mange seksuelle forskrifter.

Ægteskabet har relativ værdi hos Jesus

I Det Nye Testamente kommer der imidlertid et fokus på skabelsesordningerne, men de bruges noget anderledes end den kirkelige højrefløj har for vane i dag.

I Matt. 19,4 bruger Jesus skabelsesordningerne som et argument for, at en mand ikke skal kunne skille sig fra sin hustru. Læg i øvrigt mærke til, at Jesus, hverken i Matt. kap. 19 eller andetsteds, velsigner ægteskabet eller på nogen måde kræver det.

Ja, hans svar til de disciple, der synes, at det ikke er til at bære, at en mand ikke kan forstøde sin hustru, er, at der også findes dem, der slet ikke kan gifte sig eller vil gifte sig pga. himmelriget!

Hvis man kan kastrere sig selv for himmerigets skyld, sådan som der faktisk står i den græsksprogede originalversion af Matt. 19,12, så må det være, fordi ægteskabet ikke tillægges central værdi, men højst en relativ.

Dette indtryk forstærkes af, at Jesus i Matt. 22,30 siger, at man slet ikke vil kende til ægteskabet i Guds rige.

Paulus foretrak cølibatet

Hos Paulus bruges skabelsesordningerne som et argument for, at kvinder er noget laverestående end mænd (jf. 1. Kor. 11,7), ligesom hans opfattelse af, at kvinden skal underordne sig manden generelt synes at være skabelsesteologisk begrundet.

Derudover får den ægteskabskritiske tendens en ekstra skærpelse i og med, at Paulus klart fremstiller ægteskabet som en ringere løsning, som en ordning for dem, der er for svage til at kunne magte cølibatet, som han fremstiller som den ideelle måde, at leve på (1. Kor. 7).

Men ikke nok med det, for Paulus forbyder faktisk ægtemændene at føle sanseligt begær til deres hustruer (1. Thes. 4,3-5)!

Sex er kun for at få børn

Katrine Winkel Holm prøver i sin kronik at få det til at se ud som om, at Augustin skulle opfatte ægteskabet som en del af det gudskabte menneskeliv, men denne påstand er ikke helt uproblematisk.

Augustin levede nemlig selv i cølibat, og det gjorde han, fordi han mente, at det seksuelle begær var en af syndefaldets straffe og at den, der føler seksuelt begær, synder, selv når det sker inden for ægteskabet, ja sågar der, hvor et samleje kun finder sted for at få børn, Hvad i øvrigt for Augustin var den eneste legitime grund til samleje inden for ægteskabet.

At leve i cølibat var derfor den klart bedste løsning, mens ægteskabet, om end det var tilladt af Gud, pga. syndefaldet var en art falden ordning, der om end ikke syndig i sig selv, uundgåeligt måtte føre til synder, som de cølibatære kunne undgå.

Luther kendte ikke til homoseksualitet

Det er i forhold til en sådan teologi, at Luther formulerer sin ægteskabsteologi! Han er slet ikke ude på at forsvare ægteskabet som en ordning, der skal være forbeholdt de heteroseksuelle, for hans tid kendte hverken til begreberne "homoseksualitet" eller "heteroseksualitet" for slet ikke at tale om problematikken omkring homoseksuelle ægteskaber.

Nej, han - der var en tidligere munk, der havde giftet sig med en tidligere nonne - var ude på at påvise, at han og ligesindede ikke var bundet at de kyskhedsløfter til Gud, som de i sin tid havde aflagt, og at ægteskabet kunne være en gudvelbehagelig måde at leve på, selvom også han opfattede det seksuelle begær, også inden for ægteskabet, som syndigt.

Han mente imidlertid, at det seksuelle begær var uundgåeligt, og at man derfor lige så godt kunne være ærlig og gifte sig i stedet for at hykle en afholdenhed, som man reelt set ikke kunne leve op til. Det er i øvrigt værd at bemærke, at Luther også tog skarpt afstand fra skilsmisse.

Kirken bør vie homoseksuelle

Hvis man vil bruge skabelsesberetningerne, Augustin og Luther som et argument for, at kirken ikke kan velsigne eller vie homoseksuelle, så må man også tage afstand fra skilsmisser, kvindefrigørelsen og den moderne opfattelse af de seksuelle behov.

Ja, hvor Katrine Winkel Holm læser Bibelen og den kirkelige tradition heteronormativt, dvs. som en lang lovprisning af det heteroseksuelle ægteskab, så finder vi i mange bibelske tekster såvel som indenfor den kirkelige tradition en ægteskabs- og seksualitetskritisk linje, der vel og mærke er rettet mod det, som vi i dag ville kalde heteroseksuelle ægteskaber!

Troen på Gud som skaber står og falder ikke, som Katrine Winkel Holm hævder det, med, at vi sætter ægteskabet mellem mand og kvinde op på en tårnhøj piedestal. For i så tilfælde troede hverken Jesus, Paulus, Augustin eller Luther på en skabende Gud!

I stedet burde vi lære at læse lidt dybere, når vi læser skabelsesberetningerne. At Gud har skabt mennesket i sit billede betyder nemlig, at enhver af os, uanset køn og seksuel orientering, er af uvurderlig værdi.

Den cølibatære tradition, som vi finder hos Jesus, Paulus og Augustin betyder jo også, at vor værdi i Guds øjne ikke afhænger af, om vi lever i et heteroseksuelt ægteskab. Problemet med cølibatet opstår imidlertid, når folk presses til at leve i det, selvom de hellere ville noget andet.

For langt de fleste er det ikke godt at være ene (jf. 1. Mos. 2,18), og de har derfor brug for at kunne indgå i et parforhold med et andet menneske. Menneskets behov for at have en at dele livet med er menneskelivets grundvilkår, og at nægte at forkynde evangeliet og udtale Guds velsignelse til et par, som søger Guds hjælp til at leve trofast og kærligt med hinanden, er et alvorligt sjælesørgerisk svigt.

Derfor skal bryllupperne heller ikke ud af kirken, og derfor skal kirken både vie fraskilte og homoseksuelle par.

Karen M. Larsen
Gymnasielærer